Øv... (lidt langt)

Jeg er lige nødt til at have lidt luft, og måske et lille cyperkram...

Mine forældre blev skilt da jeg var barn, og som årene er gået har jeg mindre og mindre kontakt med min far. Vist ikke af ond vilje fra nogens side, han er bare optaget af sin nye familie (som han fik ret hurtigt efter skilsmissen. Både hos min far og mor blev det "dine, mine og vores børn" og vi var altid rigtig mange hos min far - jeg følte at jeg blev "udkonkurreret lidt, og ligeså stille er røget ud på sidelinien) Jeg er optaget af min kæreste, som min far ikke viser synderlig interesse for. (julekort er aldrig skrevet til os men til mig bl.a.)

Min farmor er den eneste forbindelse jeg har haft til min far det sidste års tid, hvor jeg ikke har set ham. Hun er meget diplomatisk, og kunne aldrig fortælle ham, hvad jeg går og laver om omvendt - det må vi selv snakke om. Det er for så vidt rigtig fint, og jeg respekterer at hun ikke vil blandes ind i noget

Jeg har længe glæder mig til, at fortælle min far når han skal være morfar, for jeg håbede det kunne åbne op for en snak om, hvilken rolle han gerne vil have i vores liv, og hvad vi kunne tænke os, osv. Eftersom vi prøver at få barn, havde jeg håber lidt, at være den første i familien der blev gravid, så det ville blive min forældres første barnebarn, samt det første oldebarn osv.

Men nu har min stedmors datter, som er 2½ år ældre end mig, lige proklameret på facebook, at hun har fået en pige. Der har ikke på noget tidspunkt stået noget om graviditet eller noget, og jeg kan mærke jeg er lidt chokket. Hvorfor, kan jeg ikke helt finde ud af, for jeg havde det faktisk på fornemmelsen. Måske drejer det sig om, at jeg egentlig gerne vil være en del af denne "familielykke" - men det er jo lidt akavet nu. Jeg kan jo heller ikke rigtig bruge andres børn, til at nå min far... men jeg har mest lyst til at sende en sms/mail og ønske tillykke med den nye titel.. Hvis han skal have sådan en - for skal han være barnets morfar??

Årh hvor er det svært!

hmm .. det hele virker lidt indviklet..

men det jeg tænker når jeg sidder og læser det igennem er at det virker som om du er ked af at du ikke rigtig har noget godt forhold til din far .. 

og jeg synes ikke det virker som du bruger det andet barn til at nå din far .. måske bare som en mulighed til at komme til at snakke med ham igen , og så kan du jo altid fortælle ham at i selv gerne vil ha' en lille en

håber det hjalp lidt, ellers kommer der ihvert fald lige en krammer

MarieMor skriver:

hmm .. det hele virker lidt indviklet..

men det jeg tænker når jeg sidder og læser det igennem er at det virker som om du er ked af at du ikke rigtig har noget godt forhold til din far .. 

og jeg synes ikke det virker som du bruger det andet barn til at nå din far .. måske bare som en mulighed til at komme til at snakke med ham igen , og så kan du jo altid fortælle ham at i selv gerne vil ha' en lille en

håber det hjalp lidt, ellers kommer der ihvert fald lige en krammer

Det ER indviklet, og det er så svært at forklare! Det er jo mange års følelser..
Mange tak for krammet - ved stadig ikke hvad jeg vil gøre i forhold til min far, men det var dejligt at læse dit svar!

Vil bare sige at jeg har læst din tråd og går ikke uden at sende dig et

MoarJ skriver:

Vil bare sige at jeg har læst din tråd og går ikke uden at sende dig et

Tak!

Ja, jeg ved ikke hvad jeg havde gjort. Jeg fik kontakt til min far i december lige inden jul efter vi ikke har snakket sammen i 1½ år. og så kunne jeg sidst i april fortælle ham at han skulle være morfar. Du skal huske at det ikke er det samme at hun får et barn, og du får et barn. Men er dog i tvivl om hvor din far står henne i den situation. Jeg ville kontakte ham, og banke i bordet og sige du gerne vil være en del af den familie igen, fortæl hvordan du har det, og hvad du føler. Så kan du derefter se hvor du har ham henne.

Her blev vi (min søster og jeg) afvist da vi tog kontakt til ham inden jul, for han ville koncentrere sig om den kvinde han var så dybt forelsket i, men som pissede på ham. Min søster og jeg sagde vores ærlige mening om hende, og sagde det var hans valg, og gik. Der gik under en uge, og jeg havde ham i telefonen, for han havde tænkt over det, og fundet ud af hun ikke var det værd, NU var det slut, og må sige det sidste halve år har min søster og jeg haft en far som vi aldrig har haft før. Og mest af alt så glæder han sig HELT VILDT over at skal være morfar til december, også selvom det betyder han er ved at være gammel som han siger.

Så kontakt ham, forklar situationen, og ALLE dine følelser, for er der noget at hente, så vil han reagere inden for kort tid, og er der ikke, så kan du få lagt endeligt låg på alle de tanker og følelser...

Undskyld det blev så langt.

VIPpigen skriver:

Ja, jeg ved ikke hvad jeg havde gjort. Jeg fik kontakt til min far i december lige inden jul efter vi ikke har snakket sammen i 1½ år. og så kunne jeg sidst i april fortælle ham at han skulle være morfar. Du skal huske at det ikke er det samme at hun får et barn, og du får et barn. Men er dog i tvivl om hvor din far står henne i den situation. Jeg ville kontakte ham, og banke i bordet og sige du gerne vil være en del af den familie igen, fortæl hvordan du har det, og hvad du føler. Så kan du derefter se hvor du har ham henne.

Her blev vi (min søster og jeg) afvist da vi tog kontakt til ham inden jul, for han ville koncentrere sig om den kvinde han var så dybt forelsket i, men som pissede på ham. Min søster og jeg sagde vores ærlige mening om hende, og sagde det var hans valg, og gik. Der gik under en uge, og jeg havde ham i telefonen, for han havde tænkt over det, og fundet ud af hun ikke var det værd, NU var det slut, og må sige det sidste halve år har min søster og jeg haft en far som vi aldrig har haft før. Og mest af alt så glæder han sig HELT VILDT over at skal være morfar til december, også selvom det betyder han er ved at være gammel som han siger.

Så kontakt ham, forklar situationen, og ALLE dine følelser, for er der noget at hente, så vil han reagere inden for kort tid, og er der ikke, så kan du få lagt endeligt låg på alle de tanker og følelser...

Undskyld det blev så langt.

Du må endelig ikke undskylde - hvor var det dejligt at læse dit indlæg. Og jo, jeg tror desværre, at det er samme om hun får et barn, eller jeg får et... Og det er nok det der nager mig mest. Det er ikke engang fair over for ham, for jeg ved jo ikke om han synes det er det samme - men som børn har der ikke været forskel på os, med den undtagelse jeg kaldte ham far, og hun ikke gjorde. jeg kunne blive ved med at skrive kan jeg mærke, men det korte af det lange er, at jeg tror du har ret; jeg tror jeg er nødt til at kontakte ham, men bare ikke lige nu - det kan jeg ikke...

Tusind tak for dit svar!

AnneBJ skriver:

Du må endelig ikke undskylde - hvor var det dejligt at læse dit indlæg. Og jo, jeg tror desværre, at det er samme om hun får et barn, eller jeg får et... Og det er nok det der nager mig mest. Det er ikke engang fair over for ham, for jeg ved jo ikke om han synes det er det samme - men som børn har der ikke været forskel på os, med den undtagelse jeg kaldte ham far, og hun ikke gjorde. jeg kunne blive ved med at skrive kan jeg mærke, men det korte af det lange er, at jeg tror du har ret; jeg tror jeg er nødt til at kontakte ham, men bare ikke lige nu - det kan jeg ikke...

Tusind tak for dit svar!

Velbekomme... Hvis du syntes det er nemmere så skriv et brev til ham, og forklar ham hvordan du har det. Du kan feks. til sidst skrive at du nok skal kontakte ham når du er klar til i kan snakke om det, men at du gerne vil have ham til at tænke godt over tingene. Og skriv at du føler ikke det gør nogen forskel om det er dig eller hende der får barn, og det er du lidt ked af, for selvom det er forkert (følelserne) er det bare ikke rigtig i dit hoved, da dit barn vil have en del af hans blod. og ved også godt man ikke kan gøre kærlighed op i hvis blod der løber i årene...

Men vigtigst af alt må du ikke være sur på ham endnu, for han har ikke kunne forsvare sig. Men tænk over hvad du føler. og skriv det ned, for når du sidder i det husker man aldrig det man har tænkt over de sidst 14 dage... hehe

VIPpigen skriver:

Velbekomme... Hvis du syntes det er nemmere så skriv et brev til ham, og forklar ham hvordan du har det. Du kan feks. til sidst skrive at du nok skal kontakte ham når du er klar til i kan snakke om det, men at du gerne vil have ham til at tænke godt over tingene. Og skriv at du føler ikke det gør nogen forskel om det er dig eller hende der får barn, og det er du lidt ked af, for selvom det er forkert (følelserne) er det bare ikke rigtig i dit hoved, da dit barn vil have en del af hans blod. og ved også godt man ikke kan gøre kærlighed op i hvis blod der løber i årene...

Men vigtigst af alt må du ikke være sur på ham endnu, for han har ikke kunne forsvare sig. Men tænk over hvad du føler. og skriv det ned, for når du sidder i det husker man aldrig det man har tænkt over de sidst 14 dage... hehe

Tak!! Det er vist tiden at få gjort noget!

sikke en redelighed

Jeg vil helt klart også anbefale dig at være ærlig overfor din far! Det er da et kæmpe slag i ansigtet at du ikke har fået noget at vide om hendes graviditet hun er trods alt din "søster"!? Fortæl din far hvordan du følte da du læste det og fortæl ham at du savner ham! Han er ikke tankelæser og jeg har en stærk følelse af at han ikke ANER du har det sådan, men måske i virkeligheden føler nogle af de samme ting overfor dig som han ikke siger?

Jeg håber det hele løser sig for dig, men du skal i hvert fald have et kæmpe kram fra mig!!!!