Picnic og besøg af en bjørn

Så er weekenden overstået. Hvorfor går de egentlig så hurtigt?

Jeg havde jo bestemt at vi -manden og jeg- skulle på picnic, i min fars have, fredag aften, og det var herligt. Vi kunne trække vejret og være lidt alene i solen. Maden var god, og vi fik snakket lidt. Så langt så godt.

Jeg har desværre en kæreste der er meget rastløs, og eftersom vi var hjemme hos min far, var der jo også en garage man kunne rode lidt i. Derfor endte det med at han stod og skruede på havetraktoren resten af aftenen, mens jeg så "min søsters børn" i TV.. Ih, hvor romantisk, hva?

Den seneste tid har været mærkelig herhjemme. der har været en spændt stemning efter forsamtalen, og jeg ventede ligesom bare på udbrudet af denne vulkan. Og tak spids, det fik jeg så igår!!! Sikken en højtråbende bjørn der flyttede ind!! Der var INTET der var godt nok, jeg gjorde aldrig dit eller dat, og jeg var bare pisse irriterende. Jeg var klar til at hoppe i mussehullet, og jeg stortudede i 1½ time... Puha... Jeg vidste godt han kunne blive sur, men SÅ sur - dét har jeg sjældent set!

Så jeg tilbragte resten af søndagen på sofaen, og turde næsten ikke rejse mig...

Efter 3-4 timers ulmen var færingen dog faldet til ro, og kom krybende langs panelerne og sagde undskyld. Jeg tilgav selvfølgelig, for jeg ved sgu godt det må være svært at være den der er "skyld i" at vi ikke kan få ønskebarnet sådan *vupti*... Men det krævede lige Trines (Tjuhls) hjælp at indse, hvad det nok var han tumlede med. Så tak Trine. Endnu engang redder du mig med dine ord, der bare kan ALT!

Efter at have talt ud og masser af kys og kram tog vi til stranden og gik tur, hånd i hånd... For det vi går igennem nu er nemmest, hvis der er en hånd at holde i. Vi springer ud i det sammen, og må holde godt fast. Det er ok at blive grebet af frygt for en stund og slippe taget, men så må den anden part være parart til at gribe... Og det tror jeg, jeg gjorde igår...

Håber I alle har haft en dejlig weekend i det skønne vejr! (Hvor blev det af??!!)

som sagt har jeg jo selv været bjørnen herhjemme, så det var lige til at spotte hvor brøleriet stammede

godt at I fik talt ud så hurtigt alligevel, for den slags ligger som et gammel bål der ikke er blevet ordentlig slukket ellers - og det får man seriøse mavepiner af!!

vi har gemt os for solen hele weekenden, kun tidlig formiddag og aftensol kan jeg klare, ellers blir jeg SUUUUUR og får hovedpine. jep, denne her sommer skal nok blive morsom at komme igennem som gravid  så jeg er faktisk helt lettet over regnvejret og snart færdig med sidste skriftlige eksamensopgave (så mangler jeg lige to mundtlige, men dem har jeg vist nok styr på...sådan på "bestået" niveau om ikke andet!)

Dum som jeg er tror jeg selvfølgelig at der er vadet en bjørn ind i haven midt i picnicen i din fars have, da jeg læste overskriften

Nogen gange går mænd og tumler med nogle ting og istedet for at sige hvad det er der er galt, så kommer det desvære til udtryk på en dum måde. Martin opførte sig meget mærkeligt og afvisende over for mig og Ida da jeg var højgravid. Derfor tog jeg en snak med ham, da jeg havde fået indtrykket af at han ikke ville have hende alligevelet Det viste sig han gik og gruede for fødslen. Han havde haft det ganske forfærdeligt da jeg fødte Marcus og derfor gik han og var smadder ked af at han skulle se mig i smerter igen. Vi fik så talt tingene igennem og han klarede fødslen fint

Dejligt at i fik talt ud om det og havde en dejlig tur til stranden.

Karo skriver:

Dum som jeg er tror jeg selvfølgelig at der er vadet en bjørn ind i haven midt i picnicen i din fars have, da jeg læste overskriften

Nogen gange går mænd og tumler med nogle ting og istedet for at sige hvad det er der er galt, så kommer det desvære til udtryk på en dum måde. Martin opførte sig meget mærkeligt og afvisende over for mig og Ida da jeg var højgravid. Derfor tog jeg en snak med ham, da jeg havde fået indtrykket af at han ikke ville have hende alligevelet Det viste sig han gik og gruede for fødslen. Han havde haft det ganske forfærdeligt da jeg fødte Marcus og derfor gik han og var smadder ked af at han skulle se mig i smerter igen. Vi fik så talt tingene igennem og han klarede fødslen fint

Dejligt at i fik talt ud om det og havde en dejlig tur til stranden.

Hihi! Jeg regnede også med at nogen ville tro, at bjørnen havde spist vores picnic. Men vi har ingen bjørne her i sydjylland, undtagen den jeg altså bor sammen med

Jeg kan godt forstå problemerne med din kæreste, inden fødslen. Jeg tror bare mænd er alt for gode til at pakke ind, så vreden/frygten misforståes.. Ligesom det skete herhjemme. Dejligt I fik talt ud, og nu har I lille skønne Ida! Glæder mig til det bliver vores tur!

Tjuhl skriver:

som sagt har jeg jo selv været bjørnen herhjemme, så det var lige til at spotte hvor brøleriet stammede

godt at I fik talt ud så hurtigt alligevel, for den slags ligger som et gammel bål der ikke er blevet ordentlig slukket ellers - og det får man seriøse mavepiner af!!

vi har gemt os for solen hele weekenden, kun tidlig formiddag og aftensol kan jeg klare, ellers blir jeg SUUUUUR og får hovedpine. jep, denne her sommer skal nok blive morsom at komme igennem som gravid  så jeg er faktisk helt lettet over regnvejret og snart færdig med sidste skriftlige eksamensopgave (så mangler jeg lige to mundtlige, men dem har jeg vist nok styr på...sådan på "bestået" niveau om ikke andet!)

Ja, bålet blev hurtigt slukket. Heldigvis! Jeg kan mærke nu, hvor vi begge er kommet hjem, at han stadig har det lidt svært med igår.. Men jeg giver ham plads, og lader være med at prikke til ham med andre morsomheder, der kunne sætte hans p*s i kog...

Har lige været på café med mine to tætteste veninder, og det var SÅ hyggeligt! Vi snakkede om løst og fast som vi plejer, og det er aaaalt for lang tid siden vi har set hinanden alle tre. Den ene fortæller så at de prøver at blive gravide, og har prøvet i to lange måneder. Men de kender til problematikken hjemme hos os, og hun var bare helt ærlig, og fortalte at det kunne hun slet ikke sætte sig ind i, men at det gjorde hende ondt at vi ikke "kunne selv"... Hvor er det dejligt at have veninder, der bare er ærlige... Hvor man vi tale om alt, og selvom vi ikke er enige, så holder vi sammen og holder af hinanden!

Fortalte dem om behandlingen og den forestående helvedes-hormon-kur og de har aftalt at komme med jordbær og chokolade, mens det står på, så jeg ikke skal gå igennem det "alene"... Fantastiske piger! Nu håber jeg at veninden og jeg kan følges ad, dét ville være kanon....

kitty skriver:

Ja, bålet blev hurtigt slukket. Heldigvis! Jeg kan mærke nu, hvor vi begge er kommet hjem, at han stadig har det lidt svært med igår.. Men jeg giver ham plads, og lader være med at prikke til ham med andre morsomheder, der kunne sætte hans p*s i kog...

Har lige været på café med mine to tætteste veninder, og det var SÅ hyggeligt! Vi snakkede om løst og fast som vi plejer, og det er aaaalt for lang tid siden vi har set hinanden alle tre. Den ene fortæller så at de prøver at blive gravide, og har prøvet i to lange måneder. Men de kender til problematikken hjemme hos os, og hun var bare helt ærlig, og fortalte at det kunne hun slet ikke sætte sig ind i, men at det gjorde hende ondt at vi ikke "kunne selv"... Hvor er det dejligt at have veninder, der bare er ærlige... Hvor man vi tale om alt, og selvom vi ikke er enige, så holder vi sammen og holder af hinanden!

Fortalte dem om behandlingen og den forestående helvedes-hormon-kur og de har aftalt at komme med jordbær og chokolade, mens det står på, så jeg ikke skal gå igennem det "alene"... Fantastiske piger! Nu håber jeg at veninden og jeg kan følges ad, dét ville være kanon....

jep, sådan nogle veninder kalder vi i min venindekreds for "fissemænd"...altså dem hvor der ikke er alt muligt drama og fnidderfnadder i krogene, men hvor man bare er ærlig og snakker lige ud af posen og derfor kan snakke om ALT jeg elsker mine fissemænd, og de føles også enormt langt væk nu hvor jeg er hernede og de er i københavn.

i efteråret troede jeg den ene var blevet sur (Sørens fortjeneste, for han havde set hende og kom hjem og sagde at hun virkede mopset på mig) på mig over behandlingerne, men så sagde hun, at det var ikke MIG hun var sur på, det var alt det lort vi skulle igennem for at få et barn og det er altså også lidt rart når de kan blive sure på ens vegne og forbande babykontoret langt væk, for nogle gange har man ærlig talt ikke energien selv...og nogle gange får man også den ultradumme ide, at det måske også er logisk nok at man ikke får sine babyer, for man er jo slet ikke god nok til at være nogens mor

 

 

Så er weekenden overstået. Hvorfor går de egentlig så hurtigt?

Jeg havde jo bestemt at vi -manden og jeg- skulle på picnic, i min fars have, fredag aften, og det var herligt. Vi kunne trække vejret og være lidt alene i solen. Maden var god, og vi fik snakket lidt. Så langt så godt.

Jeg har desværre en kæreste der er meget rastløs, og eftersom vi var hjemme hos min far, var der jo også en garage man kunne rode lidt i. Derfor endte det med at han stod og skruede på havetraktoren resten af aftenen, mens jeg så "min søsters børn" i TV.. Ih, hvor romantisk, hva?

Den seneste tid har været mærkelig herhjemme. der har været en spændt stemning efter forsamtalen, og jeg ventede ligesom bare på udbrudet af denne vulkan. Og tak spids, det fik jeg så igår!!! Sikken en højtråbende bjørn der flyttede ind!! Der var INTET der var godt nok, jeg gjorde aldrig dit eller dat, og jeg var bare pisse irriterende. Jeg var klar til at hoppe i mussehullet, og jeg stortudede i 1½ time... Puha... Jeg vidste godt han kunne blive sur, men SÅ sur - dét har jeg sjældent set!

Så jeg tilbragte resten af søndagen på sofaen, og turde næsten ikke rejse mig...

Efter 3-4 timers ulmen var færingen dog faldet til ro, og kom krybende langs panelerne og sagde undskyld. Jeg tilgav selvfølgelig, for jeg ved sgu godt det må være svært at være den der er "skyld i" at vi ikke kan få ønskebarnet sådan *vupti*... Men det krævede lige Trines (Tjuhls) hjælp at indse, hvad det nok var han tumlede med. Så tak Trine. Endnu engang redder du mig med dine ord, der bare kan ALT!

Efter at have talt ud og masser af kys og kram tog vi til stranden og gik tur, hånd i hånd... For det vi går igennem nu er nemmest, hvis der er en hånd at holde i. Vi springer ud i det sammen, og må holde godt fast. Det er ok at blive grebet af frygt for en stund og slippe taget, men så må den anden part være parart til at gribe... Og det tror jeg, jeg gjorde igår...

Håber I alle har haft en dejlig weekend i det skønne vejr! (Hvor blev det af??!!)

Hvor er det smukt skrevet. Og fuldstændig rigtigt.
Alle har brug for at reagerer ind imellem, og alle tackler tingene lidt forskelligt.

Men nu blev luften renset lidt ud, og det kan også være tiltrængt.

Jeg ønsker og håber det sådan for Jer. Og jeg tror på, at det nok vil ske...

HOLD FAST!!! Og vid at I er heldige, at I om ikke andet, har hinanden, at holde ved. Jeg tror faktisk at dét som i gennemlever er en hård men styrkende "prøvelse af ens forhold" ....og mange holder det sikkert ikke ud. Men dém som gør, de kommer også hundrede gange stærkere ud på den anden side, fordi de, ligesom Jer, kæmpede sammen!

Det skulle være Jer så velundt og fortjent at blive forældre.
Og det urimelige i, at nogle skal have så forbandet svært ved det på egen hånd, kan ikke forklares, så det kan gøre op for, at det bare ikke er fortjent (blev det vrøvl?)
Altså, nogle får børn som de ikke formår at pass, og så bliver de frataget dem - men så går der da kun et års tid, så sidder de med et nyt barn i armene 
Mens andre ville være guld værd for sådan et forsømt barn (som så ikke skulle være forsømt, men deres eget), og ikke kan få deres ønske opfyldt. Det er så unfair og helt forkert!

Og I burde helt sikkert være forældre. Men I har desværre bare det lod i livet, at det skal være en hård prøvelse. MEN DET SKAL NOK KOMME TIL AT SKE!! ....Det håber, ønsker og tror jeg på 

JustAnotherName skriver:

Hvor er det smukt skrevet. Og fuldstændig rigtigt.
Alle har brug for at reagerer ind imellem, og alle tackler tingene lidt forskelligt.

Men nu blev luften renset lidt ud, og det kan også være tiltrængt.

Jeg ønsker og håber det sådan for Jer. Og jeg tror på, at det nok vil ske...

HOLD FAST!!! Og vid at I er heldige, at I om ikke andet, har hinanden, at holde ved. Jeg tror faktisk at dét som i gennemlever er en hård men styrkende "prøvelse af ens forhold" ....og mange holder det sikkert ikke ud. Men dém som gør, de kommer også hundrede gange stærkere ud på den anden side, fordi de, ligesom Jer, kæmpede sammen!

Det skulle være Jer så velundt og fortjent at blive forældre.
Og det urimelige i, at nogle skal have så forbandet svært ved det på egen hånd, kan ikke forklares, såd et kan gøre op for, at det bare ikke er fortjent (blev det vrøvl?) ....Altså, nogle får børn som de ikke formår at pass, og så bliver de frataget dem - men så går der da kun et års tid, så sidder de med et nyt barn i armene 
Mens andre ville være guld værd for sådan et forsømt barn (som så ikke skulle være forsømt, men deres eget), og ikke kan få deres ønske opfyldt. Det er så unfair og helt forkert!

Og I burde helt sikkert være forældre. Men I har desværre bare det lod i livet, at det skal være en hård prøvelse. MEN DET SKAL NOK KOMME TIL AT SKE!! ....Det håber, ønsker og tror jeg på 

Ja, altså jeg kan jo også tage mig selv i den modbydelige tanke nogle gange, at vi "fortjener" et barn mere end andre, der måske ikke lever under de bedste forhold.. Men bliver lidt flov over at tænke det, for hvem har retten til at bestemme hvem der "fortjener" børn.. Ingen. Ønsket bliver bare så stort at tankegangen bliver forskruet!

Jeg snakkede om det med veninderne idag. At en fælles bekendt og hendes mand måtte gå fra hinanden, fordi behandlingen simpelthen spolerede deres forhold- Derimod føler vi, at det går den modsatte vej. Trods alt det kaos det skaber kommer vi tættere på hinanden, og der er ikke nogen anden løsning end at gå videre i kampen - sammen!

Jeg kunne godt være tåbelig og tænke "der er ikke noget galt med mig, jamen fint, så kan jeg da få barn med en anden mand". Men NEJ! Hvis jeg ikke kan få et barn med den mand jeg vil danne familie med, så er det bare ikke vores lod. Hvor hårdt den end bliver at sluge... Men det skal vi jo ikke, for til september står jeg da helt sikkert med 2 gyldne streger!!

kitty skriver:

Ja, altså jeg kan jo også tage mig selv i den modbydelige tanke nogle gange, at vi "fortjener" et barn mere end andre, der måske ikke lever under de bedste forhold.. Men bliver lidt flov over at tænke det, for hvem har retten til at bestemme hvem der "fortjener" børn.. Ingen. Ønsket bliver bare så stort at tankegangen bliver forskruet!

Jeg snakkede om det med veninderne idag. At en fælles bekendt og hendes mand måtte gå fra hinanden, fordi behandlingen simpelthen spolerede deres forhold- Derimod føler vi, at det går den modsatte vej. Trods alt det kaos det skaber kommer vi tættere på hinanden, og der er ikke nogen anden løsning end at gå videre i kampen - sammen!

Jeg kunne godt være tåbelig og tænke "der er ikke noget galt med mig, jamen fint, så kan jeg da få barn med en anden mand". Men NEJ! Hvis jeg ikke kan få et barn med den mand jeg vil danne familie med, så er det bare ikke vores lod. Hvor hårdt den end bliver at sluge... Men det skal vi jo ikke, for til september står jeg da helt sikkert med 2 gyldne streger!!

Nemlig !!!!! 

Sikke en redelighed, hvor er det synd for jer begge, at i skal gå igennem alt dette................."bare" for at få et lille barn. Godt at i fik snakket tingene igennem, inden de satte sig til små kiler i kærligheden. For hvor er det rigtigt, at det er nemmere at gå igennem, det i skal igennem...............hånd i hånd.

Sender dig store knus.