Min elskede morfar har nu fået fred.
For 9 år siden fik han konstateret prostatakræft, og fik at vide, at han ville have ca. 7 år tilbage at leve i. Det sidste år har han kæmpet en brav kamp, kommet på sygehuset i tide og utide, haft voldsomme smerter, været omtåget af morfin, men formåede stadigt at holde humøret oppe. Han var altid smilende, glad, tolerant og livsglad. Han var en utroligt kærlig far, ægtemand, svigerfar og morfar, og han vil altid være i vores hjerter!
Omkring kl. 8.30 imorges på vej ud af sengen, stod hans krop af. Det gik så stærkt, at han heldigvis ikke opdagede det, og han havde fået en god nats søvn. Det sidste stykke tid har han været meget omtåget, men igår havde han et helt klart øjeblik, og han virkede meget afklaret.
Jeg forventer ikke en masse respons og medlidenhed, men jeg opretter blot denne tråd for at mindes en kærlig mand, der altid havde tid til at være der for andre. En elskværdig mand, som vi vil mindes med glæde og huske ham, som den friske, seje mand, der på trods af, at alle odds var imod ham, kæmpede til det sidste!
Hvil i fred, gamle jas. Vi vil aldrig glemme dig!
Anmeld
