Riksen skriver:
Jeg ved hvordan du har det, og har faktisk oprettet et lignende indlæg for halvanden måneds tid siden, tror jeg. Jeg var virkelig ulykkelig, for der skete bare ikke noget.
Men et par uger efter da jeg sad og læste til eksamen, slog en tanke ned i mig: "Fandme om jeg gider bruge min energi, mine krafter og mit liv i det hele taget på at tænke over hvorfor jeg ikke er gravid!"
Det gik lige pludselig op for mig, at mit liv havde masser af indhold udover det brændende ønske om et barn, så jeg aftalte med mig selv, at jeg ville leve mit liv, gøre gode ting for mig selv og bare nyde tilværelsen. Og så ville det selvfølgelig være ekstra fantastisk, hvis og når jeg blev gravid. Jeg flyttede altså fokus - og det hjalp! Er gravid i 5. uge nu.
Jeg ved at det er lettere sagt end gjort, og at man kun kan flytte fokus, hvis man virkelig føler, at det er spild af energi og tårer at være trist over sin barnløshed. I mit tilfælde fik jeg bare nok af min egen tristhed og ikke mindst bitterhed, så det måtte få en ende.
Men det er ikke sikkert, at du har det på samme måde, og så dur det nok ikke. Men mit råd er, at du så vidt det er muligt bør prøve at fokusere på det, der er dejligt i dit liv. Det kunne fx være din kæreste, din familie, dit job, din uddannelse osv. Det hjælper (åbenbart) at lade hjernen slappe lidt af - om ikke andet så for dit humør, så du kan få en lille pause.
Puha, det blev et længere svar - håber ikke, at jeg har trættet dig. Jeg krydser fingre for, at I snart har heldet med jer
- Rikke 
Tak for det, det var lige hvad jeg havde brug for at høre...
Jeg ved godt vi ikke har prøvet så længe, og der er andre der har kæmpet meget længere end vi har, men hvis jeg skal have det sådan her hvergang jeg får min mens, så blir det da en meget hård proces....
i øjeblikket blir ALLE gravide (føler jeg) og der blir snakket rigtig meget om børn, graviditet osv på min arbejdsplads, så det er rigtig svært at lade være med at tænke på det.
Men jeg tager virkelig både dine og alles ord til mig, om at det nok skal komme, selvom jeg lige nu har den ide om at jeg aldrig blir gravid. :'-(
Men hvis jeg skal se lidt positivt på det, så har jeg haft ægløsning, kunne mærke det, og min cyklus er meget regelmæssig....
-Kathrine :-)