Føler mig som single ..

Jeg er gravid i 10. uge og har boet sammen med min kæreste siden november sidste år .. 

Men på det sidste har jeg næsten følt mig som single .. Han er bare ALDRIG hjemme ! 
Tre aftener om ugen går han til fodbold , to aftener er han sammen med sine brødre , en aften arbejder han .. Og den sidste aften får jeg så - hvis han da ikke finder på et eller andet ..

Han skal selvfølgelig have lov at "have et liv" .. Men jeg savner ham sgu .. Han arbejder jo ligesom også hele dagen .. Ser ham til aftensmad , og når vi går i seng ..

Jeg har prøvet at forklare ham mine følelser , men han synes ikke han er meget væk ..

Er det mig , som bare er "nærtagende" og føler at jeg ejer ham ? 

Jeg ville bestemt os føle mig som singel hvis det var mig .. tror jeg ville forklare ham at jeg savner ham .. Det er jo ikk meget ved bare lige at se hinanden når man går i seng ..

Så mit råd vil nok forklare ham hvordan du har det .. for det er jo ikk fordi at du vil have eneret på ham .. men bare se ham lidt mere 

Ved du hvad jeg kender den følelse, men der var jeg dog ikke gravid. Det var i starten af vores forhold hvor han brugte rigtig meget tid på at fiske, spille bold og besøge sin familie - ja og så jobbet oveni. Husker det tydeligt den dag hvor vi sad i haven og jeg fortalte ham at jeg faktisk syntes det var for meget og jeg fortalte ham at jeg rent faktisk havde overvejet at gå fra ham hvis det fortsatte. Det gav ham noget at tænke over...

De der mænd kan til tider være noget tykhovede, men måske skulle i sætte jer ned tage snakken, tale om hvad i hver i ser forventer af samvær/"frihed", også fordi der jo snart kommer en lille - tillykke, men læg stor vægt på hvor glad du er for ham, sådan at han ikke føler det som en anklage. Men uhh det er svært.

Håber i finder en god løsning for begge og pøj pøj med maven

ida

Jeg synes jo bare , at det skal ændres NU .. For hvis det fortsætter når baby kommer , kan jeg sgu ligeså godt bare være alene .. 
Men jeg elsker ham jo virkelig , så dér vil jeg helst ikke hen ..

Problemet er bare også at jeg tuder af ingenting for tiden .. Og jeg ved , at når jeg græder , så hører han ikke efter hvad jeg siger .. Så vil han bare gøre alt for at gøre mig glad igen , og så er han slem til at snakke mig efter munden ..

Nogle gange ville jeg ønske , at jeg var mand ! :b 

jeg har en stærk mening omkring dette evne. syntes absolut ikke du skal lade dig nøjes med. i alt for mange parforhold går det bare hen og bliver "at man bare er der" og tager hinanden for givet. som jeg ser det nu er han bare vant til du er der og det sgu ikke godt nok. nogle gange har mænd (desværre) brug for et ultimatium hvis snakken har kørt igen og igen og han intet gør ved det. det jo ligesom at han træder på dine følelser. i skal have en alvorlig snak og så skal han helt klart bruge mere tid sammen med dig hvis det er dig han vil

jeg har heldigvis aldrig selv oplevet det - men jeg ville heller ikke finde mig i det hvis det var her det foregik.

Jeg synes du skal sætte dig  ned og skrive et brev - hvori du fortæller ham alt det du går med indeni. Så skal I sætte jer sammen og så skal du fortælle ham at du føler han snakker dig efter munden når du bliver ked af det så du har dette han skal læse i stedet for.

Håber det giver ham lidt stof til eftertanke.. Men samtidig så tænker jeg lidt om du ikke har nogle veninder du kan være sammen med en aften eller to om ugen så du ikke føler du "bare" sidder derhjemme og "venter" på at ham??

Tak for jeres svar (:

Og jo, jeg har da nogle veninder jeg kan være sammen med.. Men de har jo også en kæreste, skole og arbejde at passe.. Så synes ikke rigtig jeg kan "beslaglægge" så meget af deres tid..

Men jeg har fået snakket med ham.. Og indtil nu er det da blevet bedre.. Nu må vi se om det bliver ved (; Men jeg tror på det