Stresset? Overvejer sygmelding fra eksamen - hvad gør jeg?

Anonym skriver:

Var det svært for dig at få en erklæring? Jeg er vildt bange for at lægen siger nej, selv om jeg virkelig synes jeg har ret til den erklæring... Aner jo ikke hvad lægen kigger på/tænker.... hvor svært det er at få en. Spørger ik fordi jeg prøver at snyde mig til forlænget læseferie, men fordi jeg virkelig føler mig presset, og det bare vil slå mig endnu mere ud ikke at få den.

Ikke for mig. Men har også den mest fantastiske forstående læge på jord! Men hvis du har stress og er så ked af det, ikke kan kende dig selv osv. kan jeg virkelig ikke se, hvorfor din læge skulle nægte dig en sygemelding. Det er ikke ham der skal betale dig sygedagpenge, men derimod ham som har et ansvar for at du ikke kommer længere ned og måske ender i en depression, hvilket du måske er på vej til. Jeg ville være dybt ærlig og åben omkring det overfor min læge, også selvom du måske er lidt pinlig over det!

Men der er intet flovt i at have det svært, det er ikke noget du kan gøre for! Du skal bare passe på dig selv og lytte til din krops signaler!

Ansemusen skriver:

Ikke for mig. Men har også den mest fantastiske forstående læge på jord! Men hvis du har stress og er så ked af det, ikke kan kende dig selv osv. kan jeg virkelig ikke se, hvorfor din læge skulle nægte dig en sygemelding. Det er ikke ham der skal betale dig sygedagpenge, men derimod ham som har et ansvar for at du ikke kommer længere ned og måske ender i en depression, hvilket du måske er på vej til. Jeg ville være dybt ærlig og åben omkring det overfor min læge, også selvom du måske er lidt pinlig over det!

Men der er intet flovt i at have det svært, det er ikke noget du kan gøre for! Du skal bare passe på dig selv og lytte til din krops signaler!

Min egen læge er også rigtig sød, men da jeg går i et lægehus og nok skal have en akut tid, ved jeg ikke hvem jeg ender med at komme ind til. Håber bare de forstår og hvil hjælpe mig.  Jeg nægter at gå derfra uden en erklæring, vil ihvertfald insistere på det...

Jeg er ikke flov over at have det svært, har bare ikke prøvet det på denne her måde før, så har taget mig en del tid at finde ud af, hvad der egentlig foregår med mig...

Jeg er lige blevet færdig med min udd som pædagog her for ½ år siden og jeg kan tydelig huske det halve år med eksamer og bachelor - jeg havde heller intet overskud, afløst af dårlig samvittighed overfor min datter og overvejede flere gange at give op.Når ma er i en eksamens situation udsætter man kroppen for etkæmpe mæssigt pres som i mange tilfælde kan sætte sig til stres. Ofte handler det om de forventning vi har overfor os selv og omverdende. Disse forventninger skal vi glemme og så "bare" gøre vores bedste. Måske det bedste ville være at få disse eksamer og årsprøver overstået i dit tempo og med det resultat du på nuværende tidspunkt kan præsterer? Kan jo være at dine stres symp vender tilbage til sygeeksamen og jeg er sikker på at dine symp. forsvinder når presset forsvinder, altså når dine eksamer er overstået.

Hvis du bliver sygemeldt vil stressen/presset stadig være inde i dig fordi de jo ikke er overstået endnu og du ved at de venter på dig. Kan du følge mig?

Hvad med at droppe eksamenslæsningen og så bare prøve lykken og gå til eksamen alligevel. Det væreste der kan ske, er at du dumnper og så får du lov til at gå til reeksamination. Alternativt kan det være at du består...., og så er det ude af verden.

Mine forældre har nogle venner, hvor konen fik det absolut højeste snit på universitetet. Ud over det højeste snit, så fik hun ovenikøbet også udmærkelse, fordi hun var så fantastisk.

Hun fortalte, at lige mens det stod på, og alle gik til eksamen, blev der talt rigtig meget om hendes karaktere, hvor fantastisk det var osv. Men der er ALDRIG nogen der har set hendes karakter!!! Når hun søger job sender hun blot kandidatbeviset ind, altså eksamensbeviset på at hun har kandidatgraden, men der står karakterne ikke på. Så i virkeligheden betyder de karaktere INTET!!! Så drop ambitionerne og lad være med at se det som en vurdering af dig som menneske! Det er det ikke! Hvis du består (med en dårlig karakter), så har du ovenikøbet den gode undskyldning, at du ikke åbnende en bog, og derfor er det da klart at det ikke kunne være topkarakter du fik. Det vil enhver da kunne forstå! (det skal du selvfølelige ikke sige til en arb. giver. men til venner og familie lige her og nu).

Der var en fra mit studie der var til eksamen og det gik vildt dårligt for hende!!! Da hun prøvede at melde sig til re-eksamination året efter, kunne hun ikke.....for som de sagde på eksamenskontoret: Man kan ikke tilmelde sig en eksamen man allerede har bestået.  Hun anede ikke hun var bestået, for hun var så sikker på at det ikke var gået at hun slet ikke havde undersøgt hvad resultatet blev. Men nogen gange kan man blive overrasket!!!

Så hold du bare 3 ugers ferie, og så prøv lykken til eksamen

Stakkels dig.. Du skal gøre hvad der er bedst for dig.. Men tænker at det kunne være du skulle få eksamenerne overstået så slipper du for det pres.. Hader selv den tid med eksamen.. Der er jeg helt nede kulkælderen.. Men når det er overstået er det hele meget nemmere så måske du skulle få det overstået så du ikke står i samme situation igen om et par måneder.. Men hvis du virkelig har det så slemt nu at du ikke kan klare det skal du klart få en lægeerklæring

Mumto3 skriver:

Hvad med at droppe eksamenslæsningen og så bare prøve lykken og gå til eksamen alligevel. Det væreste der kan ske, er at du dumnper og så får du lov til at gå til reeksamination. Alternativt kan det være at du består...., og så er det ude af verden.

Mine forældre har nogle venner, hvor konen fik det absolut højeste snit på universitetet. Ud over det højeste snit, så fik hun ovenikøbet også udmærkelse, fordi hun var så fantastisk.

Hun fortalte, at lige mens det stod på, og alle gik til eksamen, blev der talt rigtig meget om hendes karaktere, hvor fantastisk det var osv. Men der er ALDRIG nogen der har set hendes karakter!!! Når hun søger job sender hun blot kandidatbeviset ind, altså eksamensbeviset på at hun har kandidatgraden, men der står karakterne ikke på. Så i virkeligheden betyder de karaktere INTET!!! Så drop ambitionerne og lad være med at se det som en vurdering af dig som menneske! Det er det ikke! Hvis du består (med en dårlig karakter), så har du ovenikøbet den gode undskyldning, at du ikke åbnende en bog, og derfor er det da klart at det ikke kunne være topkarakter du fik. Det vil enhver da kunne forstå! (det skal du selvfølelige ikke sige til en arb. giver. men til venner og familie lige her og nu).

Der var en fra mit studie der var til eksamen og det gik vildt dårligt for hende!!! Da hun prøvede at melde sig til re-eksamination året efter, kunne hun ikke.....for som de sagde på eksamenskontoret: Man kan ikke tilmelde sig en eksamen man allerede har bestået.  Hun anede ikke hun var bestået, for hun var så sikker på at det ikke var gået at hun slet ikke havde undersøgt hvad resultatet blev. Men nogen gange kan man blive overrasket!!!

Så hold du bare 3 ugers ferie, og så prøv lykken til eksamen

Jeg giver dig ret, synes ano skal prøve at gå op, og føler du (ano) bare slet ikke du kan - så aflever blankt, det må give dig en direkte adgang til reeksamen i august ikke?

Derudover vil jeg lige tilføje at det ikke er generelt at karakterer intet betyder, hvis man læser jura betyder de i hvert fald en helt del for den videre jobsøgning efter studiet. Og nu hvor det er studenter eksamen, ano er ved at tage, kan karaktererne jo også betyde en helt del i forhold til det adgangs givende gennemsnit der er på de forskellige uddannelser alt afhængigt af hvad man vil læse. Men ja karakterer er selvfølgelig slet ikke alt, og det aller vigtigste er at man har det godt

Lyder lidt som om vi er i samme boldgade . Jeg har 2 eksamener forude - den ene er næste onsdag, og den 2. er næste onsdag igen (læser til sosu-assistent). Jeg kunne også tude og har gjort det mange gange!!! Jeg kan IKKE finde overskud til at læse mit pensum, og jeg farer også op over ingenting, og er bare træt, træt og træt. Jeg har læst noget af pensum, og nu har jeg fået læseblokering - jeg kan IKKE læse mere.. Et eller andet sted har jeg også lyst til at gi op (måske vente med de eksamener), men igen så vil jeg også bare gerne have dem overstået. Jeg går ikke efter topkarakterer i dette tilfælde, da det er nogle skodfag jeg skal op i, og jeg har overhovedet INTET styr på det (naturfag).. Men puha det er virkelig hårdt og tror desværre ik man kan undgå at blive stressede i disse situationer, og nogen gange er stress (kortvarrigt) en god ting, da kroppen gør sig klar til at den skal yde noget. Dog er stress i lange perioder absolut IKKE sundt.

Så hvis du mener - synes også du lyder til at have det rigtig skidt  - at det er det bedste at gå til sygeeksamen på et senere tidspunkt, så synes jeg bestemt du skal gøre det. Man skal ikke køre sig selv helt ned. Og lægen er der for at hjælpe dig, så det synes jeg ik du skal være bekymret for. Du skal jo bare være ærlig og fortælle hvordan du har det.

Stor krammer herfra

Tusind tak for de mange svar. Der er flere ting jeg kan bruge i forhold til hvad jeg bør gøre. Dog føler jeg mig lidt misforstået i forhold til eksamenerne. Det virker som om folk har læst mit indlæg som om, at det udelukkende er eksamenerne der stresser mig, og at det bare er noget som skal overståes så jeg kan få ro bagefter.

Jeg burde have nævnt, at denne følelse af at være stresset altså er noget jeg har gået med længe, og ikke kun noget der er dukket op omkring eksamenerne. Faktisk kunne jeg ikke føle mig mere ligeglad med skolen lige nu, for orker slet ikke at tage mig af det... Og det ligner mig ikke, tværtimod, da jeg plejer at gå op i skolen, men ikke fanatisk. Så det handler ikke om at presse mig selv op til eksamenerne, og om at det er derfor jeg har det skidt. .

Skriver i mit indlæg om mange andre væsentlige ting som også har påvirket mig, og er ked af at det ender ud i noget med eksamenspress og gode råd om at få det overstået, for det er slet ikke det jeg slås med, men noget meget mere længerevarende har jeg fundet ud af... .

Jeg har været meget presset, og været i en sindsygt hård rutchebane i forhold til eks. PB. Så det handler altså om andet end skolen. Det har taget rigtig mange overvejelser og tanker for at nå frem til det, og erkende over for mig selv hvordan jeg har det - ikke mindst at bede om hjælp.