Den vildeste følelse!!

kom lige til at tænke på det her, og det tænker jeg netop fordi jeg har den mest fantastiske mor ever!!!

Prøv At forestil dig hvor meget du elsker din mor, og hvor fantastisk hun er og hvor meget hun fylder i dit hjerte. Hvor meget hun påvirker dig positivt og at man elsker hende helt ubegrænset.. Så tænk: sådan har vores børn det også med deres mor. Det viser bare hvor meget vi selv betyder for vores egne børn. Det tænkte jeg lige på og så tudede jeg
med dette i tankerne kan jeg virkelig forstå hvad vores børn føler for os!!
Wow en følelse.

uh jeg håber altså mit barn kommer til at holde mere af mig end jeg gør af min egen mor

men ja, det er RET vildt at tænke på, at man for det lille menneske er hele verden

Tjuhl skriver:

uh jeg håber altså mit barn kommer til at holde mere af mig end jeg gør af min egen mor

men ja, det er RET vildt at tænke på, at man for det lille menneske er hele verden

Sad også og tænkte, at jeg håbede at mine unger kom til at elske mig mere end jeg elsker min mor. For vores forhold har godt nok været turbulent p.g.a hendes store alkoholmisbrug da jeg var barn.

Men................sød tanke Sarah, ville ønske at jeg også havde sådanne dybe følelser for min mor.

Sådan tænker jeg også...  og tænker ofte også omvendt; tænk alt det min mor har gjort for mig, tænk at hun har været igennem det samme som jeg - at hun har siddet med mig i armene og snuset min babyduft til sig - at hun har siddet søvnløs for gud ved hvilken gang - at hun har gået med mig i maven fyldt med forventningens glæde...og at hun har bragt mig til verden og følt det lykkerus det er, at få sin baby op på maven...

- at hun har bekymret sig for mig, glædet sig over mine små fremskridt; det første ord, det første skridt og en masse andre milepæle...

Og så bliver jeg så taknemmelig!! For først efter jeg selv er blevet mor, ved jeg, hvad min mor (og far!!!) har gjort for mig og for at jeg skulle få den fantastiske barndom, som jeg har haft....

Jeg håber at mine døtre får et ligeså godt forhold til deres mor, som jeg har til min (og hun har til sin i øvrigt!)!!!

Ja den kærlighed man har til sin mor.

Det er en utrolig følelse at tænke ens børn har det sådan med en selv.

Anna-jonas skriver:

Sad også og tænkte, at jeg håbede at mine unger kom til at elske mig mere end jeg elsker min mor. For vores forhold har godt nok været turbulent p.g.a hendes store alkoholmisbrug da jeg var barn.

Men................sød tanke Sarah, ville ønske at jeg også havde sådanne dybe følelser for min mor.

Jeg kender godt hvordan du har det. Heldigvis stoppede min mor da jeg var 20 år og vi fik det forhold som vi skulle ha haft fra start

idamaria83 skriver:

Sådan tænker jeg også...  og tænker ofte også omvendt; tænk alt det min mor har gjort for mig, tænk at hun har været igennem det samme som jeg - at hun har siddet med mig i armene og snuset min babyduft til sig - at hun har siddet søvnløs for gud ved hvilken gang - at hun har gået med mig i maven fyldt med forventningens glæde...og at hun har bragt mig til verden og følt det lykkerus det er, at få sin baby op på maven...

- at hun har bekymret sig for mig, glædet sig over mine små fremskridt; det første ord, det første skridt og en masse andre milepæle...

Og så bliver jeg så taknemmelig!! For først efter jeg selv er blevet mor, ved jeg, hvad min mor (og far!!!) har gjort for mig og for at jeg skulle få den fantastiske barndom, som jeg har haft....

Jeg håber at mine døtre får et ligeså godt forhold til deres mor, som jeg har til min (og hun har til sin i øvrigt!)!!!

Ja sådan har jeg også tænkt. Det slog mig en dag da jeg tænkte at jeg elskede Carla SÅ meget at jeg næsten ikke kunne rumme det og at jeg ville gøre alt for hende. Og så tænkte jeg at hun ikke på noget tidspunkt ville være klar over hvor MEGET jeg egentlig elsker hende. Og i hvert fald ikke før hun selv fik børn! Og så slog det mig. MIN mor har jo så stærke følelser for MIG! Det var lidt voldsomt at tænke på egentlig. Men dejligt!

idamaria83 skriver:

Sådan tænker jeg også...  og tænker ofte også omvendt; tænk alt det min mor har gjort for mig, tænk at hun har været igennem det samme som jeg - at hun har siddet med mig i armene og snuset min babyduft til sig - at hun har siddet søvnløs for gud ved hvilken gang - at hun har gået med mig i maven fyldt med forventningens glæde...og at hun har bragt mig til verden og følt det lykkerus det er, at få sin baby op på maven...

- at hun har bekymret sig for mig, glædet sig over mine små fremskridt; det første ord, det første skridt og en masse andre milepæle...

Og så bliver jeg så taknemmelig!! For først efter jeg selv er blevet mor, ved jeg, hvad min mor (og far!!!) har gjort for mig og for at jeg skulle få den fantastiske barndom, som jeg har haft....

Jeg håber at mine døtre får et ligeså godt forhold til deres mor, som jeg har til min (og hun har til sin i øvrigt!)!!!

Lige nøjagtigt sådan tænker jeg osse tit!

 

sarahb skriver:

kom lige til at tænke på det her, og det tænker jeg netop fordi jeg har den mest fantastiske mor ever!!!

Prøv At forestil dig hvor meget du elsker din mor, og hvor fantastisk hun er og hvor meget hun fylder i dit hjerte. Hvor meget hun påvirker dig positivt og at man elsker hende helt ubegrænset.. Så tænk: sådan har vores børn det også med deres mor. Det viser bare hvor meget vi selv betyder for vores egne børn. Det tænkte jeg lige på og så tudede jeg
med dette i tankerne kan jeg virkelig forstå hvad vores børn føler for os!!
Wow en følelse.

Lige præcis, nogen gange synes jeg næsten det er skræmmende hvor stor en rolle man faktisk har som mor

Men det er det bedste i hele verden!!