Ihhhhh!!!!

Bliver simpelhen nød til at spørger andre om de har det på samme måde som jeg.... Min kæreste er ved at drive mig til vanvid..... Vi skænde sog diskuterer hele tiden om de mindste ting.... Her de sidste 3 uger er det blevet rigtigt slemt. Vi er gode venner 3 time rogså bliver vi uvenner over en lille ting og bliver gode venner igen og sådan foresætter det, er så irreterende......

Jeg er gravid i uge 30 og synes bare jeg med 2 børn i forvejen slet ikke har energi til alt det skænderi hele tiden......

Ved squ ikke om det er mine hormoner eller hvad men der skal ingenting til før jeg bliver sur eller ked af det.....

Andre der har det på samme måde??

Rigtigt god regnvejrs søndag til alle.....

Det lyder nu lidt som hormoner, søde Hvis du ved at det er dig der render og bliver sur "i tide og utide" så kunne det jo være at din kæreste snart har fået nok og derfor er begyndt at "svare igen" - deraf mange flere diskussioner?

Kunne du evt prøve at tælle til ti eller simpelthen bare stoppe op og sige "jeg VIL ikke skændes - kan vi ikke bare lade det ligge?"...

lollandpigen skriver:

Bliver simpelhen nød til at spørger andre om de har det på samme måde som jeg.... Min kæreste er ved at drive mig til vanvid..... Vi skænde sog diskuterer hele tiden om de mindste ting.... Her de sidste 3 uger er det blevet rigtigt slemt. Vi er gode venner 3 time rogså bliver vi uvenner over en lille ting og bliver gode venner igen og sådan foresætter det, er så irreterende......

Jeg er gravid i uge 30 og synes bare jeg med 2 børn i forvejen slet ikke har energi til alt det skænderi hele tiden......

Ved squ ikke om det er mine hormoner eller hvad men der skal ingenting til før jeg bliver sur eller ked af det.....

Andre der har det på samme måde??

Rigtigt god regnvejrs søndag til alle.....

Jaah, jeg var heller ikke helt nem under graviditeten, men ret så præget af hormoner. Min lunte er nu her en lille måned efter fødslen fortsat ret så kort

Men jeg er så velsignet med denne her fantastiske mand der under graviditeten tog en rationel beslutning om at man ikke skulle tage noget af det der kom ud af min mund alvorligt, men blot smile og sige "ja, skat!" mens man tænkte ved sig selv "det går over igen!". Og det klarede han til ug.

Her efter fødslen er det forløbet knaaap så gnidningsfrit. For når jeg nu vrisser, så gør jeg det til forskel fra før til en mand der (også) er ramt af søvnunderskud, er stresset over skrigende baby og ovenikøbet er ramt af rygsmerter i disse dage. Og ja, så sker det jo indimellem at det munder ud i lidt mundhuggeri. Men dete er heldigvis allerede blevet mange gange bedre i takt med at vores lille-myr er blevet mindre og mindre urolig og svær at håndtere 

Men kan du ikke prøve at forælle din mand at du er hormonramt (ligesom alle andre gravide kvinder) og bede ham huske og forstå det når du er "i udbrud"? Og så i det hele taget øve dig selv i at tælle til ti og gå ind i et andet rum?

Bayze skriver:

Jaah, jeg var heller ikke helt nem under graviditeten, men ret så præget af hormoner. Min lunte er nu her en lille måned efter fødslen fortsat ret så kort

Men jeg er så velsignet med denne her fantastiske mand der under graviditeten tog en rationel beslutning om at man ikke skulle tage noget af det der kom ud af min mund alvorligt, men blot smile og sige "ja, skat!" mens man tænkte ved sig selv "det går over igen!". Og det klarede han til ug.

Her efter fødslen er det forløbet knaaap så gnidningsfrit. For når jeg nu vrisser, så gør jeg det til forskel fra før til en mand der (også) er ramt af søvnunderskud, er stresset over skrigende baby og ovenikøbet er ramt af rygsmerter i disse dage. Og ja, så sker det jo indimellem at det munder ud i lidt mundhuggeri. Men dete er heldigvis allerede blevet mange gange bedre i takt med at vores lille-myr er blevet mindre og mindre urolig og svær at håndtere 

Men kan du ikke prøve at forælle din mand at du er hormonramt (ligesom alle andre gravide kvinder) og bede ham huske og forstå det når du er "i udbrud"? Og så i det hele taget øve dig selv i at tælle til ti og gå ind i et andet rum?

det lyder utroligt som vores forhold før og efter Rasmus fødsel

Jeg var også plaget første gang af alle de hormorner og var bare konstant sur på manden uanset hvad han gjorde.  ( jeg irriterede mig over de mindste ting når jeg gik herhjemme blandt andet rengøring m.m.) Denne gang er jeg heldigvis mere rolig pyyy

lollandpigen skriver:

Bliver simpelhen nød til at spørger andre om de har det på samme måde som jeg.... Min kæreste er ved at drive mig til vanvid..... Vi skænde sog diskuterer hele tiden om de mindste ting.... Her de sidste 3 uger er det blevet rigtigt slemt. Vi er gode venner 3 time rogså bliver vi uvenner over en lille ting og bliver gode venner igen og sådan foresætter det, er så irreterende......

Jeg er gravid i uge 30 og synes bare jeg med 2 børn i forvejen slet ikke har energi til alt det skænderi hele tiden......

Ved squ ikke om det er mine hormoner eller hvad men der skal ingenting til før jeg bliver sur eller ked af det.....

Andre der har det på samme måde??

Rigtigt god regnvejrs søndag til alle.....

Sådan går dagene også nogle gange herhjemme - og jeg er endda "kun" l18 uger henne..

Vi har dog ikke nogle børn det påvirker - men kan mærke på vores kat, at hun påvirkes af det

da jeg vented mig der havde vi det på samme måde.

og han har normalt også et voldsomt temperaman, så det er bare de skide homoner man bare ikke kan komme uden om.