Mit barn ÆDER virkelig....

Hun spiser ikke bare, hun æder... Dp'en måtte stoppe hendes æderi idag, hun synes det er vildt... Julie stopper ikke med at spise, hun bliver ved og ved...

Hun har åbenbart ikke nogen mætheds fornemmelse... Hun bliver hysterisk når vi stopper hende...

Hvis det stod til hende, ville hun spise dagen lang...

Det ER vel forhåbentligt bare et tigerspring?

Andre der har det samme "problem" med jeres barn/børn?

ja det havde vi også med vores søn men synes det er lidt et "overgreb" at stoppe dem. vi lod ham spise til han ikke ville mere, hvordan skal de ellers lære stop-tegnene?

Der var en gang da han var 6mdr.hvor han åd og åd og åd, tror jeg tre portioner øllebrød og der kom det altså op igen. Men så gjorde han det heller ikke igen.

Her i vinter, 2år, sad vi til aftensmaden med en sjælden gang pizza og der nåede han at spise 3/4 pizza og 6-8cherrytomater, før jeg opdagede at han havde spist så meget! Så fik han et æble i stedet for. Og bagefter en banan. Og så et æble til. Og så var han mæt og det kom altså ikke op igen.

Andre dage spiser han måske næsten ingenting(synes moren), men jeg vil ikke nøde ham(men kan godt huske ham på at spise) for det kan jeg ikke vurdere. En gang imellem så spørger han om mad før eller senere og det er helt i orden, så får han det samme igen og igen, rugbrød og æble.

Jeg stoler på at min søn selv kan vurdere hvor meget mad han vil have og behøver. Sålænge det er fornuftige ting han spiser og det bestemmer jeg jo Og sålænge han er sund og rask, vokser og får væske nok jamen så må jeg være tilfreds.

MoarJ skriver:

Hun spiser ikke bare, hun æder... Dp'en måtte stoppe hendes æderi idag, hun synes det er vildt... Julie stopper ikke med at spise, hun bliver ved og ved...

Hun har åbenbart ikke nogen mætheds fornemmelse... Hun bliver hysterisk når vi stopper hende...

Hvis det stod til hende, ville hun spise dagen lang...

Det ER vel forhåbentligt bare et tigerspring?

Andre der har det samme "problem" med jeres barn/børn?

Syntes det mår være herligt..

Måske vi skulle mødes på ½ vejen?

Frederic mærker ikke sult, så at få mad i ham kan være ret spændende.... Han kan klare dage med 7 skefulde morgenmad og 3 pasta skruer til aften. Andre igen med lidt mere og andre igen helt uden mad...

Hun kender som godt stop tegnene, når hun gider have mere, laver hun "gæt en mad" kaster rundt med maden...

Selvom hun kaster op af at spise som hun gør, fortsætter hun alligevel...

For mig er det bedst at jeg stopper hende og fortæller, at det går galt når hun spiser som hun gør....

Jeg har en søn på 4 år, som også kan spise altid. Vi stopper ham ved HVERT måltid, ellers tør jeg slet ikke tænke på hvor meget han kunne sætte til livs.

Han er ikke overvægtig, men han er bestemt heller ikke undervægtig. Han fik for et års tid siden taget blodprøver, for at udelukke at det var en stofskiftesygdom der gjorde ham så umættelig. Og ja resultatet var selvfølgelig at han intet fejler...

Jeg har også en datter på 9 år, som er lige i den anden grøft, hun spiser absolut ingenting, og hun er utrolig tynd!!!

Jeg har faktisk en lidt sjov historie omkring den udfordring jeg dagligt står overfor: Jeg havde købt sødmælk til min datter, som meget gerne må få lidt mere sul på kroppen. Jeg hælder et glas sødmælk op til Maja og et glas skumemtmælk op til Oskar. Og ja hvad sker der? Maja vil absolut ikke drikke sødmælk, og Oskar føler sig meget snydt over at han ikke må få sødmælk. Det ender med at Oskar drikker sødmælken og Maja drikker skummetmælken...

Men her hjemme har vi valgt at det er os der styrer Oskars madindtag. Lige nu er det et hit at få lov til at spise et helt æble, altså et æble der ikke er skåret ud, og det kan han faktisk få utrolig lang tid til at gå med...  Og det bedste af det hele - han plager ikke om mere mad når han har spist et HELT æble...