Normalt er Martin altid hjemme. Han er ikke typen der render rundt til alt muligt og han arbejde kræver ikke at han skal rejse særligt tit. Men i denne uge har jeg godt nok været meget alene. Mandag, tirsdag og onsdag havde Martins firma messe i bella centeret og han kom først hjem efter midnat. Martin har nemmelig stået for underholdningen af de udenlandske gæster hans firma har haft heroppe i forbindelse med messen.
I dag er der så speedway i parken og Martin er sammen med en masse gutter derinde. Det har været planlagt siden januar og han har glædet sig vildt meget. Da han fandt ud af at messen og arrangementet idag lå i samme uge blev han enorm ked af det og tilbød at aflyse turen idag. Han syndes ikke det var fair at jeg skulle være sa meget alene med børnene.

Jeg fik dog forklaret at det ikke gør noget og at han selvfølgelig skulle tage afsted.
Børnene og jeg har derfor idag været på besøg hos mine forældre hvor vi rigtig har fået hygget. Marcus har leget i haven og mormor og morfar har elsket at have os på besøg en hel dag. Marcus er nu puttet (han var helt færdig da vi kom hjem) og Ida og jeg pige hygger i stuen. Jeg har ikke hørt fra Martin siden han tog afsted, så det tyder på han også hygger sig. Så selv om vi har været alene har vi hygget os, og derfor har Martin ingen grund til dårlig samvitighed imorgen.
Anmeld