Vi havde en fantastisk tur til Paris - børnefri og i
-tegnet.
Vi afleverede pigerne hos min mor fredag formiddag, og hunden blev passet hos et par venner.
Så pakkede vi vores tasker og tog hjemmefra om eftermiddagen.
Klokken 18:50 fløj vi fra Aalborg, og klokken 20:30 var vi i Paris.
Her klovnede vi rundt på største turist-manér, og forsøgte at preje en taxi.
Det viste sig dog, at de kører et helt bestemt taxa-system, hvor der ret så kvikt afvikles kunder og ruter i en kø. Så vi stormede rundt med vores store kuffert og var så uvidende gæster at det var åbentlyst for enhver at se.
Men det lykkedes os, at fatte systemet og få en taxa til vores hotel. Det tog så også lige 40 min. og kostede 350 kroner for sådan en tur - avs! Men det var klart det nemmeste, som nyankommet turist, fremfor at skulle forstå at køre med bus og metro, og skifte, når der var så langt og vi ikke anede i hvilken retning PLUS at det er en kunst at købe sig en billet, da det udelukkende foregik pr. automat med FRANSK sprog (jeg kan IKKE en dyt Fransk ......kun lidt "merci" og "bonjuor", eller noget i dén dur)
Vi ankom til hotellet og fik indlogeret os, og gik så en lille bitte tur i området omkring vores hotel. Og selvom klokken var godt 23 om aftenen, så fandt vi da en købmand, som havde åbent.
Vores hotel lå på samme gade som Triumph buen. En STOR VEJ med evig liv og trafik (deres trafik er en hel kategori for sig!! ....Vi oplevede på vores taxa-tur at køre et sted, hvor der var 4 spor, med hver tre spor i - så ialt 12 vejbaner i en lang strækning. Og bilerne kører virkelig stærkt og svinger sanseløst ind og ud imellem hinanden. Det er fuldstændig vanvittigt!) ....Nå, men dét var en anden snak jo.
Om lørdagen sov vi for længe til at spise morgenbuffet (med i prisen) på hotellet. Så begav vi os ud på gåben og opleve det pulserende Paris.
Vi gik MANGE KILOMETER - hver dag. Så det var en aktiv og oplevelsesrig ferie. Lørdag var vi ved Triumph-buen og oppe i Eifeltårnet.
Søndag besøgte vi Notre Dame, og var så heldige at der netop var gang i en messe derinde, mens vi var der. Og så besøgte vi museet "Louvre", men besluttede os for at gemme det til om mandagen, inden vi skulle hjem igen om aftenen.
Det viste sig at være et klogt valg.
Louvre er KÆMPESTORT .... Vi brugte FIRE TIMER derinde, og hvis man er entusiast med forståelse for og interesse i kunst, så ville man kunne bruge langt over en dag derinde. Det var helt vildt, så stort det var. Og så afgjort flot!
Vi sluttede af med at spise på restaurante, inden vi igen fik shanghaitet os en taxa tilbage til lufthavnen.
Vi tog et fly fra Paris klokken 21:30 mandag aften, og var så tilbage i Aalborg ved 23-tiden.
Dog måtte vi spendere lidt ekstra tid i lufthavnen, da vores kuffert rullede ud fra flyet, og viste sig at have fået en meget hård behandling. Stoffet midt på tasken var revnet, og i bunden var plastiket som skulle være fodstøtte så tasken kan stå op, slået helt i stykker. Og indeni var min toilettaske total gennem-grattet af creme og duft, som var gået i stykker.
De oprettede en sag ude fra lufthavnen, og vi fik så at vide, at vi skulle kontakte vores eget forsikringsselskab, da det skulle gå igennem dem - selvom det er fly-selskabet der i sidste ende skal betale.
Næste dag kontakte vi forsikringen, og fik en lang næse.
De erstater INTET "flydende indhold" (altså det i min toilettaske), og tasken (som i øvrigt var LÅNT af min mor) fik vi heller ikke erstatet, da der er en selvrisiko på godt 1000 kroner, og tasken "kun" havde kostet 350 kr. SÅ ville det KOSTE os penge, hvis vi skulle have erstatning. Ja, tak for snot og lagkage! Så står man med en smadret kuffert og en dyr duft som bare er løbet ud og fordampet, og INGEN vil tage ansvar for det. Så det må bare være ærgeligt - for os! Grr!!!!!
Nå, men ellers ingen klagepunkter.
Vi kom levende fra det hele, og vi havde en super oplevelse.
Til sidst kommer der lige en lille foto-spam fra Paris.
De sidste billeder er bare så flotte fra vores flyvetur hjem, hvor skyer, himmel og solnedgang helt smelter sammen og ser så flot ud.
Beklager mit indlæg blev så langt.
Men jeg ER vist bare et værre snakkehovede - også på skrift 