Hvad skal jeg gøre?!?

Hej !

Jeg føler mig nødsaget til at høre jeres mening om dette.

Jeg er gravid i 20 uge, og fik igår at vide (af min onkels kone) at min far er bære af genet til cystisk fibrose. Min far har intet sagt, selvom at han er klar over at jeg derfor også kan være bære af genet. Begge forældre skal være bære af genet, før at man kan få sygdommen. Men i det at min far er bære, kan jeg jo også være det, og hvem ved om min mand er ???

Hvis min mand og jeg har dette gen, er der 50 procent chance for at vores kommende barn vil få sygdommen.

Hvad ville i gøre i min situation? - i forhold til at ens far intet har sagt, og man muligvis får et sygt barn?

Vi vil elske vores barn uanset hvad, men det er hele siturationen med intet at have vist!!

Håber dette gav lidt mening!

Knus den lidt fortvivlede ..

Hej !

Jeg føler mig nødsaget til at høre jeres mening om dette.

Jeg er gravid i 20 uge, og fik igår at vide (af min onkels kone) at min far er bære af genet til cystisk fibrose. Min far har intet sagt, selvom at han er klar over at jeg derfor også kan være bære af genet. Begge forældre skal være bære af genet, før at man kan få sygdommen. Men i det at min far er bære, kan jeg jo også være det, og hvem ved om min mand er ???

Hvis min mand og jeg har dette gen, er der 50 procent chance for at vores kommende barn vil få sygdommen.

Hvad ville i gøre i min situation? - i forhold til at ens far intet har sagt, og man muligvis får et sygt barn?

Vi vil elske vores barn uanset hvad, men det er hele siturationen med intet at have vist!!

Håber dette gav lidt mening!

Knus den lidt fortvivlede ..

Jeg kan godt forstå, at det ikke er rart at få sådan en besked, og specielt fordi den ikke kommer fra din far selv . Men måske har han ikke ønsket at gøre dig unødigt nervøs. Begge dine forældre har jo skullet være bærere af genet, hvis du har arvet det. Så allerede der, er risikoen for, at du er bærer jo rimelig lille. Du kunne jo prøve at tale med din mor om hun ved noget, hvis dette er en mulighed. Derudover er risikoen for, at din kæreste er bærer nok også ret lille. Så du har sikkert ikke noget at være bange for.

Men når dette er sagt kan jeg da godt forstå, at de bekymrede tanker melder sig . Tag en snak med din familie om det, så du kan få lidt ro i sindet. Og nyd resten af din graviditet .

^{Jeg tænker mere i forhold til hvordan jeg skal takle min far. Jeg fik det afvide i går aftes, og har ikke talt med ham efter det. Havde i ikke forventet at få sådan noget afvide af ham selv?? specielt når man havde offentliggjort sin graviditet.?}

^{Jeg er bare meget chokeret over hele situationen.. og pokkers skuffet!!!}

Begge forældre skal være bære af genet for at jeg kan få sygdommen, men hvis en af mine forældre har genet, kan jeg også få genet (altså uden at få sygdommen)

Ja det er noget af en chokerende oplysning at få fra tredie part.

Hvis jeg var dig, ville jeg spørge din far, om der er noget om det, og at det er en oplysning, du gerne ville have haft fra ham. Hvis det er sandt, kunne i snakke med jeres læge, om at du fik foretaget en kromosom analyse (det er ret dyrt, så lægen gør det ikke for sjovt). Hvis du er bære af CF, kunne din mand også få taget en prøve, for at se, om han er bærer. Hvis han også er bære, er der risiko for at jeres barn kan være bære eller syg. Men risikoen er jo lille, men selvfølgelig er den der.

Hvis det kan gøre jer mere trygge, synes jeg bestemt, at i skal følge op på det. Eller også synes jeg at i skal nyde graviditeten, og satse på sund og dejlig baby

Kh Agnete

Tillykke med at du er gravid, og at du bære rundt på en vidunderlig lille babymus!

Jeg kan godt forstå at du føler dig presset i situationen. Jeg kan også godt forstå hvis du føler at din far er forrådt dig eller mangel på samme! Jeg er ked af at sige det, men jeg kan også godt forstå at din far ikke har sagt noget. Hvorfor skræmme dig hvis der ikke er noget at være skræmt over? - Jeg ville nu også selv helst have det af vide! Måske kender din far dig bare bedre end du tror, og vidste at lige meget hvad, ville i elske denne lille bebs. Som du også selv skriver! Jeg vil krydse mine fingre for at der SELVFØLGELIG ikke er noget galt med jeres lille klup guld, og at i får den smukkeste og dejligeste lille baby!

Tror kun din far har gjort som han har gjort fordi han elsker dig, og ved at lige meget hvad kan du klare det, og blive en sød og kærlig mor!

Håbe det giver lidt mening, det lød bedre inde i hovedet! Smiler.

Held og lykke med de sidste 20 uger!

Christina

PS. Min veninde fik taget en masse prøver fordi det så ud som om at baby havde CF. Baby bliv også diagnostiseret CF. Men da hun blev født fejlede hun ikke en pind, og alle deres bange anelser havde været uden grund!

Jeg tror jeg ville snakke med min far om hvorfor han ikke har sagt noget. Det kan jo sagtens være at han har troet at han skånede dig for bekymringer. Han har måske handlet ud fra det han har troet var bedst for dig. For det er jo ikke sikkert du har genet og selvom du har, er risikoen for at din kæreste har det vel også meget lille. Skulle det utænkelige ske at i begge har det, er det igen ikke sikkert at barnet får det.

Med andre ord: jeg synes det kan være en rigtig svær debat omkring muligheden for at se hvilke sygdomme man er arveligt disponeret for. Det kan skabe en hel masse unødvendig frygt, for det er jo slet ikke sikkert at man bliver syg. I stedet kan man bruge hele sit liv på at lede efter symptomer og på at være bange for at blive syg. På den anden side er det jo også smart at vide hvad man skal være opmærksom på og på den måde optimere chancerne for at opdage en alvorlig sygdom i en tidlig fase...

Ja jeg ved ikke. Under alle omstændigheder er du nu så langt i din graviditet at der ikke er noget at gøre. Jeg synes du skal tale med din far for at få ryddet evt misforståelser af vejen.

Jeg har simpelthen gået og troet at jeg kendte alle min fars "dårlige sider", men har ikke været klar over mange ting.

Det er sådan at min fars eks-kone også var bære af genet, og at de sammen fik et par aborter fordi barnet ville få cf. Så det har jo bestemt ikke været fordi at han har været uvidende. Han har oven i købet selv valgt et par børn fra pga. dette.

Men med hensyn til at ville skåne mig, så er det jo ikke i hans sted at tage sådan et valg på min mands og mine vejne. Det er jo lige netop det vi skal tage, men ikke har fået muligheden for. Og med det sagt, siger jeg ikke at vi havde valgt barnet fra pga. sygdom, for det kunne aldrig falde os ind. Men valget var stadig vores at tage.

Når lægerne, sygeplejeskerne og jordemoderen har spurgt om vi har nogle sygdomme i familien, har jeg jo svaret nej.. Hmm .. det er nok bare mere det chok som følger med, det har væltet mig lidt omkuld.