kan man snart få mere modgang !

ja det er mit spørgsmål, jeg er ved at dø at stress og tanker

jeg var på sygehuset med cecilia i sidste uge, og de fandt en hjerte mislyd jeg håber det aller bedste og det bare var en lille ting, men jeg frygter hvis nu der er noget, jeg er så bange for hun skal overanstrenge sig osv hvis nu der sku være ihvertfald indtil vi har været i scannning..

hun skal gå til fys. på sygehuset, og de skal tage stilling hvad der skal ske ang. hendes tågængeri I dette samhæng havde jeg snakket med min egen psykolog omkring cecilia da hun altid har været lidt special, hun har været meget skrøbelig og og ikk som andre børn, hun er meget sår bar og tåler ikke meget for andring eller ting der ikke står hvor de stod igår, vi har været til møde i børnehaven som ser hende lige som os jeg gav en udskrift til sygehuset, der er stor mistanke til ADHD da jeg havde snakket med børnehaven havde de tænkt det samme, samt min familie og venner og jeg har sagt det meget længe da jeg har læst omkring det

jeg ved godt det bare er en diagnose og de kan leve med den, men hold der lægger lige pludselig meget arbejde i det og hendes raseri anfald, jeg føler ikke man kan snakke med hende fordi hun ikke altid hører når man snakker direkte til hende, jeg er nødt til at snakke om heste osv for hun ikke skriger mere feks. når vi sidder og spiser, spiser hun værre end jessica på 2 år hvorfor skal man rammes af så mange ting ?

hvad har man gjordt for at fortjene alt det, nu skal cecilia følges på sygehuset og det samme med jessica der jo er i århus på mariesellesborg og hjørring ang astma og børneeksem samt jeg render der ofte også til samtaler, jeg føler jeg er ved at eksplodere indenvendig og står kun med et spørgsmål hvorfor mig ?!

  jeg ved det er godt de bliver holdt øje med og alt det men hvor jeg føler jeg er så mættet at læger osv og alle de ting man skal huske

jeg skal op til psyk. læge fredag og påbegynde medicin og nøøj hvor jeg glæder mig til jeg ikke har alle de nedture men desværre fjerner det ikke min borderline som gør jeg har de tanker

ja oven i det hele er min computer gået i stykker venter pt på it support ringer og siger de er på vej jeg håber det bliver snart jeg savner min egen computer og ikke jan.. det er som at sidde på ens computer der ikke er ens egen..

livet er aldrig som man forventer det, det er ikke ynk det her men det er sådan jeg har det

Hold da op, sikke en masse trælse ting I skal igennem

Jeg ved ikke lige hvad jeg skal skrive som kan hjælpe, men jeg håber da, at du kan finde energi til at komme igennem alt det.

 Krydser fingre for at det hele nok skal gå godt.

Åh,søde,det er jeg bare ked af at hørePuha,det lyder godtnok som om du har dit at se til.Al mulig held og lykke,både med dig selv,men bestemt også med dine dejlige piger.Godt de har sådan en god mor,med alt det de skal igennem

Det er skismer også mange ting at bokse med, og mange tanker og følelser at holde rede i. Jeg kan sagtens forstå din afmagt og frustration.

Jeg kan desværre ikke sige noget klogt, men vil bare ønske for Jer, at det viser sig ikke at være så slemt alt sammen.
Det føles bare nogle gange som om, at det hele ramler ned om ørerne på én, fordi ting tit har det med at ske lige oveni hinanden.

Du skal nok klare det. Du er bare nødt til at forholde dig til en ting ad gangen (og det ved jeg godt, er nemmere sagt end gjort)...

Men det kan heldigvis være en hjælp også, at få sat ord på tingene. Og der er et forum som dette jo et fantastisk sted.
Måske er der andre forældre herinde til ADHD-børn, som ved mere, og kan snakke mere med om det - eller andre med borderline, eller barn med astma og børneeksem.

Det eneste jeg kan, er at give dig et visuelt kram    og sige, at jeg skam godt kan forstå, at du er fyldt helt op over bristepunktet af spekulationer lige i øjeblikket.

Pust ud og forsøg at forholde dig til een ting ad gangen.
Jeg krydser fingre for, og ønsker dig og dine piger alt det bedste.

Hold da op en masse også lige oven i det hele men sådan er det jo tit først et problem og vup så kommer der flere...

men kan mærke du trænger til et KÆMPE

og håber virkelig ikk din datters mislyd ik er så slemt men noget hun kan leve med uden problemer...

men ja Jan må tage børne en dag også skal du vist ud og shoppe eller bare hygge dig uden af tænke for meget på dine børn

tusind tak alle sammen 

june1987 skriver:

ja det er mit spørgsmål, jeg er ved at dø at stress og tanker

jeg var på sygehuset med cecilia i sidste uge, og de fandt en hjerte mislyd jeg håber det aller bedste og det bare var en lille ting, men jeg frygter hvis nu der er noget, jeg er så bange for hun skal overanstrenge sig osv hvis nu der sku være ihvertfald indtil vi har været i scannning..

hun skal gå til fys. på sygehuset, og de skal tage stilling hvad der skal ske ang. hendes tågængeri I dette samhæng havde jeg snakket med min egen psykolog omkring cecilia da hun altid har været lidt special, hun har været meget skrøbelig og og ikk som andre børn, hun er meget sår bar og tåler ikke meget for andring eller ting der ikke står hvor de stod igår, vi har været til møde i børnehaven som ser hende lige som os jeg gav en udskrift til sygehuset, der er stor mistanke til ADHD da jeg havde snakket med børnehaven havde de tænkt det samme, samt min familie og venner og jeg har sagt det meget længe da jeg har læst omkring det

jeg ved godt det bare er en diagnose og de kan leve med den, men hold der lægger lige pludselig meget arbejde i det og hendes raseri anfald, jeg føler ikke man kan snakke med hende fordi hun ikke altid hører når man snakker direkte til hende, jeg er nødt til at snakke om heste osv for hun ikke skriger mere feks. når vi sidder og spiser, spiser hun værre end jessica på 2 år hvorfor skal man rammes af så mange ting ?

hvad har man gjordt for at fortjene alt det, nu skal cecilia følges på sygehuset og det samme med jessica der jo er i århus på mariesellesborg og hjørring ang astma og børneeksem samt jeg render der ofte også til samtaler, jeg føler jeg er ved at eksplodere indenvendig og står kun med et spørgsmål hvorfor mig ?!

  jeg ved det er godt de bliver holdt øje med og alt det men hvor jeg føler jeg er så mættet at læger osv og alle de ting man skal huske

jeg skal op til psyk. læge fredag og påbegynde medicin og nøøj hvor jeg glæder mig til jeg ikke har alle de nedture men desværre fjerner det ikke min borderline som gør jeg har de tanker

ja oven i det hele er min computer gået i stykker venter pt på it support ringer og siger de er på vej jeg håber det bliver snart jeg savner min egen computer og ikke jan.. det er som at sidde på ens computer der ikke er ens egen..

livet er aldrig som man forventer det, det er ikke ynk det her men det er sådan jeg har det

Sikke en omgang du er igennem, så først et stort

Hvis det kan berolige lidt, så har jeg en søn med en alvorlig hjertefejl, og de kan altså holde til meget. Du behøver nok ikke være så nervøs for om hun overanstrenger sig lidt. Som vores læge altid har sagt, så er det sjældent at der sker andet end at de besvimer (og så skal de altså virkelig køre hårdt på ) Hvis Viktor køre hårdt på en dag så siger han krop automatisk fra og han bliver nød til at sidde og holde en pause

Og skulle hun blive dårlig kan du ofte se det på hendes læber som vil blive blålige.

Håber det kan hjælpe lidt, hjertebørn er ikke nødvendigvis små skrøbelige væsner.

Men jeg håber ikke det er noget alvorligt, for du har jo ikke rigtig brug for flere sygehus besøg