22.03 forbandelsen :o/

Det startede faktisk allerede dengang jeg gik og ventede på August skulle komme til verdenen. Hver gang jeg kiggede på min mobil, på uret i ovenen eller alle andre mulige steder, så jeg tallet 22.03. I starten tænkte jeg at det var jo min fødselsdag. Den. 22. marts. Men så tænkte jeg bagefter måske kommer August til verdenen på det tidspunkt. Men August blev født 2. septmber kl. 18:45. Så de ting hang overhovedet ikke sammen.

Jeg tænkte så at efter August blev født, var der et halvt år til jeg fyldte 30. Der ville hele mit liv ændre sig. Nu ville det vende og ikke flere bekymringer og det job jeg så inderlidt har drømt om ville komme til mig. hmmmm

Men nu er jeg så blevet 31, og syntes bare det går ned af bakke. Jeg kigger ikke bevidst på min mobil, men ser hele tiden 22.03 og tænker, er det bare en påmindelse om at min skæbne ikke blev en positiv oplevelse, men en påmindelse om en forbandelse som kom til min 30 års fødselsdag ????  Forleden tjekkede jeg billeder min fætter havde lagt ind på facebook. De var lagt ind kl 22.03 !!! Martin havde bestilt billetter på et tidspunkt, også kl 22.03. Martin tror overhovedet ikke på det har nogen betydning.

Er kørt fast i at jeg har været ledig i snart 1 år efter min barsel sluttede. August fylder snart 2 år og får jeg ikke et job inden december, så har jeg ikke haft har et job i 3 år !!!!!! Jeg er slet ikke denne kvinde som pludselig er blevet så bitter, sort seende og negativ. Jeg plejer at være sjov, fuld af sort humør, og intet der kan slå mig ud, men det her er godt for hårdt. Ikke en eneste chance for at finde et job, et firma eller chef der tænker hende tror vi sgu på. Når alle udgifter er betalt er der ca. 570 kr og "hygge" sig for til en hel måned. Så sjov og ballade bliver der ikke noget af. Melder fra konstant overfor veninderne for jeg ikke råd, og syntes det ydmygende at de skal betale for mig selvom de selv tilbyder det. Kan jeg bare ikke.

Forstår det bare ikke

Har virkelig prøvet ALT. Søger alt hvad der kan søges. Har gang i flere forbindelser via nogen som kender nogen for at de måske kan skaffe et job. Har jo fået lov via jobcenteret at tage en ny uddannelse, da butiksuddannelsen ikke duer nu hvor August er kommet til. Men det er jo klart når de ser min ansøgning, de ikke vælger mig. Graviditet/barsel, uanset hvad så er det facts at jeg har været væk i 3 år.

Jeg ved godt at jeg har haft friheden til at kunne passe August 200 procent mens han var møg syg med ørerne, men han er heldigvis på toppen igen, og så er der sgu ikke så meget værdi mere i alle de timer herhjemme alene som bruges på rengøring eller male lidt hist og pist i huset.

UNDSKYLD jeg ikke snart kan skrive noget positvt - tak fordi du gad og læse om mit rod

ÅHHH søde, hvor er det dog træls!!! ved ikke hvad jeg skla sige for at lette dit humør, forstår din frustration fuldt ud.

Jeg er sikker på at tallene ikke er en forbandelse blot en tilfældighed selvom det godt kan virke som en forbandelse når man er ked.

Det er aldrig sjovt når tingene bare ikke kører. men hvad med den nye uddannelse kan du ikke vælge noget så du kan komme igang igen?

Håber det bedste for jer alle. Og husk at sæt pris på det gode i livet også

Knus

Jeg tror ikke du skal ligge så meget i tallene - men kan godt forstå du er træt af det andet.

Hvilken uddannelse vil du startet på? Eller er du allerede gået i gang (det kan jeg ikke lige huske - undskyld). Det kunne godt være det er det der er starten på det "nye" liv. At komme igang og komme ud blandt andre mennesker.

Sender dig et stort KRAM.

SMIL fra Mette 29+0

Chatarina skriver:

ÅHHH søde, hvor er det dog træls!!! ved ikke hvad jeg skla sige for at lette dit humør, forstår din frustration fuldt ud.

Jeg er sikker på at tallene ikke er en forbandelse blot en tilfældighed selvom det godt kan virke som en forbandelse når man er ked.

Det er aldrig sjovt når tingene bare ikke kører. men hvad med den nye uddannelse kan du ikke vælge noget så du kan komme igang igen?

 

Håber det bedste for jer alle. Og husk at sæt pris på det gode i livet også

 

Knus

Grunden til jeg lige har valgt kontoruddannelsen er pga arbejdstiderne. Martin arbejder som pædagog og arbejder typisk 12 til 17 og to gange om ugen er der også aften klub, hvor han er på job til kl 22.00. Så det passer bare ikke ind i vores hverdag at jeg skal være i butik for ingen af os kan hente August. Jeg har dog søgt butik, men det kan bare ikke lykkes når man ikke kan være med til at lukke butikken. Desuden har jeg også valgt kontor fordi jeg kan få støtte som voksenelev. Så får man det der svarer til mindstelønnen og ikke den lave elevløn. En uddannelse på su vil være helt umulig for mig at få til at løbe rundt. Der for man ikke økonomisk hjælp fordi man har barn. Og så skal det også være en uddannelse hvor er mangel på arbjedskraft og det er indefor kontorbranchen.

Prøver virkelig også at være taknemmelig for alle de gode timer som jeg får sammen med August. Jeg kan hente ham midt på dagen og vi kan hygge med besøg hos bedsteforældrene, en tur til stranden plus mere..... men savner bare at kunne være Carina igen. Ikke bare mor/husmor.....

msax skriver:

Jeg tror ikke du skal ligge så meget i tallene - men kan godt forstå du er træt af det andet.

Hvilken uddannelse vil du startet på? Eller er du allerede gået i gang (det kan jeg ikke lige huske - undskyld). Det kunne godt være det er det der er starten på det "nye" liv. At komme igang og komme ud blandt andre mennesker.

Sender dig et stort KRAM.

SMIL fra Mette 29+0

Planen er at jeg skulle finde en kontorelevplads. Men de steder de søger er det typisk 1 måske 2 de søger, og de får mellem 250 og 300 ansøgninger. Mange af dem der søger er jo overkvalifiseret til jobbet, fordi folk vil gøre alt for et job. Så er det lidt svært for mig at komme frem i køen....

Lilletrold skriver:

 

Planen er at jeg skulle finde en kontorelevplads. Men de steder de søger er det typisk 1 måske 2 de søger, og de får mellem 250 og 300 ansøgninger. Mange af dem der søger er jo overkvalifiseret til jobbet, fordi folk vil gøre alt for et job. Så er det lidt svært for mig at komme frem i køen....

Jeg kender alt til at være æv over alting.... sender dig lige en masse 

Og så lidt praktisk - selvom der er 250 - 300 ansøgninger og nogle er overkvalificerede, er der jo altså nogen der skal have jobbet og den nogen kan lige så godt være dig. Og de fleste firmaer undgår faktisk helst at ansætte overkvalificerede mennesker fordi de ofte kommer til at kede sig (og arbejdsindsatsen bliver derefter) og de iøvrigt søger væk ved først givne lejlighed.

Nu er det nogle år siden jeg sidst har skrevet ansøgninger (2006), men tricket er at sikre dig at de rent faktisk husker din ansøgning.

Prøv dig lidt frem med nogle utraditionelle formuleringer, en frisk tone (undgå for mange standardfraser), vedlæg et godt billede og/eller print ansøgningen på lysegrønt papir... prøv at være lidt kreativ uden at overdrive. Jeg havde en kollega, der skrev ansøgningen og CV'et på a3 papir som han klippede til så det var en cm større end almindeligt a4 papir, med det resultat at hans ansøgning stak ud af bunken med ansøgninger.

Nu ved jeg godt de fleste ansøgninger er elektroniske i dag, men prøv at tænke lidt utraditionelt - det beviser også overfor firmaet at har brugt tid og energi på netop den ansøgning og derfor er mere interessant for dem end en der sender en standard ansøgning og bare ændrer navnet.

• Den skal være kort (max 1 a4 side - der er ingen der gider læse mere)
• Den skal fortælle hvorfor du vil arbejde for dem.
• Og hvorfor de skal ansætte dig.
• og hvem du er privat.

Dine kvalifikationer kan de læse ud fra dit CV - det behøver du ikke at bruge plads i ansøgningen på. Brug hellere pladsen på at lade din personlighed skinne igennem, så den der læser den sidder tilbage med en indtryk af hvem du er og gerne et lille smil på læben.

Det var ihvertfald sådan jeg fik netop en af de stillinger med mere end 300 ansøgere...

Nu fik jeg så skrevet en masse sludder, uden at ane om du overhovedet kan bruge noget af det - hvis ikke, så bare stop med at læse efter krammerne...

Skouboe skriver:

Jeg kender alt til at være æv over alting.... sender dig lige en masse 

Og så lidt praktisk - selvom der er 250 - 300 ansøgninger og nogle er overkvalificerede, er der jo altså nogen der skal have jobbet og den nogen kan lige så godt være dig. Og de fleste firmaer undgår faktisk helst at ansætte overkvalificerede mennesker fordi de ofte kommer til at kede sig (og arbejdsindsatsen bliver derefter) og de iøvrigt søger væk ved først givne lejlighed.

Nu er det nogle år siden jeg sidst har skrevet ansøgninger (2006), men tricket er at sikre dig at de rent faktisk husker din ansøgning.

Prøv dig lidt frem med nogle utraditionelle formuleringer, en frisk tone (undgå for mange standardfraser), vedlæg et godt billede og/eller print ansøgningen på lysegrønt papir... prøv at være lidt kreativ uden at overdrive. Jeg havde en kollega, der skrev ansøgningen og CV'et på a3 papir som han klippede til så det var en cm større end almindeligt a4 papir, med det resultat at hans ansøgning stak ud af bunken med ansøgninger.

Nu ved jeg godt de fleste ansøgninger er elektroniske i dag, men prøv at tænke lidt utraditionelt - det beviser også overfor firmaet at har brugt tid og energi på netop den ansøgning og derfor er mere interessant for dem end en der sender en standard ansøgning og bare ændrer navnet.

• Den skal være kort (max 1 a4 side - der er ingen der gider læse mere)
• Den skal fortælle hvorfor du vil arbejde for dem.
• Og hvorfor de skal ansætte dig.
• og hvem du er privat.

Dine kvalifikationer kan de læse ud fra dit CV - det behøver du ikke at bruge plads i ansøgningen på. Brug hellere pladsen på at lade din personlighed skinne igennem, så den der læser den sidder tilbage med en indtryk af hvem du er og gerne et lille smil på læben.

Det var ihvertfald sådan jeg fik netop en af de stillinger med mere end 300 ansøgere...

Nu fik jeg så skrevet en masse sludder, uden at ane om du overhovedet kan bruge noget af det - hvis ikke, så bare stop med at læse efter krammerne...

Du kan tro jeg kan bruge dit svar og alle dine dejlige kram - fantastisk.  Tak

Jeg havde lavet den klassiske fejl med at bruge alt for meget plads og energi på nærmest at forklare mig ud af hvorfor jeg ikke har haft noget arbejde og hvad jeg havde lavet inden. Men jeg har en veninde, som kender en der sidder på kontor. Der sidder to hårde kontordamer som dagligt sidder med ansøgninger, og de kiggede min ansøgning igennem, og den kom tilbage med pænt mange streger og rettelser - men på den gode måde. Og jeg fik virkelig skåret ind til benet og fortalt hvorfor de netop skulle vælge mig. Jeg har brugt min nye ansøgning på 2 nye jobs jeg venter svar på. Så et lille bitte håb er der endnu

Desværre som du skriver sender man ikke så meget ansøgninger via post mere, for kreativ er lige mig  Det er ikke bare sort på hvidt, men der skal være noget som du siger, så de husker mig. Og noget der passer til det firma jeg sender til.

Det varmer mit hjerte at du vender min tankegang mht at de vælger de over kloge Kan jo godt se det er for riski for dem. Du har lige flyttet mit håb med flere meters højde  Tak

Jeg ville nok ikk lægge så meget i tallene, det kan jo lige så godt være en god ting frem for en dårlig ting.

Jeg vil give Pernille ret, hvorofr skulle de ikk vælge dig, nogen skal ha jobbet og du ved jo ikk om de ville vælge dig, jo kun hvis du IKK søger jobbet.

Men masser af Knuz og krydet fingre for at du snart får det job du gerne vil ha