Aya22022010 skriver:
Hej piger,
Jeg er virkelig i syv sind.
Min kæreste og jeg har siden først i maj planlagt at vi skal på date i aften i Herning. Ud at spise og jeg fik min vilje og vi skal se SATC2 
Jeg havde sådan glædet mig til at få Aya passet og få lidt kærestetid.
Det er efterhånden blevet en vane at det er mig som giver Aya den sidste flaske og ligger hende i seng. Ikke fordi min kæreste ikke vil, men ja sådan er det bare blevet.
I mandags tænkte jeg at jeg nok hellere måtte få ham til det, så Aya kunne lære optil i aften at det ikke kun er mig som putter.
Min kæreste går ind på hendes værelse og giver hende flasken, som vi plejer. MEN hun flipper fuldstændig ud og skriger og skriger. Han kan slet ikke trøste hende. Han kalder på mig. Jeg tager hende, får hende trøstet og hun tømmer flasken.
Så synd for min kæreste. og mega frustrende
Onsdag aften prøver vi igen, og heller ikke den vil hun tage fra ham, og vi skal igennem det samme igen.
Torsdag eftermiddag sker det igen.
KUN mig som dur.
Og så er det jo så at jeg slet ikke kan overskue at hendes farmor og farfar skal komme pg passe hende fra kl 17 til en elleve stykker, dvs hun skal have 2 flasker. For tænkt nu hvis det ender i det samme og hun bare bliver så ked af det og de ikke kan trøste hende.
Jeg vil jo slet ikke kunne nyde aftenen.
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre - havde sådan glædet mig til en hyggeaften, men det skal jo heller ikke være på bekostning af Aya. Min kæreste har det på samme måde, men siger det er mig som bestemmer, da han ved hvor meget jeg har glædet mig (ikke mindst til at se filmen!!)
Jeg overvejer lidt at få min svigermor ud i eftermiddag og se om Aya vil tage en flaske fra hende , og så derud fra beslutte mig.
Hm, det er sgu mega svært - ikke mindst dilemmaet med faderen, jo heller ikke så fedt for ham at hun afviser ham sådan. For når hun er glad og mæt er han den bedste i verden. Og hun elsker at være hos ham....
Hvad ville I gøre hvis I stod i samme situation?
Undskyld det blev lidt langt
/Trine
det husker jeg tydeligt....
jeg skulle kun være væk fra vores datter i 10minutter så skreg hun... jeg ammede, og det gør ofte at man er tættere knyttet....
for fremtiden, kunne det være værd at overveje at din kæreste begynder at give flere flasker.... så Aya vænner sig til det... det i skal huske på, er at Aya tror du og hende er eet menneske... hun tror i hænger sammen og ved slet ikke at i er to individer... så det er klart, at hvis du gør de fleste ting med hende, vil hun blive utryg hvis situationen ændrer sig...
tal med farfar og farmor... forklar dem hvorfor Aya reagerer sådan... forklar dem at det ikke er fordi de gør noget galt, og at de skal give hende en masse tryghed i situationen, trøste og trøste... Hvis hun er sulten, så skal hun nok tage den flaske... ellers kan de gå en tur med hende i barnevognen osv... jeg synes i skal tage afsted... det giver en masse energi at få lidt fritid sammen! og lad nu være med at have dårlig samvittighed overfor Aya! tænk på det, som værende for hendes bedste, at hun også får lov at knytte sig til bedsteforældrene...
og så, som sagt, få farmand lidt mere på banen... hvis ikke han allerede bader Aya kunne han måske gøre dette... så det er deres lille ting... og så Aya oplever at der er andre end mor som man kan bruge som omsorgsperson:0) for mor, vil som udgangspunkt være den primære omsorgsperson