Nu skal det være! Solen er her, sommeren er her, så skal det gode humør altså også være her! Så jeg har ryttet lidt op i tankerne, og har forsøgt at sortere de negavtive fra! Har prøvet at pakke dem i glemmekassen, og håber ikke de dukker op igen... For jeg er træt af at være trist!
Så her står jeg, i en varm lejlighed, og steger frikadeller og laver kartoffelsalat. Jeg har bestemt at vi skal på kærestepicnic i eftermiddag/aften!
Picnickurv, frisk frugt og en kold flaske vin...
Vi låner min fars baghave, han er ikke hjemme.. Så kan vi nyde solen og hinanden, mens solen bager ned! Jeg glæder mig!
Vi trænger til noget positivt, og vi trænger til at være sammen, uden tv'et eller computeren forstyrrer. Og idag er energien så godt som kommet tilbage, så hvorfor ikke bruge den på at blive endnu mere positiv? Jeg tror ikke jeg er skabt til at være trist længe ad gangen, så jeg må tage skeen i den anden hånd og gøre noget ved det!
Måske I ser mere til mig igen, måske fortsætter pausen lidt endnu. Men jeg er her, og det er jeg lykkelig for!
God fredag aften, piger!
Anmeld