Hvad gør man ved børn der slår ???

Min drenge på 1½ år er begyndte at slå. Både os og også i dagplejen. Ved godt er det sikkert bare er en periode, men hvad gør man når han slår ?? Siger nej, skælder ud, ignorerer eller hvordan tackler I det ?

Hvor lang tid tager det før det går over ?

I.E.K. skriver:

Min drenge på 1½ år er begyndte at slå. Både os og også i dagplejen. Ved godt er det sikkert bare er en periode, men hvad gør man når han slår ?? Siger nej, skælder ud, ignorerer eller hvordan tackler I det ?

Hvor lang tid tager det før det går over ?

Det er helt normalt.

Du siger stille og roligt nej. Børn i den alder bider som regel af to årsager : kærlighed eller frustration.

Kærlighedsbid er dem der kommer når man leger vildt og mindst venter det. Det er en variant af du er da lige til at spise. Derfor gør det nu stadig ondt.

Frustrationsbid opstår enten ved at barnet får for mange nej i løbet af dagen. Det hænger som regel sammen med at der er for høje forventninger til barnet. Der hjælper det at sætte forventningerne ned. Eller ved sproglige mangler. At barnet har svært ved at få formuleret det som det har brug for. Her vil det hjælpe at sætte ord på hvad barnet oplever når barnet ikke selv kan.

Man skal huske på at selvom barnet kan meget og vil mere så er det ikke ensbetydende med at det bør. Hjernen er langt fra klar til det meste og den er først færdigudviklet som 20 årig, så med det i mente er det ikke svært at forstå at ting kan være svære at have med at gøre som lille.

En rigtig god bog er "Kan selv vil selv men mor skal hjælpe" af Grethe Muller mener jeg. Den kan lånes på biblioteket.

I.E.K. skriver:

Min drenge på 1½ år er begyndte at slå. Både os og også i dagplejen. Ved godt er det sikkert bare er en periode, men hvad gør man når han slår ?? Siger nej, skælder ud, ignorerer eller hvordan tackler I det ?

Hvor lang tid tager det før det går over ?

Jeg hørte en gange hende der i morgen tv sige at den bedste måde var at ignorere det. Når Viktor slå (som han gør når han er gal) flytter jeg mig enten væk uden at fortrække en mine, prøver at distrahere ham med noget andet, eller sætter ham væk fra mig så han ikke kan nå. Jeg oplevere at han slår mere hvis jeg siger jeg ikke vil have det, altså hvis han får responce (staves) Men om andre er enige ved jeg ikke . Men det afhænger meget af situationen, hvad model jeg bruger

Kirle skriver:

Det er helt normalt.

Du siger stille og roligt nej. Børn i den alder bider som regel af to årsager : kærlighed eller frustration.

Kærlighedsbid er dem der kommer når man leger vildt og mindst venter det. Det er en variant af du er da lige til at spise. Derfor gør det nu stadig ondt.

Frustrationsbid opstår enten ved at barnet får for mange nej i løbet af dagen. Det hænger som regel sammen med at der er for høje forventninger til barnet. Der hjælper det at sætte forventningerne ned. Eller ved sproglige mangler. At barnet har svært ved at få formuleret det som det har brug for. Her vil det hjælpe at sætte ord på hvad barnet oplever når barnet ikke selv kan.

Man skal huske på at selvom barnet kan meget og vil mere så er det ikke ensbetydende med at det bør. Hjernen er langt fra klar til det meste og den er først færdigudviklet som 20 årig, så med det i mente er det ikke svært at forstå at ting kan være svære at have med at gøre som lille.

En rigtig god bog er "Kan selv vil selv men mor skal hjælpe" af Grethe Muller mener jeg. Den kan lånes på biblioteket.

Ikke for at rette dig, men barnet slå, ikke bider

Moar'en skriver:

Ikke for at rette dig, men barnet slå, ikke bider

Hold da op jeg må sove...

Kirle skriver:

Det er helt normalt.

Du siger stille og roligt nej. Børn i den alder bider som regel af to årsager : kærlighed eller frustration.

Kærlighedsbid er dem der kommer når man leger vildt og mindst venter det. Det er en variant af du er da lige til at spise. Derfor gør det nu stadig ondt.

Frustrationsbid opstår enten ved at barnet får for mange nej i løbet af dagen. Det hænger som regel sammen med at der er for høje forventninger til barnet. Der hjælper det at sætte forventningerne ned. Eller ved sproglige mangler. At barnet har svært ved at få formuleret det som det har brug for. Her vil det hjælpe at sætte ord på hvad barnet oplever når barnet ikke selv kan.

Man skal huske på at selvom barnet kan meget og vil mere så er det ikke ensbetydende med at det bør. Hjernen er langt fra klar til det meste og den er først færdigudviklet som 20 årig, så med det i mente er det ikke svært at forstå at ting kan være svære at have med at gøre som lille.

En rigtig god bog er "Kan selv vil selv men mor skal hjælpe" af Grethe Muller mener jeg. Den kan lånes på biblioteket.

Nå men frustrationsdelen gælder nu stadig og ja bare flyt dig så er det ikke så sjovt.

Har vist glent min hjerne et sted og jo den er færdigtudviklet