Hej alle..
Jeg ved godt jeg (vi) ikke har været igang særlig længe, men blev alligevel ked igår (onsdag)...
Her er hele historien;
Jeg kom hjem om eftermiddagen og tænkte "Arh okay, det var måske lige krydret den mad igår..." Jeps, mig ud på "det lille hus" og......... Det var ikke kun pga jeg fik lidt chili om tirsdagen... Der var lidt plet-blødning som havde en lille "klump" cellevæg med. Tror jeg. Men i det samme sekund tænkte jeg "NEJ nej nej!! lille ven(red. æg) du skal blive deroppe 8 måneder endnu!!"
Jeg forventede straks at nu ville min mens komme, og øv for den da... Ingen baby til os...
Alle tegn havde været der. Jeg havde mistet min sex-lyst (vi er meget ihærdige
normalt men meget stille p.t.), var meget OBS på fisk og andre mærkelige lugte, min kat lå MEGET ved min mave og sov - hvilket han aldrig har gjort før - ...
Jeg fortalte kæresten det, han blev selvfølgelig skuffet, men kom med et opmuntrene "Vi prøver bare igen skat!" Og ja, hvorfor skulle jeg være heldig i første forsøg? Og kan jeg overhovedet være ked af det ikke gik perfekt, når jeg ser alle andre som vener flere år før det lykkes??
Men men men..... Der er ikke noget "blodbad" endnu, kun meget meget meget lidt (Har trusseindlæg på, det kan kun ses som svagt) og jeg griber mig selv i at håbe.. Håber for der er en lille spire derinde, med sin fars skønne øjne og min bygning...
Men kan nok bare se i øjnene, jeg ikke får termin d. 14/2 2011...
Og hvor er jeg ked..
Undskyld mit selvmedlidne inlæg, skulle bare lige ha' det ud...
Tak fordi du læste med.......
Anmeld