Det hele starter ellers godt, jeg skulle i dag besøge en veninde og hendes lille dreng.
Jeg får afleveret børn, og kører forbi føtex for at købe brød med til besøget. Da jeg kommer ud i bilen vil den ikke starte. ØV! Jeg forsøger at få fat i lidt forskellige mennesker, men ingen tager telefonen. Jeg beslutter mig for at hoppe på en bycykel (dem man låner gratis, men putter en 20'er i, og får den tilbage igen når man afleverer cyklen), og finde ud af hvad jeg skal gøre når jeg kommer over til min veninde.
Velankommet til min veninde, forsøger jeg igen at ringe til lidt forskellige. Jeg har netop opsagt mit falck abonnement, da jeg har tegnet en bilforsikring hvor der er autohjælp inkluderet. Jeg ringer lidt rundt, og finder ud af at mit falckabonnement er gældende et par dage endnu. Damen jeg snakker med siger, at der vil være assistance til mig indenfor 30 min. Jeg skynder mig ned til min bycykel, for at cykle over til bilen. Cyklen er væk!!! Fair nok - der var en der gerne ville score en 20'er. 
Jeg bevæger mig mod føtex på gå-ben, og opdager nu at min bilnøgle er væk.... 
Velankommet til bilen ser jeg at bilnøglen sidder i bilen OG..... Jeg har fået en P-BØDE!!!!! 


Den rare Falckmand får nøglen ud, og startet bilen. 
Jeg er enlig og på SU, så pengene er små, jeg havde netop sparet sammen til at vi kunne få sæsonkort til Fårup sommerland, men det kan jeg så godt skyde en hvid pil efter nu.... Åhhh hvor er jeg bare ærgerlig over at jeg ikke blev der.... Øv øv øv øv 510 kr. lige ud af vinduet.... 
Jeg tror vist bare jeg går i seng lige om lidt!
Anmeld