Vil forsøge at forklare situationen bedst muligt.... Jeg har en veninde som jeg har kendt i snart 15 år. Vi har været meget tætte og støttet hinanden i tykt og tyndt. Vi har også mistet kontakt i perioder men altid formåede at samle venskabet op igen. Vi er begge fadder til hinandens børn. Sagen er nu den, at jeg kan mærke vi er ved at glide fra hinanden igen igen... Egentlig ønsker jeg ikke længere at have tæt kontakt med hende, da hun er en person der fylder ekstremt meget og kan være ret pinlig i selskab med andre. Når jeg omtaler hende for andre, er det meget sjældent for noget positivt. Så i bund og grund kan jeg godt se, at vores venskab ikke er som det engang var. Jeg er blevet rigtig gode venner med en af hendes barndomsveninder. Denne her kvinde har jeg kendt i mange år, men bare aldrig socialiseret med på tomandshånd, som vi gør nu. Vi begyndte at ses, da vi har jævnalderne børn som leger ufattelig godt sammen. Dette har min nære veninde det ikke specielt godt med, hvilket hun også har udtrykket op til flere gange. I starten prøvede jeg at acceptere hendes ønske om at jeg ikke sås med hendes veninde, men blev også bare ked, for der er da vel ingen der skal bestemme, hvem jeg skal snakke med
Men nu hvor jeg kan mærke, at hun kutter mig af, når jeg forsøger at skrive til hende, bliver jeg rigtig ked. Jeg ved at hun gør det meget bevidst for at signalere hendes utilfredshed. Hun kan se på Facebook, at mig og hendes veninde har foretaget os noget sammen, og nej det er vel ikke rart for hende at se, men igen - hvad pokker skal jeg gøre. Censuere mit liv? Jeg vil på ingen måde gøre nogen kede af det, og kan mærke at ved at hun bliver kold overfor mig, kommer jeg i tvivl om hvorvidt jeg er klar til at afslutte vores venskab? Åh altså ved ikke hvad jeg skal gøre. Om jeg skal lade venskabet glide ud i sandet, tage en snak med min veninde (som hel sikkert ikke vil bibringe noget godt) eller noget helt trejde?
Anmeld
