Kan ikke kende forskel på dit og mit

Hej med jer

Nu har Alexander igen haft noget med hjem i lommen fra børnehaven som ikke er hans. Har prøvet flere gange at forklare ham at han ikke må tage noget der ikke er hans, men det er som om han tænker at når det er noget han rigtig gerne vil have, så må det da være hans.

Nogle andre der kender til problemet og ved hvad man kan gøre ved det?? Det er jo ikke fordi han vil stjæle. Det begreb eksisterer jo ikke i hans verden.

Irene

Elian gjorde det også i en periode. jeg gik med ham tilbage med tingene, og forklarede det til en pædagog hver gang, så de ku holde lidt øje med ham. det gik ret hurtigt over igen.

Det lyder da som en meget naturlig reaktion fra et så lille et barn.

Man kan jo også vælge om man vil lære dem så meget om privat ejendomsret eller om de hellere skal lære at respektere at der er nogen der bruger nogle ting mere end andre, og at man ikke kan tage ting fra andre når de bruger dem... Eller at nogen ting hører til et bestemt sted, i børnehaven eller hjemme i egen have, f.eks.

Vi prøver at undgå brugen af min og din overfor vores søn (dog endnu kun 2 år), da vi hellere vil lære ham at respektere andres brug af tingene og at han så måske kan låne tingen bagefter.

I vores søns børnehave tager lederen det jævnligt op på forældremøder. Hun siger hver gang: Lad nu være med at gøre et stort nummer ud af det. Hvis I bare sørger for at få det afleveret i børnehaven igen, så er det fint!

Han går i en steinerbørnehave, og ifølge deres pædagogik, så er det noget med at det lille barn omkring (øh nu kan jeg pludselig ikke huske hvad alder det er) opdager den materielle verden på en helt ny måde. Børnene bliver draget af tingene og meget fasicerede af dem. Nogle gange er et par perler, en bil, et par glatte kastanier bare så fantastisk at de tager dem med hjem. Men ifølge børnehaven så er det et led i en helt naturlig udvikling, som vi voksne med al vores voksenmorale ikke skal gribe forstyrrende ind i.

Jeg ved ikke helt om jeg er enig med børnehaven i det hele, men de tager det ihvertfald meget afslappet og mener som sagt ikke at det er noget man skal begynde at interlektualisere over. Barnet sanser og reagere med kroppen, og er udviklingsmæssigt slet ikke nået til hovedet endnu, med alle de rationaler og moralbegreber vi har.