Æv vågnede ved det mega nedernst mareridt hertil morgen... 
Jeg drømte at Frigg i maven også var syg, som Spunken. Altså hun fejlede noget andet mente de, og jeg kunne først få en abort i uge 30. Jeg skulle gå længe med hende i maven og kende alle hendes bevægelser før jeg skulle af med hende.
Jeg fik en mega depressesion og tog ind på sygehuset og spurgte, hvorfor at jeg skulle gå med hende i maven så længe, hvis hun var alvorligt syg og om de var sikre og hvad der skulle ske i uge 30...
Så sagde de at de ikke rigtig vidste, hvorfor jeg skulle gå så længe med hende i maven før vi skulle sige farvel og det da i grunden egentligt var noget underligt noget. Men de var faktisk heller ikke helt sikre på, hvor syg hun var. De havde jo kun baseret den på én scanning... (??? - ja drømme er totalt underlige). Men, når jeg skulle abortere hende, så ville de give mig en pille der slog hende ihjel, ligesom Spunken også skulle jeg føde hende...
Så spurgte jeg hvad det var de regnede med at hun fejlede og de viste mig nogen film af børn der fejlede det samme. Hun havde et blik som en varulv og savlede og der var ingen mental kontakt. Så jeg kunne jo godt se at det var en alvorlig sygdom... Men hvorfor så ikke have aborteret hende i uge 14-15 stykker???
Men de kunne da godt lige tjekke en ekstra gang - også om jeg ikke bare kunne blive sat igang nu, så vi ikke skulle trække pinen længere... (og jeg var ovenikøbet alene på sygehuset!?).... mmm.
Så blev vi scannet af Shams igen og han sagde at han syntes det så ud som om at det havde rettet sig og hun slet ikke VAR syg alligevel... men at vi skulle vente på overlægen, før han også kunne tjekke om hun var syg eller ej. - Det var noget med formen på kraniet.
.... Så var det at det gik op for mig at det var en drøm... Jeg kunne bare ikke rive mig selv ud af den. Jeg lå og ikke rigtig kunne komme til at vågne og ikke rigtig være i drømmen. Andet end at jeg bare var MEGA MEGA ked af det... HELDIGVIS, var det åbenbart lige da Tom var kommet hjem fra arbejde, så han kom ind i soveværelset også vågnede jeg. Så fortalte jeg ham om drømmen. Han kyssede mig og sagde, at det var godt at det bare var en drøm og han var HELT sikker på at alt nok ville gå denneher gang 
Så lagde han armen om min mave og Frigg sparkede lystigt og Idun kravlede ind til mig, fra den anden side, så jeg lå helt fastspændt i sandwich... Alligevel syntes jeg det tog lang tid at ryste det så meget af mig, så jeg kunne få en lur mere, men jeg er da faldet i søvn for jeg vågnede først rigtig, da Kathrine sms'ede og sagde at hun var på vej med morgenbrød og basser... Så de kommer om lidt...
Og man kan da kun være lykkelig med en lille i maven, der sparker, så det kan mærkes udenpå og en stor pige på den ene side og farmand på den anden side ... selvom jeg stadig føler mig skæv i kroppen af drømmen. Men sådan er det jo nogengange, med de der drømme der, det tager tid at ryste af. Heldigvis har vi jo hygge-fridag, så det er dejligt. Kathrine og Laura kommer og hygger hele dagen...
