Hvor mange af jer oplevede det at være gravid, som værende noget af det mest fantastiske man kunne udsætte sig selv for?
- Og her menes der ikke på den der "Selvfølgelig var det den bedste tid overhovedet, for tænk hvad jeg fik ud af det"-følelsen, men mere fysiske aspekt i det.
For mit vedkommende var det nemlig slet ikke så sødt endda.
25 uger med hovedet i kummen morgen, middag og aften - Hvis det ikke var der, så lå det lidende på sofaen med den ledeste kvalme ever.
Ondt i lænden, ondt i ballen, ondt i maven på alle mulige og umulige måder.
Ja faktisk havde jeg bare konstant ondt over det hele.
Ikke nok med det, så havde jeg en træthed så opslugende, at jeg ville kunne have udkonkurreret 4 aldomshjem til sammen, og en trang til virkelig fedende og ulækre crawings som daglig cola i litermængder, 1 pose chips (hvis ikke endda 2) en plade chokolade og en masse chokoladekiks for lige at fuldende succesen.
Men fortæl; Hvad er definationen for en graviditet for jer?
Der må da være nogen linien "Den søde ventetid" er skrevet for/på/om.. Ikk´?! 
Anmeld