Man kan blive helt rørstrømsk..

af at sidde og kigge alle de gamle billeder igennem.

Jeg sad lige og så en masse baby-fotos af Bianca, og det blev helt underligt uvirkeligt for mig, at det var hende - at hun virkelig engang har været SÅ lille.......Og det er jo faktisk kun et par år siden.

Tænk at tiden bare river én sådan med. Man er så meget med sine børn dér hvor de lige er NU - Så alt deét som ligger meget fremme i tiden, kan være svært at forholde sig til, og alt det som har været engang, på meget kort tid kan blive et lidt fjernt minde, som kan være svært at huske helt tydeligt.

Jeg er faktisk nogle gange lidt bange for at glemme...
Jeg vil så gerne for altid kunne huske det hele, helt tydeligt ....hvordan det var at holde dem, give dem bryst/flaske. Ja faktisk alle større og mindre milepæle der er med ens børn. Og selvfølgelig husker man det også ....men minderne bliver mindre levende/ægte efterhånden som tiden går, synes jeg nogle gange. Og det kan godt skræmme mig lidt.

Det er faktisk nogle gange svært, at huske tiden SÅDAN RIGTIGT, fra Bianca var helt lille. Minderne er derinde, dét er helt sikkert.
Men billederne kan nogle gange påminde mig om, hvor hurtigt tiden går - at de vokser, og at den tid aldrig kommer igen.

Aldrig har jeg mærket tidens gang så tydeligt før, som efter jeg har fået børn!

Her kommer lige et billede af Bianca fra hun var nogle måneder gammel og så idag .....man kan jo godt se, at det er den samme dejlige pige. Men der er sket en del på de par år!!

Bare et lidt rørstrømsk og småsentimentalt indlæg herfra mig, som lige blev ramt endnu engang af "tiden flyver afsted, og børnene vokser og vokser hver eneste dag lige for næsen af dig".....