Ugen der gak

Har været alene mor hele denne uge. Morten tog afsted til København tideligt mandag morgen og kommer først hjem idag sidst på eftermiddagen.

Eftersom jeg stadig ikke har noget arbejde er sådan en uge som alenemor ikke noget problem. Jeg har jo ikke andet end tid og da jeg har verdens dejligste dreng så er det igen gået rigtig godt.

Niklas Emil har været i vuggestue hele ugen (på nær torsdag) og det har han nu været langt de fleste dage selvom jeg har gået hjemme. Afleverer ham så først kl 9 og henter ham igen kl 15 så det er ikke så lange dage. De kan snart ikke være kortere hvis det skal passe med spisetider og middagslur. Han ska spise kl 9 når jeg aflevere ham og når han blir hentet er han som regel også kun lige blevet færdig ved bordet.

Mandag og tirsdag lavede jeg ikke det store. Jo fik shoppet lidt nyt hjem til. Har sat mig for at vil ha en masse stærke farver ind i vores hjem. Før har jeg kun holdt det hele i hvidt, sort og knaldgrøn. og så har vi marhoni vinduer og døre i huset. Men NU skal det være slut! Har købt ny dug i vildefarver, 7 nye urtepotteskjulere i henholdsvis orange, pink og lilla. Har købt lilla fyrfadslysestager og pink bloklys og weeee I love it!

Onsdag formiddag mødtes jeg med min mor inde i byen (hun var kommet ind med toget fra Ribe) og vi fik shoppet en masse. Vi nåede lige hjem og slappe af en time i solen og så gik vi op efter Niklas Emil i vuggestuen. Han var selvfølgelig en del tilbageholdende fordi mormor var med. Heldigvis skulle mormor blive til fredag formiddag så vi satsede på han nok skulle nå at tø op. Og det er da også gået bedre end det plejer. Dog har min mor stadig ikke rigtig kunnet holde ham, men det gik allerbedst hvis jeg ikke lige var i nærheden. Feks var det hende der fik ham til at sove igår aftes og han har da også givet hende et par mysser og knus.

Igår var vi så ude og gå en tur. Min mor og jeg kom så til at snakke om fortiden. Min mor har været meget syg psygisk og indlagt af flere gange. Det hele startede kort efter hun var blevet skilt fra min far og hvor jeg flyttede med ham. Så boede hun alene med min storsøster og storbror. Min mor følte at jeg var blevet taget fra hende. Jeg var dengang kun 3 år.

Min mor har psykotisk skizofreni (eller noget i den stil - hun siger i hvert fald at hun har fået stillet begge dianogner) men hun får sin medicin og lever i dag et normalt liv. Dog er hun førtidspensionist. Da vi så var ude og gå igår fik vi snakket lidt om det hele. Jeg fik vidst slået hul på en "stor byld" hos min mor og det endte med vi begge græd. Mon mor fortalte at det havde været ubeskriveligt hårdt da vi alle 3 børn måtte flytte hjem til min far da hun var syg. Hun følte sig som en dårlig mor og det gjorde ondt at hun ikke havde været der i de store øjeblikke i vores liv som børn. Jeg fortalte hende at jeg selvfølgelig godt kunne forstå at det må ha været forfærdeligt og meget svært at komme igennem. Men at hun ikke kunne gøre for det. Nu skal vi leve i nuet og glæde os over så godt hun har fået det igen.

Min mor var lettet over at vi havde fået snakket om det for selvfølgelig fylder det hele meget i hende. Det har været svært at se sin mor være så skidt. Specielt når man ikke rigtig har kunnet gøre noget for at hjælpe hende. Heldigvis har min far og papmor hjulpet min mor meget og gjort hvad de kunne for at hun skulle få besøg af os børn da hun var indlagt.

Min mor er sgu en stærk kvinde og har virkelig kæmpet for os børn. Hun siger at vi er skyld i at hun er her den dag i dag. Hun har prøvet at begå selvom men tanken om os fik hende på andre tanker - Heldigvis! Jeg elsker min mor udover alle grænser!

Nå, det var nu ikke alt det jeg ville skrive om....

Igår var vi ude i haven hele dagen. Det var bare super hyggeligt og Niklas Emil nød det helt vildt. Han hjalp mig med at ordne haven og lue ukrudt. Han havde bare jord over alt hihi.

Når jeg har hentet Niklas Emil i vuggestuen kører vi ind til banegården for at hente Morten som kommer med toget. Det er jo spændende at komme ind og se de stoooore tog og selvfølgelig at se den meget savnede mand!

Smider lige "lidt" billeder fra igår

Vinker skriver:

Har været alene mor hele denne uge. Morten tog afsted til København tideligt mandag morgen og kommer først hjem idag sidst på eftermiddagen.

Eftersom jeg stadig ikke har noget arbejde er sådan en uge som alenemor ikke noget problem. Jeg har jo ikke andet end tid og da jeg har verdens dejligste dreng så er det igen gået rigtig godt.

Niklas Emil har været i vuggestue hele ugen (på nær torsdag) og det har han nu været langt de fleste dage selvom jeg har gået hjemme. Afleverer ham så først kl 9 og henter ham igen kl 15 så det er ikke så lange dage. De kan snart ikke være kortere hvis det skal passe med spisetider og middagslur. Han ska spise kl 9 når jeg aflevere ham og når han blir hentet er han som regel også kun lige blevet færdig ved bordet.

Mandag og tirsdag lavede jeg ikke det store. Jo fik shoppet lidt nyt hjem til. Har sat mig for at vil ha en masse stærke farver ind i vores hjem. Før har jeg kun holdt det hele i hvidt, sort og knaldgrøn. og så har vi marhoni vinduer og døre i huset. Men NU skal det være slut! Har købt ny dug i vildefarver, 7 nye urtepotteskjulere i henholdsvis orange, pink og lilla. Har købt lilla fyrfadslysestager og pink bloklys og weeee I love it!

Onsdag formiddag mødtes jeg med min mor inde i byen (hun var kommet ind med toget fra Ribe) og vi fik shoppet en masse. Vi nåede lige hjem og slappe af en time i solen og så gik vi op efter Niklas Emil i vuggestuen. Han var selvfølgelig en del tilbageholdende fordi mormor var med. Heldigvis skulle mormor blive til fredag formiddag så vi satsede på han nok skulle nå at tø op. Og det er da også gået bedre end det plejer. Dog har min mor stadig ikke rigtig kunnet holde ham, men det gik allerbedst hvis jeg ikke lige var i nærheden. Feks var det hende der fik ham til at sove igår aftes og han har da også givet hende et par mysser og knus.

Igår var vi så ude og gå en tur. Min mor og jeg kom så til at snakke om fortiden. Min mor har været meget syg psygisk og indlagt af flere gange. Det hele startede kort efter hun var blevet skilt fra min far og hvor jeg flyttede med ham. Så boede hun alene med min storsøster og storbror. Min mor følte at jeg var blevet taget fra hende. Jeg var dengang kun 3 år.

Min mor har psykotisk skizofreni (eller noget i den stil - hun siger i hvert fald at hun har fået stillet begge dianogner) men hun får sin medicin og lever i dag et normalt liv. Dog er hun førtidspensionist. Da vi så var ude og gå igår fik vi snakket lidt om det hele. Jeg fik vidst slået hul på en "stor byld" hos min mor og det endte med vi begge græd. Mon mor fortalte at det havde været ubeskriveligt hårdt da vi alle 3 børn måtte flytte hjem til min far da hun var syg. Hun følte sig som en dårlig mor og det gjorde ondt at hun ikke havde været der i de store øjeblikke i vores liv som børn. Jeg fortalte hende at jeg selvfølgelig godt kunne forstå at det må ha været forfærdeligt og meget svært at komme igennem. Men at hun ikke kunne gøre for det. Nu skal vi leve i nuet og glæde os over så godt hun har fået det igen.

Min mor var lettet over at vi havde fået snakket om det for selvfølgelig fylder det hele meget i hende. Det har været svært at se sin mor være så skidt. Specielt når man ikke rigtig har kunnet gøre noget for at hjælpe hende. Heldigvis har min far og papmor hjulpet min mor meget og gjort hvad de kunne for at hun skulle få besøg af os børn da hun var indlagt.

Min mor er sgu en stærk kvinde og har virkelig kæmpet for os børn. Hun siger at vi er skyld i at hun er her den dag i dag. Hun har prøvet at begå selvom men tanken om os fik hende på andre tanker - Heldigvis! Jeg elsker min mor udover alle grænser!

Nå, det var nu ikke alt det jeg ville skrive om....

Igår var vi ude i haven hele dagen. Det var bare super hyggeligt og Niklas Emil nød det helt vildt. Han hjalp mig med at ordne haven og lue ukrudt. Han havde bare jord over alt hihi.

Når jeg har hentet Niklas Emil i vuggestuen kører vi ind til banegården for at hente Morten som kommer med toget. Det er jo spændende at komme ind og se de stoooore tog og selvfølgelig at se den meget savnede mand!

Smider lige "lidt" billeder fra igår

hehe kan du lide at være alenemor?

dejligt at i fik åbnet op omkring din mors sygdom. det er så vigtigt at tale om det og forstå hvad der foregår inde i hinanden! jeg er jo også pårørende til en skizofren, ved hvor hårdt det er ...

superdejlige billeder!! hvornår lærte ne at spise med ske selv? vi er lidt bagud med at lære det, mest fordi jeg ikke orker al den svineri der nødvendigvis medfølger

tillykke med pangfarverne i hjemmet – skønt

Milka skriver:

hehe kan du lide at være alenemor?

dejligt at i fik åbnet op omkring din mors sygdom. det er så vigtigt at tale om det og forstå hvad der foregår inde i hinanden! jeg er jo også pårørende til en skizofren, ved hvor hårdt det er ...

superdejlige billeder!! hvornår lærte ne at spise med ske selv? vi er lidt bagud med at lære det, mest fordi jeg ikke orker al den svineri der nødvendigvis medfølger

tillykke med pangfarverne i hjemmet – skønt

Øhm tja jo for en stund kan jeg godt lide at være alenemor, men vil gerne indrømme at hvis jeg sådan skulle være det for altid så var jeg nok knap så positiv omkring det..... Tar virkelig hatten af for dig der er alene med to!

Ja jeg tror også det er vigtigt at snakke om den slags, men puuuh det kan godt nok være svært. Er glad for vi bare pludselig fik hul på det mens vi gik der. Der er efterhånden ved at være længe siden hun havde det så skidt, men hun fortalte at hun ikke altid følte at jeg var hendes barn fordi hun jo aldrig rigtig havde været sådan sammen med mig. Det gjorde sgu lidt ondt at høre. Hun mente det selvfølgelig ikke lige så hårdt som det var sagt. Jeg forstod hende ret, men fik lige en klump i halsen. Der er pludselig så meget mere man forstår efter man selv er blevet mor!

Kiggede lige på gamle billeder - Kan se at det først var først i februar at Niklas Emil begyndte at spise med ske selv. Husker tydeligt første gang. Vi var på besøg hos mine svigerforældre og Niklas Emil tar skeen ud af mine hænder fordi han pludselig vil selv. Så jeg sidder og putter på skeen og så puttede han det selv i munden. Han kunne så allerede der selv spise yogurt og det er en god måde at øve sig på. Den gang var han vel ca 16 mdr så helt hurtigt til det var han vidst heller ikke.

Ja det er skøøønt med farver - Hvorfor fik jeg ikke den ide noget fær? Hmm nok fordi det har været moderne at ha et meget stilrent hjem, men nu kører jeg min egen stil!

Selvom det kan være svært, at fortælle åbent og ærligt om sine følelser, og fortiden, så tror jeg det er vigtigt, og smadder sundt, at få gjort ...især hvis der er nogle "tomme huller", som mangler at blive fyldt ud, for helt at få samling og forståelse for ens barndom.

Så sikke dog dejligt for Jer, at I fik taget hul på snakken.
Det må være en stor lettelse for din mor, at få det sagt.
Og give dig en form for helhed, og større forståelse, at høre det fra hende.

Sikke en masse skønne ude-i-haven billeder af din dejlige dreng.

Stort knus herfra mig og mine piger 

JustAnotherName skriver:

Selvom det kan være svært, at fortælle åbent og ærligt om sine følelser, og fortiden, så tror jeg det er vigtigt, og smadder sundt, at få gjort ...især hvis der er nogle "tomme huller", som mangler at blive fyldt ud, for helt at få samling og forståelse for ens barndom.

Så sikke dog dejligt for Jer, at I fik taget hul på snakken.
Det må være en stor lettelse for din mor, at få det sagt.
Og give dig en form for helhed, og større forståelse, at høre det fra hende.

Sikke en masse skønne ude-i-haven billeder af din dejlige dreng.

Stort knus herfra mig og mine piger 

Ja det var uden tvivl rart at få snakket lidt om det der gør ondt. Tror faktisk det har bragt os tættere på hinanden. Jeg har haft en lidt rodet barndom, men trods det har jeg nu haft det rigtigt godt. Ville bare ønske at min mor havde haft mig noget mere, men vi kan ikke ændre på fortiden. Vi kan istedet gøre det bedste vi kan nu for at ha det godt sammen og ses noget mere!

Niklas Emil er en rigtig ude dreng og han eeelsker at det er blevet varmere i vejret så vi rigtig kan lege udenfor.

Sikke nogle gode billeder af NE

Og hvor godt dig og din mor fik snakket... Håber det har styrket jeres forhold søde Rikke

Dejlig positiv læsning og skønne billeder - han er da bare en charmetrold, din Niklas Emil!!!