hvor er det hårdt

åh hvor er dte hårdt gang på gang at få den skide mens, og specielt da vi denne gang troede den var der, men nej, for 2 gang fik jeg en SA og tog det i stiv arm, men nu kommer alle efterreaktionerne

hvor er det bare hårdt, og da jeg skrev til en veninde for trøst, skrev hun bare, ja jeg forstår præcis hvordan du har det, jeg spurgte om de nu havde besluttet de også ville have børn?? Da de har sagt de gerne vil vente min 2 år endn, men nej hun holdte da fast, men det med ikke at kunne få det man ønskede sig, og andre fik det man gerne ville, feks ville hun så gerne have flere soloer i sit kor, men alligivel var der andre som fik soloerne( hun får også soloer, men ville gerne have flere) men hun sagde at de jo var mange om budet, og så var den samtale ligesom drejet væk fra det, det kom fra...

øv, synes da bare slet ikke man kan sammenligne det, og føler bare ikke der er meget forståelse, hverken i min vennekreds eller familie for dette. Jeg går hjemme, da jeg ikke kan arbejde pga sygdom, så er ikke længere ledig på arbejdsmarkedet. Jeg har da drømme, men mine drømme omhandler i den grad familie (børn) og noget jeg altid har ønsket mig, og ja jeg kan ikke skabe karriere, eller pt blive gift, da det er noget jeg må vente med, pga kommunen, så alle min edrømme er bare brast eller udsat, og det med børn er bare det eneste af mine virkelig store drømme jeg har mulighed for, men selv dte vil ikke lykkedes

hvor er dte hårdt, og alligevel piner jeg mig selv ved at sidde og kigge på alle jeres smukke børn herinde, og flotte gravid maver, og ville bare sådan ønske det var mig

hvorfor skal det være så hårdt

Nej det kan man ikke sammeligne, men alle ser jo det jo fra deres perspektiv, og for hende er det det samme, for det er det der går hende på.

Jeg tror ikke man kan forvente at folk der ikke selv har prøvet at have svært ved at blive gravid eller miste kan sætte sig ind i det, så du må bruge os herinde, for her er flere der står i samme, eller i hvert fald næsten samme situation. 

Jeg har selv som dig fokuseret rigtig meget på det negative, og det er rigtig svært at lade være, men jeg tror man er nødt til at finde de gode ting i livet (selvom jeg tit bliver sur på mig selv over jeg ikke er tilfreds med det rigtige gode liv jeg har uden børn).

Det er nemmere sagt end gjort, især med 2 spontane aborter i kufferten, jeg håber dog I finder noget i kan glæde jer over, indtil i får jeres drømmebarn.

Årh hvor træls!! Jeg rammer også af og til de der huller, hvor man tænker "jeg får aldrig børn" - men på en eller anden måde kommer man jo op igen.

Selvom man ikke kan arbejde, kan man jo sagtens "udrette" noget, drømme om noget, være noget. Hvis jeg ikke havde mit job, og jeg ikke kunne få børn (meget sort på hvidt ikk'?) men så ville jeg stadig kunne finde ting at gå op i. Fx ville jeg gerne tabe nogle kg., jeg har opdaget at jeg elsker at have liv i altankasserne, selvom jeg altid har hadet at arbejde i have, jeg kan faktisk godt lide at gå ture på 5-10 km, selvom min kondi er elendig osv osv. Selvfølgelig kan jeg ikke sætte mig ind i, hvordan det er at være barnløs, eller tvunget til at forlade arbejdsmarkedet, men jeg kan slå et slag for, at se muligheder i stedet for begrænsninger, så du føler du får indhold i dit liv, - måske endda føler du FÅR et liv - mens du går og venter på at blive gravid igen!

Alt det bedste og et til dig

Årh, det gør mig ondt! Jeg krydser fingre for at det snart går godt

Varme tanker herfra!

Hej

Hvor er det dog en trist beretning at læse. Hvor er jeg ked af det på dine vegne. Livets gaver er desværre ikke altid retfærdigt delt ud. Livet er til tider rigtig hårdt. At opnå sine drømme om familie og børn er underligt nok let for nogle, men en kamp for andre. Jeg håber virkelig at du en skønne dag - ikke alt for langt ude i fremtiden - får din drøm opfyldt

Jeg kan godt følge dig i at det som din veninde skrev, måske ikke lige kan sammenlignes med dine drømme og håb. Men hun har sansynligvis skrevet det med en kærlig mening. Jeg tror evt. at hun ikke helt forstår, hvor meget dit ønske om børn fylder, når du har gennemgået SA´er og haft forventninger efter forventninger, som knuses gang på gang.

Men selvom jeres drømme ikke er de samme, kan I alligevel få meget ud af hinanden. Brug hinanden som støtte og nyd "bare at være" veninder. Snak om alt. Snak om jeres følelser, hvis I synes at den ene el. den anden mangler forståelse. På den måde kan man bl.a. fastholde et godt forhold, selvom man er på to forskellige steder i livet.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover og at du får din drøm opfyldt

tak for jeres ord, håber bare det snart bliver vores tur, og det ikke går galt denne gang

Puha... Vil slet ikke sige jeg kender det, for gør jeg ikke.

Jeg ved med forhindringer på arbejdsmarkedet, og har slåsset i 3½ år med kommune og sygehuse. Jeg kunne bare ikke forholde mig til jeg fra den ene dag til den anden ikke kunne det, som jeg kunne i går. Når jeg tænker tilbage på tiden inden jeg blev skadet, så ønsker jeg mig det mere end noget andet, men det kan jeg ikke få, og må forholde mig til. Arbejder ud fra det. Jeg var i gang med en HG, til at stå i ungpige butik, og senere videreuddanne mig til designer. Hverken butik, eller designer kan jeg blive. Har fået fjernet de fleste uddannelse muligheder da der ikke er noget kommunen vil hjælpe til, fordi det ikke har noget formål, eller fordi det tager for lang tid, fordi det skal tages på nedsat tid(meget frustrerende med en masse muligheder, men kommunen vil ikke hjælpe) og der kan ikke gives SU da det igen er for lidt timer på en uge. Jeg går hjemme nu, designer og syr stadig på hobbyplan, mere bliver det ikke til, men veninderne elsker mine designs, og det er vigtig for mig. Jeg er så (ikke for at gnubbe salt i såret) heldig at være gravid, og glæder mig over de lykkelige omstændigheder. Men hvor må det være svært ikke at vide hvad man skal med sit liv... Sæt dig ned, selv om du ikke kan være på arbejdsmarkedet, så find ud af hvad du evt godt kan, som en skriver motion er rigtig godt. (bliver dyrket her så godt som muligt) Måske du kan hjælpe et sted som frivillig hvor du kan komme når du har overskud og lyst. Måske du har interesser som maler, syning, bagning (Mange skønne ideer herinde fra) klippe/klister... Der er masser at give sig til, man skal bare finde det man brænder for. Ja du brænder for en familie, og forstår godt det er en stor priotet, men sæt dig selv først, find ud af hvad du KAN med dit liv, sæt dig nogen mål, og nogen drømme, det skader aldrigt. Jeg drømmer stadig om designer, vil jeg altid gøre, og håber chancen byder sig, men desværre byder branchen ikke at det kan passes til mine behov, der skal mere blod, sved og tåre til end jeg kan ofre lige nu, men derfor kan jeg stadig hver gang jeg sætter mig med et nyt design tænke "det er det her jeg vil med mit liv, det er det jeg drømmer om".

Ved ikke om det hjalp lidt, men husk dig selv i løbet. Og Nej, din veninde forstår ikke, hun kan kun samligne som hun tror du har det, efter det ikke er hendes drøm endnu.

VIPpigen skriver:

Puha... Vil slet ikke sige jeg kender det, for gør jeg ikke.

Jeg ved med forhindringer på arbejdsmarkedet, og har slåsset i 3½ år med kommune og sygehuse. Jeg kunne bare ikke forholde mig til jeg fra den ene dag til den anden ikke kunne det, som jeg kunne i går. Når jeg tænker tilbage på tiden inden jeg blev skadet, så ønsker jeg mig det mere end noget andet, men det kan jeg ikke få, og må forholde mig til. Arbejder ud fra det. Jeg var i gang med en HG, til at stå i ungpige butik, og senere videreuddanne mig til designer. Hverken butik, eller designer kan jeg blive. Har fået fjernet de fleste uddannelse muligheder da der ikke er noget kommunen vil hjælpe til, fordi det ikke har noget formål, eller fordi det tager for lang tid, fordi det skal tages på nedsat tid(meget frustrerende med en masse muligheder, men kommunen vil ikke hjælpe) og der kan ikke gives SU da det igen er for lidt timer på en uge. Jeg går hjemme nu, designer og syr stadig på hobbyplan, mere bliver det ikke til, men veninderne elsker mine designs, og det er vigtig for mig. Jeg er så (ikke for at gnubbe salt i såret) heldig at være gravid, og glæder mig over de lykkelige omstændigheder. Men hvor må det være svært ikke at vide hvad man skal med sit liv... Sæt dig ned, selv om du ikke kan være på arbejdsmarkedet, så find ud af hvad du evt godt kan, som en skriver motion er rigtig godt. (bliver dyrket her så godt som muligt) Måske du kan hjælpe et sted som frivillig hvor du kan komme når du har overskud og lyst. Måske du har interesser som maler, syning, bagning (Mange skønne ideer herinde fra) klippe/klister... Der er masser at give sig til, man skal bare finde det man brænder for. Ja du brænder for en familie, og forstår godt det er en stor priotet, men sæt dig selv først, find ud af hvad du KAN med dit liv, sæt dig nogen mål, og nogen drømme, det skader aldrigt. Jeg drømmer stadig om designer, vil jeg altid gøre, og håber chancen byder sig, men desværre byder branchen ikke at det kan passes til mine behov, der skal mere blod, sved og tåre til end jeg kan ofre lige nu, men derfor kan jeg stadig hver gang jeg sætter mig med et nyt design tænke "det er det her jeg vil med mit liv, det er det jeg drømmer om".

Ved ikke om det hjalp lidt, men husk dig selv i løbet. Og Nej, din veninde forstår ikke, hun kan kun samligne som hun tror du har det, efter det ikke er hendes drøm endnu.

tak for svar, jeg bruger min fritid meget i haven, og foran symaskinen, men ja, tror bare det igen er fordi der i mine øjne mangler noget for at få det jeg virkelig ønsker opfyldt, ikke at mit liv ikke er godt, men gør bare så ondt at de ting ejg ville alle, på nær baby, er taget fra mig, og da jeg endelig kunne begynde på projektet og det bare blev mere og mere umuligt, gjorde det bare så ondt, at det bare er den sidste ting jeg har af store livsdrømme tilbage som ejg føler også er ved at blive taget fra mig, puha det er svært, og ville så meget ønsker jeg bare havde de 2 streger og et fint scanningsbillede. Jeg dyrker også motion, i det omfang jeg kan, og spiser sundt, netop for at øge min livskvalitet så meget som muligt

og tillykke med graviditeten

Anonym skriver:

tak for svar, jeg bruger min fritid meget i haven, og foran symaskinen, men ja, tror bare det igen er fordi der i mine øjne mangler noget for at få det jeg virkelig ønsker opfyldt, ikke at mit liv ikke er godt, men gør bare så ondt at de ting ejg ville alle, på nær baby, er taget fra mig, og da jeg endelig kunne begynde på projektet og det bare blev mere og mere umuligt, gjorde det bare så ondt, at det bare er den sidste ting jeg har af store livsdrømme tilbage som ejg føler også er ved at blive taget fra mig, puha det er svært, og ville så meget ønsker jeg bare havde de 2 streger og et fint scanningsbillede. Jeg dyrker også motion, i det omfang jeg kan, og spiser sundt, netop for at øge min livskvalitet så meget som muligt

og tillykke med graviditeten

Det er fuldt forståligt du reagere sådan, for når det er noget man gerne vil opnå må det gerne gå hurtigt. Det lyder rigtig godt med de ting du laver, så du har noget i dit liv. I er nød til bare at arbejde videre i sagen med børn, de skal nok komme, det er jeg slet ikke i tvivl om, giv det tid. Så op med humøret og ud i det gode vejr.

Ved ikke om det var en mulighed, eller om i evt. har, men hvad med at få en kat, eller en lille hund, hvis i bor i hus hvilket var det indtryk jeg fik, så kunne du også kanalisere nogen af de familie/baby følelser over på den. Men op med humøret, børnene skal nok komme

VIPpigen skriver:

Det er fuldt forståligt du reagere sådan, for når det er noget man gerne vil opnå må det gerne gå hurtigt. Det lyder rigtig godt med de ting du laver, så du har noget i dit liv. I er nød til bare at arbejde videre i sagen med børn, de skal nok komme, det er jeg slet ikke i tvivl om, giv det tid. Så op med humøret og ud i det gode vejr.

Ved ikke om det var en mulighed, eller om i evt. har, men hvad med at få en kat, eller en lille hund, hvis i bor i hus hvilket var det indtryk jeg fik, så kunne du også kanalisere nogen af de familie/baby følelser over på den. Men op med humøret, børnene skal nok komme

tja jeg håber da børnene kommer, men det er stadig svært.

vi har en hund, så skal ikke have flere dyr