jeg blev vækket af et opkald fra min ene søster imorges. hun er SKRUK! og egentlig var de gået igang med projekt baby for to måneder siden (jaja, og som nogle ved, så fik jeg et hysterisk anfald over det for nogle uger siden, men som I også ganske rigtigt sagde til mig, så er der ikke skide meget jeg kan gøre ved det, så jeg var egentlig ... okay kun halvvejs men alligevel...nået dertil hvor jeg fokuserede på at ville glæde mig til at skulle være moster igen), men uden succes. De har jo allerede Carla som blir 3 til efteråret og siden de fik hende har de så fået den sørgelige besked at hendes mand, min svoger, er bærer af sygdommen Huntingtons Chorea (alt for omfattende at forklare hvad det er her, men det er en sygdom der går i udbrud på et eller andet tidspunkt (forskelligt fra gen til gen) og som vil gøre ham mere eller mindre ude af stand til at fungere som mand og far). der er 50% chance for at give sygdommen videre og altså er der 50% chance for at Carla har sygdommen, men hun kan først testes når hun er myndig og hvis hun selv vil. NÅH! sagen er den, at de så fik kontakt med nogle specialister på rigshospitalet henover vinteren og de forklarede at de med ægsortering og IVF behandling kan sørge for at de får et raskt barn næste gang. alternativet er at blive naturligt gravid og få lavet en moderkagebiopsi i 12. uge og evt en abort (det andet alternativ er at skide højt og flot på sygdommen og have rimelig høje odds for at give den videre, men det vil de ikke, hvilket jeg støtter fuldt ud). de kom igang med blodprøver osv osv og så viste det sig at min søsters gen og min svogers raske gen begge hedder 16 og det gør det umådeligt svært for dem at skulle lave ægsortering, så de fik at vide, at der muligvis ville gå et år før de havde fundet en måde at gøre det på. Det ku de ikke vente på, for de er SKRÅÅÅÅÅÅÅÅK!, så de gik igang på egen hånd - men altså uden succes som sagt. Så ringede hun imorges for at fortælle at de havde ringet fra rigshospitalet at de havde funden en måde at gøre det på. der ville stadig være 5-8 % chance for at barnet bar sygdommen, så hun skal stadig igennem moderkagebiopsien og evt abort, men det er jo stærkt reduceret, så de har valgt at sige ja og skal højst sandsynlig starte i IVF+ægsorteringsbehandling til august.
og jeg sidder her og føler lidt at jeg er faldet i kaninhullet, for min überfertile søster, der lavede Carla på to hug, skal i IVF behandling, mens jeg går rundt med en økobaby i maven! 
(behøver jeg sige at min mor gik fuldkommen i spagat over udsigten til et 3. barnebarn og efter sigende skulle have skrålet: "så skal vi i TIIIIVOOOOOLIIIIIII!" - jeg er bange for mormoderen i hende brænder helt sammen når hun får at vide at den sidste søster også går igang med projekt baby til oktober 
)
Anmeld
