Er det ok?

At man kan glæde sig på andres vegne når de bliver gravide men stadig synes det er snyd?

En af mine bekendte har været i byen i en weekend hvor hun tilfældigvis glemte en p-pille tog med en dreng hjem er blev gravid, er det så ok at være lidt trist over at vi andre ønsker det og hun bare kan få det?

Glæder mig selvfølgelig på andres vegne når jeg hører om nogen der er blevet gravide, det er jo ikke fordi jeg er ond eller ikke ønsker det godt for andre!

Er jeg en kælling, eller er der andre der har det som mig?

Ser dig slet ikke som en kælling.. Min forlovede og jeg har gået med baby-drømme siden August sidste år, og i slutningen af året lykkes det så.. Men baby-drømmen var kun enkort lykke, da jeg få dage før jul mistede vores baby. Så fik en masse papir om at 20% af førstegangs-gravide mister ofte barnet. Og så var min tanker: HVORFOR?? Hvorfor os?? Hvorfor ikke de unge (under 18 år) mødre på kanal 4?? - hvorfor skal ....... blive nem gravid og helt uden problemer gennemgå en graviditet og fødsel. Mens vi andre (lidt ældre end 20 år) skal igennem det at miste vores drømmebarn.. Så nej, du er ikke en kælling, men en person som også gerne vil opleve et af livets største oplevelser :0)

NadiaSchiøtt skriver:

Ser dig slet ikke som en kælling.. Min forlovede og jeg har gået med baby-drømme siden August sidste år, og i slutningen af året lykkes det så.. Men baby-drømmen var kun enkort lykke, da jeg få dage før jul mistede vores baby. Så fik en masse papir om at 20% af førstegangs-gravide mister ofte barnet. Og så var min tanker: HVORFOR?? Hvorfor os?? Hvorfor ikke de unge (under 18 år) mødre på kanal 4?? - hvorfor skal ....... blive nem gravid og helt uden problemer gennemgå en graviditet og fødsel. Mens vi andre (lidt ældre end 20 år) skal igennem det at miste vores drømmebarn.. Så nej, du er ikke en kælling, men en person som også gerne vil opleve et af livets største oplevelser :0)

Hvor er det dejligt der er andre end mig. Jeg tænker præcis det samme som dig, men ikke kun med unge. Forstår ikke hvorfor der er nogle, som dig og din forlovede, der skal miste når man bare så gerne vil have det til at ske. 

Jeg ved godt at det er en måde kroppen siger at det bare ikke var denne gang, men hvor ihh hvor er det bare irriterende.

Ja, jeg vil meget gerne opleve det, og det samme vil min kæreste. Han er næsten mere skruk end mig 

grinny skriver:

At man kan glæde sig på andres vegne når de bliver gravide men stadig synes det er snyd?

En af mine bekendte har været i byen i en weekend hvor hun tilfældigvis glemte en p-pille tog med en dreng hjem er blev gravid, er det så ok at være lidt trist over at vi andre ønsker det og hun bare kan få det?

Glæder mig selvfølgelig på andres vegne når jeg hører om nogen der er blevet gravide, det er jo ikke fordi jeg er ond eller ikke ønsker det godt for andre!

Er jeg en kælling, eller er der andre der har det som mig?

nej slet ikke, tror de fleste, har prøvet det, som du siger er det jo ikke fordi man ikke kan glæde sig for andre, men man bliver jo ked, fordi man selv ønsker det brændende, og gør måske mere ondt hvis det er noget de ikke ønsker.

Havde selv for kort tid siden en kenkendt, som tydeligt vidste, vi ønsker os børn, og prøver ihærdigt, og pludselig skrev hun på facebook, hun ved et tilfælde var blevet gravid, mere hørte ejg ikke før jeg spurgte hvordan det gik, hvor hun så vrissede hun var træt af folk spurgte og hun skulle have en abort. Synes det var mega uretfærdigt, hvorfor skulle det ske for hende, og hun skulle få en grim oplevelse, når hun ikke ønskede barnet, hvor vi andre ønsker det, men må kæmpe for det.

tja tingene sker ikke altid som man ønsker det

Det er ikke kun dig der har det sådan... Jeg kan godt glæde mig over at andre bliver gravide og glæder mig til at følge deres graviditet og elsker at passe venner og families børn... Men jeg synes det er så snyd at det ikke sker for mig.... og det er jo hårdt... hvorfor er det lige mig der skal gå igennem at prøve så længe uden der sker noget.. har altid kunne holde håbet om at det nok skal ske for mig.. Men lige nu er håbet ved at rende ud og er bange for det aldrig sker for mig.. Havde den tanke at det nok skulle ske indenfor et år... Men nu har vi snart prøvet et år og intet er sket. Skal vi så prøve et år mere inden det sker.... det kan ingen vide og det er jo det der er hårdt