Hvorfor skal det være så hårdt??

Jeg er super glad for min mand, men ved bare ikke om det længer er på den måde...

Hvorfor skal alt det med følelser være så hårdt og svært at finde ud af...

Torsdag tog min x-kæreste kontakt, denne mand var jeg utrolig glad for og officelt forlod jeg ham pga. min mand men jeg forlod ham også pga. han havde fået sig en depri. og ikke kunne komme ud af den igen til sidst gjorde det så ondt mig at se ham lide sådan og jeg måtte bare væk (var bange fro at jeg var problemet - hvilket han her for et par dage siden sagde det ikke var)
men efter vi havde slået op kom han endnu længer ned og til sidst meldte han sig ind i hæren og tog til afganistan og er kommet hjem for 3 måneder siden, jeg blev utrolig lette over at han er okay, stadig i live og uskat, men efter at have snakkede med ham er jeg blevet utrolig depri, han ønsker det bedste for mig og manden og han ønsker mit venskab hvilket jeg ønsker qt gi ham, men savner måske ham lidt, han var rigtig god ved mig, og der er så mange ting i mit nuværende forhold der føles helt forkert, men jeg er en kvinde der bider tingende i mig, løfter blikket op ad og lader som ingen ting, men havde bare brug for at komme af med det og få det sagt højt...

Tak fordi du læste med...

Mvh. den indbrændte, har valgt at være ano. af hensyn til de omtalte og ved jo aldrig om noget familie mm. læser med

Hej,

Der er opture og nedture i alle forhold, er selv på 10 år med min mand og synes faktisk at det bliver bedre og bedre for hver dag. Men det er HÅRDT arbejde, gnisten bevares ikke bare af sig selv og der skal arbejdes for at tingene ikke bare bliver trivielle og kedelige. Nogle gange kan man da godt undre sig over hvordan livet havde været "hvis nu..." men min konklusion er altid at jeg for alt i verden ikke vil miste min dejlige mand og jeg kan blive helt kold indeni bare tanken om, hvis han en dag lige pludselig ikke er der mere. Vi er meget fysiske herhjemme og den står dagligt på knus og kys og dyb øjenkontakt, vi forsøger at vise hinanden hvor glade vi er for at den anden er der hver dag. Nogle kan måske godt synes det er lidt overdrevet, men det virker for os. Mit råd er: brug lidt energi på at finde kærligheden til din mand og husk på hvorfor du blev forelsket i ham i første omgang. Eks'en er fortid efter min mening, lad ham blive der, sæt pris på det gode i havde sammen og brug det, men lad det blive der.  

Knus herfra

ditdot skriver:

Hej,

Der er opture og nedture i alle forhold, er selv på 10 år med min mand og synes faktisk at det bliver bedre og bedre for hver dag. Men det er HÅRDT arbejde, gnisten bevares ikke bare af sig selv og der skal arbejdes for at tingene ikke bare bliver trivielle og kedelige. Nogle gange kan man da godt undre sig over hvordan livet havde været "hvis nu..." men min konklusion er altid at jeg for alt i verden ikke vil miste min dejlige mand og jeg kan blive helt kold indeni bare tanken om, hvis han en dag lige pludselig ikke er der mere. Vi er meget fysiske herhjemme og den står dagligt på knus og kys og dyb øjenkontakt, vi forsøger at vise hinanden hvor glade vi er for at den anden er der hver dag. Nogle kan måske godt synes det er lidt overdrevet, men det virker for os. Mit råd er: brug lidt energi på at finde kærligheden til din mand og husk på hvorfor du blev forelsket i ham i første omgang. Eks'en er fortid efter min mening, lad ham blive der, sæt pris på det gode i havde sammen og brug det, men lad det blive der.  

Knus herfra

Tak fro svar... altså herhjeme kysser og giver vi også knus hver dag, men lige pt. føler jeg ingen ting, og alt det jeg forelskede mig i ved min mand føler jeg er væk, nu laver vi heller aldrig rigtig noget sammen medmindre der er fjernsyn eller computer imellem, jeg føler jeg har opgivet en stor del af mig selv for ham men at han intet opgiver for mig, og han prutter, bøvser meget og hans ske drypper når vi f.eks spiser koldskål, altså nogen gange vil jeg ønske at han tænkte over at han altså også skulle kæmpe for at jeg syntes at han var atraktiv...

Han siger aldrig til mig at jeg ser godt ud osv. jeg kan få at vide jeg er fræk at han har lyst til mig osv. men hader alt skal handle om sex, vil da også gerne høre at han syntes jeg ser godt ud når jeg nu gør noget ud af mig selv igen efter en lang barsel der var ren barsel og ikke et mode-show osv. men adrig...

men self. bliver jeg ved ham jeg er opdraget til at vi kvinder bider tingene i os, putter et glad ansigt på og lader som ingen ting men nogen gange er det bare hårdt...

og havd ang. xén jamen så bliver han heller aldrig mere end en god fortid og en evt. en god ven (hvis vi akn få det til at funger sådan, men overvejer bare at se ham den ene gang også lade det være det)

hej,

Har du prøvet at fortælle ham om dine følelser? Hvor meget jeg end har forsøgt så kan min mand ikke læse mine tanker, så det er bare kortene på bordet.  Hvis han bøvser får han afvide at det er altså for klamt. Men det kan da godt være svært at finde balancen og ikke blive den sure mokke hele tiden, det er der jo heller ingen som kan holde ud. Jeg tror måske godt at han kan mærke at noget er i vejen men han ved måske ikke hvad han skal gøre ved det. Hvis stolen bliver sat for døren og du fortæller ham at du har brug for at i plejer kærligheden fordi du har svært ved at finde det der var engang, kunne det jo være at han overrasker dig....Han vil måske egentlig blive glad for at vide hvad han kan gøre for at ændre situationen, og hvis ikke så har du måske dit svar der. Måske har han også nogle ting med dig som han synes er besværlige, hvor meget vi end tror det, så er vi kvinder heller ikke helt ufejlbarlige...selvom det er svært at indrømme...haha.

Hvis du fortæller ham at han er sexet og at du er tiltrukket af ham, men at det altså er en total "turn off" når han prutter og bøvser så kan det jo være at han tænker lidt mere over det, for så er der jo lige pludselig noget at miste. Men hvis han føler at du alligevel ikke er intresseret, jamen hvorfor skulle han så holde op? okay det var måske lidt langsøgt og Rom blev heller ikke bygget på én dag, men små skridt er da også noget værd.

tjaa det blev måske lidt langt og kludret, men det var da  lige nogle morgentanker, håber det kan bruges. 

Knus

ditdot skriver:

hej,

Har du prøvet at fortælle ham om dine følelser? Hvor meget jeg end har forsøgt så kan min mand ikke læse mine tanker, så det er bare kortene på bordet.  Hvis han bøvser får han afvide at det er altså for klamt. Men det kan da godt være svært at finde balancen og ikke blive den sure mokke hele tiden, det er der jo heller ingen som kan holde ud. Jeg tror måske godt at han kan mærke at noget er i vejen men han ved måske ikke hvad han skal gøre ved det. Hvis stolen bliver sat for døren og du fortæller ham at du har brug for at i plejer kærligheden fordi du har svært ved at finde det der var engang, kunne det jo være at han overrasker dig....Han vil måske egentlig blive glad for at vide hvad han kan gøre for at ændre situationen, og hvis ikke så har du måske dit svar der. Måske har han også nogle ting med dig som han synes er besværlige, hvor meget vi end tror det, så er vi kvinder heller ikke helt ufejlbarlige...selvom det er svært at indrømme...haha.

Hvis du fortæller ham at han er sexet og at du er tiltrukket af ham, men at det altså er en total "turn off" når han prutter og bøvser så kan det jo være at han tænker lidt mere over det, for så er der jo lige pludselig noget at miste. Men hvis han føler at du alligevel ikke er intresseret, jamen hvorfor skulle han så holde op? okay det var måske lidt langsøgt og Rom blev heller ikke bygget på én dag, men små skridt er da også noget værd.

tjaa det blev måske lidt langt og kludret, men det var da  lige nogle morgentanker, håber det kan bruges. 

Knus

Tro mig jeg forventer på ingen måder at han kan regen ud hvad jeg tænker, jeg føler jeg prøver at snakke med ham stille og roligt, fortæller ham hvad jeg ser, føler oplever mm. og han møder mig tit bare fjentligt og så er det sku svært at få ham ind i den verden jeg gå i...

Og jeg ved jeg lang fra er perfekt, jeg har også mine fejl men jeg kan se dem, erkende dem og hvis han kommer med et eller andet til mig så lytter jeg, tager til mig, tænker over det og evt. prøver at rette op på det...

Men altså syntes det skal gå begge veje og det føler jeg ikke altid det gør... altså nu skal jeg self. heller ikke gøre ham værre end han er, han massager og nusser da også en gang imellem osv. men syntes bare vi køre alt for meget rundt i alt det andet...

Anonym skriver:

Jeg er super glad for min mand, men ved bare ikke om det længer er på den måde...

Hvorfor skal alt det med følelser være så hårdt og svært at finde ud af...

Torsdag tog min x-kæreste kontakt, denne mand var jeg utrolig glad for og officelt forlod jeg ham pga. min mand men jeg forlod ham også pga. han havde fået sig en depri. og ikke kunne komme ud af den igen til sidst gjorde det så ondt mig at se ham lide sådan og jeg måtte bare væk (var bange fro at jeg var problemet - hvilket han her for et par dage siden sagde det ikke var)
men efter vi havde slået op kom han endnu længer ned og til sidst meldte han sig ind i hæren og tog til afganistan og er kommet hjem for 3 måneder siden, jeg blev utrolig lette over at han er okay, stadig i live og uskat, men efter at have snakkede med ham er jeg blevet utrolig depri, han ønsker det bedste for mig og manden og han ønsker mit venskab hvilket jeg ønsker qt gi ham, men savner måske ham lidt, han var rigtig god ved mig, og der er så mange ting i mit nuværende forhold der føles helt forkert, men jeg er en kvinde der bider tingende i mig, løfter blikket op ad og lader som ingen ting, men havde bare brug for at komme af med det og få det sagt højt...

Tak fordi du læste med...

Mvh. den indbrændte, har valgt at være ano. af hensyn til de omtalte og ved jo aldrig om noget familie mm. læser med

Jeg mener på ingen måde at man som kvinde skal gå og bide tingene i sig.. Man kan godt kæmpe for noget ved at være ærlig og stå op for det som man mener. Hvis du har nogle issues vedrørende din mand, som du måske ikke synes om eller som irriterer dig så er det bedre at tage dem op med ham end at gemme på det og blive indebrændt. Det er livet altså for kort til.

Så speak out  Så har han i det mindste fået chancen for at ændre på det

Ekser er ekser og kan spolere en hel masse, jeg ville holde mig væk af frygt for selv at falde i igen.