Overreagerede jeg??

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af om jeg skal have dårlig samvittighed, og om jeg overreagerede??

Kunne godt bruge en udefra sets øjne.

Min 2-årige datter og jeg sidder i sofaen og hygger. Vi sidder og leger med en App. på min Iphone jeg har hentet til os. Da jeg så ligger telefonen væk og vil have hende med ind på værelset, begynder hun at skrige helt vildt.

Jeg prøver at få hende til at slappe af igen. Pludselig begynder hun at skrige at hun vil have en kiks, derpå slik og chips. Hvilket hun selvfølgelig får et nej til.

Så hun går endnu mere amok. I et desperat forsøg på at få hende til at lade være med at skrige, så hysterisk, begynder jeg også at skrige.

Hun skriger lad være, og så er det hun vender sig imod mig og stikker mig en lussing så det basker......

Jeg er blevet slået som barn, og det sidder rigtigt dybt i mig. Så har forsøgt at lære min datter at være yderst kærlig. Så det at få sådan et klask i hovedet stak mig helt i hjertet.

Min reaktion var at råbe ved al mine lungers kraft. Jeg skældte hende voldsom ud. Da hun rakte armene op efter mig, tog jeg hende, og satte hende ind på værelset!!

derpå forlod jeg rummet, og satte døren på klem (helt som  jeg plejer at gøre, når hun gør noget der ikke er sød).

Da jeg er gået ud, går jeg helt ud i køkkenet hvor hun ikke kan høre mig, og sparker til tingene der ligger omkring. Jeg var satme gal.

Da hun nogenlunde er stoppet, går jeg ind og dasker til døren. Og råber lidt igen. Det ender med at hun kommer over og puster, der hvor et lille aftryk af hendes fem flade fingre sidder.

Jeg håber lidt at det har "skræmt" hende fra nogensinde at daske igen.

Men alligevel kan jeg ikke finde ud af om jeg overreagerede!

Hvordan ville i takle situationen, hvis det var jer selv der fik et dask!??

Hun har ALDRIG været slem på den måde, nogensinde. Så jeg var/er stadig meget overrasket.

Knus Pernille

Altså jeg ville synes det var slemt hvis du havde slået hende.. Men det der, ja vi mødre er altså ikke perfekte, nogengange reagere man voldsomt på ting. OG jeg er sikker på du er en lige så god mor som før. Mødre har også følelser

Milla-Victoria's mor skriver:

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af om jeg skal have dårlig samvittighed, og om jeg overreagerede??

Kunne godt bruge en udefra sets øjne.

Min 2-årige datter og jeg sidder i sofaen og hygger. Vi sidder og leger med en App. på min Iphone jeg har hentet til os. Da jeg så ligger telefonen væk og vil have hende med ind på værelset, begynder hun at skrige helt vildt.

Jeg prøver at få hende til at slappe af igen. Pludselig begynder hun at skrige at hun vil have en kiks, derpå slik og chips. Hvilket hun selvfølgelig får et nej til.

Så hun går endnu mere amok. I et desperat forsøg på at få hende til at lade være med at skrige, så hysterisk, begynder jeg også at skrige.

Hun skriger lad være, og så er det hun vender sig imod mig og stikker mig en lussing så det basker......

Jeg er blevet slået som barn, og det sidder rigtigt dybt i mig. Så har forsøgt at lære min datter at være yderst kærlig. Så det at få sådan et klask i hovedet stak mig helt i hjertet.

Min reaktion var at råbe ved al mine lungers kraft. Jeg skældte hende voldsom ud. Da hun rakte armene op efter mig, tog jeg hende, og satte hende ind på værelset!!

derpå forlod jeg rummet, og satte døren på klem (helt som  jeg plejer at gøre, når hun gør noget der ikke er sød).

Da jeg er gået ud, går jeg helt ud i køkkenet hvor hun ikke kan høre mig, og sparker til tingene der ligger omkring. Jeg var satme gal.

Da hun nogenlunde er stoppet, går jeg ind og dasker til døren. Og råber lidt igen. Det ender med at hun kommer over og puster, der hvor et lille aftryk af hendes fem flade fingre sidder.

Jeg håber lidt at det har "skræmt" hende fra nogensinde at daske igen.

Men alligevel kan jeg ikke finde ud af om jeg overreagerede!

Hvordan ville i takle situationen, hvis det var jer selv der fik et dask!??

Hun har ALDRIG været slem på den måde, nogensinde. Så jeg var/er stadig meget overrasket.

Knus Pernille

Du tacklede det flot - du kunne jo have tabt jordforbindelsen helt og slået igen. men det gjorde du ikke! Flot. Måske I skulle snakke om det på et senere tidspunkt?

Jeg kan godt forstå du bliver forskrækket og vred over at hun slog dig - selvføkgelig skal hun ikke det - men at råbe ad hende "af dine lungers fulde kraft", synes jeg skulle have været undgået!

Så hellere i et bestemt tonefald fortælle hende at dét vil du ikke have hun gør! Synes det er helt okay at sætte hende ind på værelset derefter - men ikke at komme tilbage og råbe ad hende...

Jeg aner ikke hvordan jeg selv ville have reageret. Man kan altid diskutere frem og tilbage hvad der kunne have været gjort anderledes, men i og med det er en engangsforestilling og du ikke har gjort hende fortræd synes jeg du skal ligge det fra dig og ikke bruge hverken tid eller energi på at slå dig selv oven i hovedet med det.

Ja, for pokker...du overreagerede....at råbe af børn skader på samme måde som at slå dem, og måske endda værre hvis man kører det langt ude og straffer hende igen og igen.

At hun slår dig er noget alle børn på et tidspunkt prøver at gøre, der er ikke en masse tanker bag dem og de har ikke oplevelser at bygge på. Men du kunne have taget hendes hånd og sagt at man ikke må slå, helt roligt forklaret at det gør ondt på dig og så sagt til hende roligt at du godt kan forstå at hun kunne spise slik og guf men det kan hun ikke få.

Jeg får det rigtig skidt af at læse den måde du har været på og at du har dårlige oplevelser omkring det at slå og blive slået gør jo virkelig at su skal tænke før du reagerer...netop for det ikke er barnet i dig der handler.

Alle mødre har gjort og opført sig over for deres børn på en måde de fortryder....og som ikke er ok. Når du mærker efter indeni dig, kan du se ikke mærke og se at din handling her er langt ud over hvad et lille barn kan forstå og skal behandles på.?

Men man må lære af sine fejl...kram din datter en masse og fortæl hende at du gjorde noget dumt og sig undskyld til hende...det ville jeg gøre hvis det var mig.

Jeg skriver ikke for at slå dig i hovedet og håber heller ikke du opfatter det sådan...men altså, den måde du har behandlet dit barn på, det er bare ikke ok...og jeg kan ikke skrive at det er ok, nu du spørger hvad vi mener.

Måske du skulle arbejde med de oplevelser du har med dig så du ikke bringer noget videre til din uskyldige datter...

Knus til dig...

Ja jeg synes du overreagere, Men det sker jo for alle på et tidspunkt tror jeg. Jeg selv tror jeg, jeg havde fortalt med bestemt tone at det IKKE er i orden at slå. 

Det jeg bider mest mærke i er at efter hun er blevet straffet går du ind og råber igen, puha den synes jeg er hård hun har jo allerede fået sin straf og har det helt sikkert dårligt helt inden i nu. 

Den børnehave jeg er i slå de jo også hinanden hele tiden og hold op hvor jeg forklare børnene mange gange om dagen at det må de ikke og hvorfor de ikke må og det forstå det jo godt og man kan jo se på dem at de har det dårligt med at de havde gjort det. 

De er børn og det kommer de altså til en gang i mellem det har ikke noget med din opdragelse at gøre det er bare en del af deres udvikling lige som de fleste børn også har en periode over de skal bide osv. 

Knus Diana 

Zette skriver:

Du tacklede det flot - du kunne jo have tabt jordforbindelsen helt og slået igen. men det gjorde du ikke! Flot. Måske I skulle snakke om det på et senere tidspunkt?

Jeg synes ikke, du overreagerede. Din datter ved godt, at du ikke er bøh-manden, og grænser skal sættes engang imellem. Børn er bestemt ikke dumme. Man skal passe på med, at behandle dem, som "rådne æg". Aldrig slå, men verbalt få dem til at forstå, at det de gjorde, bare ikke var iorden. Og det gjorde du jo?

Hun er nok ikke blevet skræmt fra vid og sans for altid, ej heller fået varrige mén af situationen. Dét ville, derimod, være at overreagere, hvis nogle udstedte den påstand.

Tag det stille og roligt, alle har hver deres mening. Dette var bare min.. Den bliver jeg sikkert haglet igennem for, om få minutter

Venlige mors-dags-hilsner fra Maya.

Jeg har læst dit indlæg mange gange nu efterhånden...

Jeg synes du har overreageret... For det første man råber ikke af sit barn... Man forklare sit barn, jeg vil ikke have du slår osv.

For det andet, at du går ind og råber af hende igen, det gør det hele værre...

Når man råber af børn, får man tilbage af samme skuffe (For det meste)... En dag råber de igen.

Jeg kender en familie, langt uden på de sidste grene (stamtræet) i min familie.

Forældrene råber konstant af alle børnene... Der bliver råbt når der skal hænges tøj op til tørre, der råbes når de skal spise osv i den dur.

Det resulterere i den dag idag, at når den familie snakker sammen, så råber de... De kan ikke finde ud af at snakke som når man nu snakker normalt.. Det er så synd for de børn..

Man kan køre ens børn helt ned i det sorte felt psykisk...

Selvfølgelig skal din datter have at vide, hun ikke må slå, så tag en snak med hende, når hun bedre kan forstå, at det gør man ikke.

Håber I finder en løsning på det hele.