Føler mig bare så trist....

Det er nok en blanding af det hele, men jeg føler mig bare så trist i øjeblikket. Jeg føler ikke jeg har noget overskud og jeg føler ikke jeg kan rumme al Carlas gråd mere. Jeg glæder mig lidt til hun sover for så græder hun ikke. Når hun så sover SAVNER jeg hende og er konstant inde og kigge på hende. Jeg føler mig rastløs når hun sover og jeg er i dårligt humør. Jeg har skide dårlig samvittighed over at have det sådan og føler jeg er en dårlig mor når jeg har de tanker. Jeg har bare sådan en trist stemning i kroppen og jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal gøre af mig selv.... Det hele lyder måske også slemmere end det er, men jeg havde brug for at få luft for det. Magter ikke mere lige nu.... Og det er så åndssvagt, for mange af jer herinde har gennemgået LANGT værre ting, så bær over med mig. Jeg synes bare det hele er noget lort lige nu

michella80 skriver:

Det er nok en blanding af det hele, men jeg føler mig bare så trist i øjeblikket. Jeg føler ikke jeg har noget overskud og jeg føler ikke jeg kan rumme al Carlas gråd mere. Jeg glæder mig lidt til hun sover for så græder hun ikke. Når hun så sover SAVNER jeg hende og er konstant inde og kigge på hende. Jeg føler mig rastløs når hun sover og jeg er i dårligt humør. Jeg har skide dårlig samvittighed over at have det sådan og føler jeg er en dårlig mor når jeg har de tanker. Jeg har bare sådan en trist stemning i kroppen og jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal gøre af mig selv.... Det hele lyder måske også slemmere end det er, men jeg havde brug for at få luft for det. Magter ikke mere lige nu.... Og det er så åndssvagt, for mange af jer herinde har gennemgået LANGT værre ting, så bær over med mig. Jeg synes bare det hele er noget lort lige nu

Øv den følelse kender jeg i hvert fald godt det er ikke noget du skal have det dårligt over.

Der er ikke noget at sige til du er drænet for energi ovenpå alt det sygdom og indlæggelse, men husk at du er den bedste mor og det synes carla også - også selvom dit overskud er meget lavt!!

giver dig en kæmpe krammer og hold humøret højt.

Chatarina

Chatarina skriver:

Øv den følelse kender jeg i hvert fald godt det er ikke noget du skal have det dårligt over.

Der er ikke noget at sige til du er drænet for energi ovenpå alt det sygdom og indlæggelse, men husk at du er den bedste mor og det synes carla også - også selvom dit overskud er meget lavt!!

giver dig en kæmpe krammer og hold humøret højt.

Chatarina

Jeg kunne ikke sige det bedre!!!

Vi har alle perioder, hvor vi har det ligesom du har det nu Michella - det er kun menneskeligt ovenpå en hård tid!

Stort

(Hvordan har Super-Carla det idag?)

Tak. Jeg føler mig bare som en stor røv når jeg ikke kan holde hende ud. Jamen Carla har haft 39 i feber igen i dag og hun er så pylret. Jeg kan jo godt forstå det. Hun har feber, har tynd mave og måske kvalme (hun laver brækbevægelser), men jeg har bare svært ved at holde det ud. Og det ene øjeblik vil hun være hos mig og det næste må jeg ikke kigge på hende.... Hun har næsten ikke spist i dag og til aftes får hun penicillinen galt i halsen (min skyld) og hoster som jeg ved ikke hvad og ender med at kaste op. Det har jeg det stadigvæk helt vildt dårligt over..... Jeg elsker hende jo! Vil bare gerne have hun har det godt....

michella80 skriver:

Tak. Jeg føler mig bare som en stor røv når jeg ikke kan holde hende ud. Jamen Carla har haft 39 i feber igen i dag og hun er så pylret. Jeg kan jo godt forstå det. Hun har feber, har tynd mave og måske kvalme (hun laver brækbevægelser), men jeg har bare svært ved at holde det ud. Og det ene øjeblik vil hun være hos mig og det næste må jeg ikke kigge på hende.... Hun har næsten ikke spist i dag og til aftes får hun penicillinen galt i halsen (min skyld) og hoster som jeg ved ikke hvad og ender med at kaste op. Det har jeg det stadigvæk helt vildt dårligt over..... Jeg elsker hende jo! Vil bare gerne have hun har det godt....

Michella...........det er klart at det dræner, når ens allerkæreste er syg. Så din reaktion er jo helt naturlig.................

Ud fra det du beskriver, med at Carla kaster op, har feber der går op og ned og græder meget, synes jeg at i skal tage et smut på hospitalet med hende igen. I har vel en åben indlæggelse??? For penicillinen burde ha' hjulpet nu, og hun skulle ha' fået det mærkbart bedre. Hun burde i hvertilfælde lige blive tjekket af en læge igen, efter min mening.

Sender både dig og Carla styrke og sundhed.

Det er godt at få luftet ud i følelserne, når man har det sådan.
Det er faktisk sundt og stærkt, at du kan og gør det.

Jeg er bedst til at snakke om de sværre følelser, når jeg ikke føler dem.
Mens jeg står i det, så er jeg ikke god til, at "bede om hjælp", hvilket godt kan gøre, at jeg brænder mere inde, og måske er ked af det i længere tid end nødvendigt.

Jeg kan godt forstå dig, søde Michella. Og det er helt naturligt at du får det sådan. Det er meget at skulle rumme. Og det er træls, når tingene bare ikke helt kører som man gerne ville have det, på trods af at man jo gør alt sit bedste.

Jeg tror, som de andre siger, at vi alle nu og da, har de følelser, som du beskriver så godt i dette indlæg. Jeg kender det ihvertfald også engang imellem.

Knus og opmuntring herfra 
Og god bedring til stakkels lille Carla. Hvor er det bare synd for hende.

michella80 skriver:

Tak. Jeg føler mig bare som en stor røv når jeg ikke kan holde hende ud. Jamen Carla har haft 39 i feber igen i dag og hun er så pylret. Jeg kan jo godt forstå det. Hun har feber, har tynd mave og måske kvalme (hun laver brækbevægelser), men jeg har bare svært ved at holde det ud. Og det ene øjeblik vil hun være hos mig og det næste må jeg ikke kigge på hende.... Hun har næsten ikke spist i dag og til aftes får hun penicillinen galt i halsen (min skyld) og hoster som jeg ved ikke hvad og ender med at kaste op. Det har jeg det stadigvæk helt vildt dårligt over..... Jeg elsker hende jo! Vil bare gerne have hun har det godt....

2 ting... (og jeg skal nok lade være med at spørge dig om hvad det positive i det her cirkus er )..

Det ER hårdt at have et sygt barn og man står midt i alle de overvældende og forvirrende og frustrerede følelser. Giv dig selv plads til at mærke efter - og accepter at du ikke bliver en dårligere mor af at du har brug for luft... du er Carlas mor og hun elsker dig lige så betingelsesløst som du elsker hende.

Noget andet er at du er nødt til at acceptere at du har haft en traumatisk oplevelse. Det har været langt værre for dig end for Carla, fordi du har vidst hvad der skete og har gået med en masse angst oveni. Sådan nogle ting sidder i kroppen og skal bearbejdes, og det er du nødt til at give dig selv plads (og lov) til.

Åh,søde,du får lige et kæmpe

Kan SAGTENS forstå at du har det sådan,med det du har været igennem,og stadig er.Der er ikke noget værre end når ens barn har det så dårligt,og man er bekymret,men samtidig er de jo selvfølgelig ikke de nemmeste at have med at gøre,når de er syge,de små pus.

Jeg håber godtnok snart hun er ovenpå igen

Du er infen dårlig mor, det er da også hårdt for dig, når Carla er syg og skriger meget.

Vi var 2 herhjemme da Julius var værst og bjeg kunne heller ikk holde hans skrigeri ud og tænkte hvornår sover du så jeg får lidt ro.

Jeg håber snart at alt det sygdom går væk .

michella80 skriver:

Det er nok en blanding af det hele, men jeg føler mig bare så trist i øjeblikket. Jeg føler ikke jeg har noget overskud og jeg føler ikke jeg kan rumme al Carlas gråd mere. Jeg glæder mig lidt til hun sover for så græder hun ikke. Når hun så sover SAVNER jeg hende og er konstant inde og kigge på hende. Jeg føler mig rastløs når hun sover og jeg er i dårligt humør. Jeg har skide dårlig samvittighed over at have det sådan og føler jeg er en dårlig mor når jeg har de tanker. Jeg har bare sådan en trist stemning i kroppen og jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal gøre af mig selv.... Det hele lyder måske også slemmere end det er, men jeg havde brug for at få luft for det. Magter ikke mere lige nu.... Og det er så åndssvagt, for mange af jer herinde har gennemgået LANGT værre ting, så bær over med mig. Jeg synes bare det hele er noget lort lige nu

Kære søde Michella...

Hvor er jeg ked at at læse du har det hårdt for tiden, men jeg kan nu godt forstå du har det sådan.. Du har jo lige været igemmen en meget stor og ubehalig oplevlse med din dejlige datter. Og det er ikke sjovt at være tilskuer og ikke kan gøre noget.... Men det er heler ikke rar at have den følse som du har lige nu, jeg har selv haft den følse fra pigerne blev født og ind til for kort tid siden. Jeg har bare haft svært ved at se det selv men nu kan jeg endlig sætte ord på og det syndes jeg bare der er kanon flot du gør i sted for at gemme på dem. Det er vigtigt at snakke om sine følser og hvad man oplever... Jeg er sikker på du snart kommer på toppen igen, din krop sal bare lige have sig lidt tid til at komme sig, du har jo brugt vildt meget energi på at være der for Carla.... Jeg sender dig her med et stort knus