ønsker barn men vil han??

har alletiders kæreste som jeg elsker og han elsker os mig...

har længe gået med tankerne om en lille. han er 26 år og har allerede en dreng på 4 år fra et tidligere forhold som vi har hver onsdag og hver anden weekend og nyder virkelig at have ham men det giver mig endnu mere lyst til at få en selv og føler virkelig at det skal være med ham min nuværende kæreste for vi har det så godt sammen og så er han dejlig voksen så han os kan tage en snak alvorligt. han har da os nævnt for min bedste veninde at han gerne vil ha en pige inden han blir 30 mens jeg os var der. er kun 21 men føler virkelig jeg er klar. problemet er så det at jeg ik ved hvordan jeg skal få hul på emnet for ham ??

please hjælp mig

Hmm..

Ja det er jo noget man kan gøre på mange måder Men hvis jeg var i dit sted, ville jeg (sammen med kæresten) sætte mig i sofaen og fortælle ham hvad jeg havde gået og tænkt på. Og høre ham om hans syn på sagen. (det kan jo være at han har tænkt på det også?)

Men man ved jo selvfølgelig ikke hvordan han vil have det med det. Men der er jo vel nok kun en måde at finde ud af det på. 

Men spring ud i det - Det ville jeg i hvert fald gøre..

Knus Heidi

tusind tak men ved ikk hvordan jeg skal indlede samtalen??

mizzblondie skriver:

tusind tak men ved ikk hvordan jeg skal indlede samtalen??

 

Sys du skal fortælle det som du gør her.. Du elsker at have hans søn på besøg og det giver dig tanker omkring at få børn sammen med ham osv.. Held og lykke ! 

jamen det er vel bare at sige, at du har gået og tænkt på om I skulle brygge jer en unge sammen, sammen hvis I ikke kan tale lige ud af posen om familieforøgelser, såe!

ja det må jo prøves

Held og lykke med snakken...

Det første, der faldt mig ind, var - hmm, jeg kan virkelig ikke komme i tanke om nogen som helst emner, jeg ikke kan tage op med min mand sådan bare lige...

Så - hvor længe har I egentlig været sammen - og kender I hinanden helt til bunds? Synes bare, at jeg kan læse en vis usikkerhed omkring dette og egentlig er lidt undrende over, at man kan påtænke at sætte et barn i verden, men ikke har så tæt et forhold, at man bare kan snakke om alting uden videre tanke??

Glæder mig til at høre, hvordan det gik