Min mand og jeg har været sammen i 3 år, og har et rigtig godt forhold. Jeg har aldrig været jaloux, og er det heller ikke nu.
Han har dog en ekskæreste som især i starten af vores forhold, ikke opførte sig særlig pænt, og som prøvede at vinde ham tilbage.
Vi har snakket den del igennem, og der er ingen sure miner.
Så er der bare det, at jeg har - fordi jeg bruger hans comp ind imellem, lagt mærke til, at han leder efter hende på nettet (hun slettede ham på FB, og han sagde han var ligeglad)
Det undrer mig bare at han søger efter hende, hvis han er ligeglad? Jeg har ikke noget imod at han gør det, i den forstand, at de jo var venner efter forholdet sluttede, men at hun ik var ovre ham gjorde, at han til sidst måtte tage afstand, og til sidst slettede hun ham så fra sin venneliste.
Jeg er sikker på, at hvis han havde noget at skjule så ville han vel slette sin historik, for han ved jeg også ofte bruger den til at gå tilbage og kigge på ting.
Jeg har sagt til ham at han da godt må være venner med hende, og også spurgt om han var ked af, at de ikke talte sammen længere. Han sagde selv, at det generede ham lidt i starten, men ikke længere... Det er ca 1/6 år siden. Men når han søger på hende, tager jeg det som et tegn på, at han ikke helt er afklaret mht. venskabet og måske alligevel savner kontakten?
Det skal siges at de var sammen længe og også boede sammen, så de har helt sikkert oplevet en masse sammen.
Da jeg var gal over at hun rendte efter ham, blev det fra hans side opfattet som jalousi, men han kan idag godt forstå min reaktion.
Vi har talt meget om det hele, og er ret åbne over for hinanden, men fordi hun har fyldt nok i diskussions sammenhæng, orker jeg næsten ikke at spørge ham om det med historikken.
Ikke fordi jeg er bange for det, men hvis det blot er uskyldigt, så gider jeg bare ikke sætte en lavine igang, men jeg har heller ik lyst til at være blåøjet...
Så mit spørgsmål er vel egentlig om jeg skal råbe vagt i gevær, eller jeg bare skal lade det ligge?
