Føler mig som en meget dårlig mor!!

Ja som overskriften lyder så føler jeg mig som en meget dårlig mor (og min mand føler sig heller ikke helt godt tilpas) Vores barn har nu flere gange regeret rimelig voldsom når vi f.eks har mødt dpér nede i byen, h*n vil over til hende, og vil ikke tilbage til os osv. Og det gør jo at vi får det utrolig dårlig med os selv, og spørgsmål som har vi gjodr noget forkert? kan h*n beder lide dpér end os? Har h*n det beder ved andre? osv. Men ikke nok med det så er h*n nu begyndt at kalde tina mange gange i løbet af dagen og sige tina osv. og vores dp'er hedder nogen hvor navnet slutter på tina men det samme gør jeg selv, men det virker som om h*n kalder både mand og mig det men vi er alligevel ikke helt sikker og hvorfor siger h*n ikke far og mor osv.? vi er ved at være dubt frustret og dybt såret vi syntes vi gør alt det bedste for vores barn og langt mere end det og vi kan ikke se h*n på nogen måder ikke skulle ha det godt...

Vores barn er ene barn, og vi skælder ikke ud mm. da det ikke er en metode vi ønsker at bruge herhjemme, da vi ikke mener det er det bedste for vores barn, vi er nogen forældre der tit lader vores barn få hvad det vil have men har også grænser og kan også sætte en bestemt, fast og hård tone på hvis det kræver det...

Jeg har valgt at være ano. da jeg er dybt berørt over dette...

Nogen der har oplevet det samme? Er der noget jeg overser? er det et led i mit barns udvikling eller?

Mvh. Ano.

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder så føler jeg mig som en meget dårlig mor (og min mand føler sig heller ikke helt godt tilpas) Vores barn har nu flere gange regeret rimelig voldsom når vi f.eks har mødt dpér nede i byen, h*n vil over til hende, og vil ikke tilbage til os osv. Og det gør jo at vi får det utrolig dårlig med os selv, og spørgsmål som har vi gjodr noget forkert? kan h*n beder lide dpér end os? Har h*n det beder ved andre? osv. Men ikke nok med det så er h*n nu begyndt at kalde tina mange gange i løbet af dagen og sige tina osv. og vores dp'er hedder nogen hvor navnet slutter på tina men det samme gør jeg selv, men det virker som om h*n kalder både mand og mig det men vi er alligevel ikke helt sikker og hvorfor siger h*n ikke far og mor osv.? vi er ved at være dubt frustret og dybt såret vi syntes vi gør alt det bedste for vores barn og langt mere end det og vi kan ikke se h*n på nogen måder ikke skulle ha det godt...

Vores barn er ene barn, og vi skælder ikke ud mm. da det ikke er en metode vi ønsker at bruge herhjemme, da vi ikke mener det er det bedste for vores barn, vi er nogen forældre der tit lader vores barn få hvad det vil have men har også grænser og kan også sætte en bestemt, fast og hård tone på hvis det kræver det...

Jeg har valgt at være ano. da jeg er dybt berørt over dette...

Nogen der har oplevet det samme? Er der noget jeg overser? er det et led i mit barns udvikling eller?

Mvh. Ano.

Håber at det er en periode.

Min søn er selv meget glad for sin dp´er og siger tit "ned til ***"

Tina

ka-ri-na skriver:

Hvor gammel er jeres barn?

Vores barn er to år

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder så føler jeg mig som en meget dårlig mor (og min mand føler sig heller ikke helt godt tilpas) Vores barn har nu flere gange regeret rimelig voldsom når vi f.eks har mødt dpér nede i byen, h*n vil over til hende, og vil ikke tilbage til os osv. Og det gør jo at vi får det utrolig dårlig med os selv, og spørgsmål som har vi gjodr noget forkert? kan h*n beder lide dpér end os? Har h*n det beder ved andre? osv. Men ikke nok med det så er h*n nu begyndt at kalde tina mange gange i løbet af dagen og sige tina osv. og vores dp'er hedder nogen hvor navnet slutter på tina men det samme gør jeg selv, men det virker som om h*n kalder både mand og mig det men vi er alligevel ikke helt sikker og hvorfor siger h*n ikke far og mor osv.? vi er ved at være dubt frustret og dybt såret vi syntes vi gør alt det bedste for vores barn og langt mere end det og vi kan ikke se h*n på nogen måder ikke skulle ha det godt...

Vores barn er ene barn, og vi skælder ikke ud mm. da det ikke er en metode vi ønsker at bruge herhjemme, da vi ikke mener det er det bedste for vores barn, vi er nogen forældre der tit lader vores barn få hvad det vil have men har også grænser og kan også sætte en bestemt, fast og hård tone på hvis det kræver det...

Jeg har valgt at være ano. da jeg er dybt berørt over dette...

Nogen der har oplevet det samme? Er der noget jeg overser? er det et led i mit barns udvikling eller?

Mvh. Ano.

Hejsa:0)

Jeg kan godt forstå Jeres frustration, men i gør intet forkert, slet slet ikke.

Derimod har i et sundt og harmonisk barn, som bare godt kan lide sin dp'er og som måske bare har fået lidt dp på hjernen:0) Et barn er jo oftest en stor del af sin vågne tid hos dp så det fylder meget hos det lille barn,og h*n gør det helt ubevidst:0)

Jeg har selv arbejdet som dp og har selv prøvet at stå på den anden side. Altså mødt børn og foældrei gågaden og de løber hen og vil op og ikke over til mor og far. Men også den at når mor og far kommer og henter, så vil de ikke med hjem og putter sig ind til mig.OG DET ER IKKE FORDI AT DE HAR DET BEDRE HOS MIG, det er bare børns adfærd:0)

Så vend jeres frustrationer og sårbarhed over det sker til noget positivt. Vær super sidsygt glad for at i har et barn der stort trives i dp.......for jeg kan love Jer for at dem som har børn der græder og er utrygge har det rigtig slemt.

Stort knus

Christina

Anonym skriver:

Ja som overskriften lyder så føler jeg mig som en meget dårlig mor (og min mand føler sig heller ikke helt godt tilpas) Vores barn har nu flere gange regeret rimelig voldsom når vi f.eks har mødt dpér nede i byen, h*n vil over til hende, og vil ikke tilbage til os osv. Og det gør jo at vi får det utrolig dårlig med os selv, og spørgsmål som har vi gjodr noget forkert? kan h*n beder lide dpér end os? Har h*n det beder ved andre? osv. Men ikke nok med det så er h*n nu begyndt at kalde tina mange gange i løbet af dagen og sige tina osv. og vores dp'er hedder nogen hvor navnet slutter på tina men det samme gør jeg selv, men det virker som om h*n kalder både mand og mig det men vi er alligevel ikke helt sikker og hvorfor siger h*n ikke far og mor osv.? vi er ved at være dubt frustret og dybt såret vi syntes vi gør alt det bedste for vores barn og langt mere end det og vi kan ikke se h*n på nogen måder ikke skulle ha det godt...

Vores barn er ene barn, og vi skælder ikke ud mm. da det ikke er en metode vi ønsker at bruge herhjemme, da vi ikke mener det er det bedste for vores barn, vi er nogen forældre der tit lader vores barn få hvad det vil have men har også grænser og kan også sætte en bestemt, fast og hård tone på hvis det kræver det...

Jeg har valgt at være ano. da jeg er dybt berørt over dette...

Nogen der har oplevet det samme? Er der noget jeg overser? er det et led i mit barns udvikling eller?

Mvh. Ano.

Det skal du ikke være. Børn reargere meget tit sådan i den alder (når de er små vil også gerne slå, når de ikke har ord nok til at forklare, hvad de vil), for de ikke ved, hvordan de ellers skal have opmærksomhed. Det er ikke fordi I har lavet noget forkert. Men du skal bare starte at reargere konsekvent nu. Du forklare ham så tit som muligt, at sådan noget pjat vil du ikke akceptere og hvis han bliver ved, så kan du advare ham, at du tager noget af hans ydlings legetøj eller at han kommer i en stol og skal sidde i nogle minutter. Og det virker, for jeg selv har set det. Jeg har også set i TV, at de der super-nanny bruger den samme methode. Det er methode som de plejer at forstå uden at skal slå børn eller råbe til dem hele tiden. Jeg har et barn på 2 år og 3 måneder og en gang i mellem er han også kommet og skulle stå i en hjørne derhjemme i et lille styk tid. Der var en periode, hvor han skulle slå hele tiden og kaste med tingene. Det er blivet meget bedre nu. Han bliver bare lidt bøvlet (som min mand siger) når han er træt, men så kan jeg se, at han er træt, men jeg vil ikke at han skal bruge vold. I skal også prøve, inden han bliver større.

Valle81 skriver:

Hejsa:0)

Jeg kan godt forstå Jeres frustration, men i gør intet forkert, slet slet ikke.

Derimod har i et sundt og harmonisk barn, som bare godt kan lide sin dp'er og som måske bare har fået lidt dp på hjernen:0) Et barn er jo oftest en stor del af sin vågne tid hos dp så det fylder meget hos det lille barn,og h*n gør det helt ubevidst:0)

Jeg har selv arbejdet som dp og har selv prøvet at stå på den anden side. Altså mødt børn og foældrei gågaden og de løber hen og vil op og ikke over til mor og far. Men også den at når mor og far kommer og henter, så vil de ikke med hjem og putter sig ind til mig.OG DET ER IKKE FORDI AT DE HAR DET BEDRE HOS MIG, det er bare børns adfærd:0)

Så vend jeres frustrationer og sårbarhed over det sker til noget positivt. Vær super sidsygt glad for at i har et barn der stort trives i dp.......for jeg kan love Jer for at dem som har børn der græder og er utrygge har det rigtig slemt.

Stort knus

Christina

Erklære mig helt enig PLUS at det måske er lidt forvirrende at I begge hedder noget med tina så jeg tror at barnet bare kalder alt og alle for tina for der er størst reaktion istedet for det mere udbredte mor og far.

Min søn lærte i øvrigt BØH som det første ord og han er altså helt fin

Og far kom først LANGT senere. Jeg havde på fornemmelsen at det var fordi han ikke have behov for at lære mor og far så hurtigt fordi vi hele tiden var der hos ham, og konkludere at det var en positiv ting.

Og det tror jeg også du skal med "tina"

Tak for alle jeres svar, de varmet...

Jeg er dog så heldig at have et barn der smider alt havde det har i hænderne og kommer susende hen til mig når jeg kommer for derefter at vise mig alt legetøjet og billederne mm.