Jeg har ingen forstand på brugt bils handel, så jeg er virkelig virkelig i tvivl om hvor vidt jeg bliver snydt... 
Jeg har været ude og kigge på en bil (60 km. fra hvor jeg bor), det var en enlig mor der ejede bilen, den er nysynet og hun skal kun af med den fordi hun har fået en anden forærende.
Jeg skal give 10.000 for bilen, som vist er meget passende for den slags bil. Nå sagen er så den at den lige inden jeg kom for at kigge den, havde fået probelmer med bremsen, dette var hun selvfølgelig meget ked af, men hun sagde at hun selvfølgelig ville få mekanikeren til at reparere den.
Jeg snakker så med hende i dag, og hun siger at mekanikeren har lovet at lave den i morgen. Hun siger så at jeg skal komme i morgen aften, for at prøve en tur i den, vi skal sammen skrive slutsedlen, jeg skal medbringe forsikringsbevis og betale. Jeg kan så hente bilen fredag når hun har fået den omregistreret. Dette vil jeg dog ikke. For det første er det en meget lang tur for mig, så jeg ser ingen grund til at jeg skal køre to gange, for det andet vil jeg ikke betale før jeg skal overtage bilen.
Vi aftaler så istedet for at vi sammen skal omregistrere bilen på fredag, vi skal mødes på motorkontoret, hvor vi skla omregistrere bilen, og jeg får udleveret nøglen. Hun har dog ikke bilen med, da hun er kørende i en anden bil den dag, men hun siger at jeg bare kan køre hjem til hendes bopæl og hente den.
Lyder det underligt? Og turde DU gøre det? 10.000 er mange penge, og jeg er meget bange for at blive snydt. På den anden side, hvis bilen er omregistreret til mit navn, så er det vel min? Åhhh jeg er så meget i tvivl.....
Det skal lige siges at damen virker meget meget sød, og meget reel. Hun virker også meget forsigtig, og bange for at jeg snyder hende, hvilket jeg selvfølgelig ikke kunne finde på. 
Jeg håber der sidder en der har rigtig meget forstand på brugt bils handel, spm kan råde mig bare lidt... 