min datter er 6 år.. Hun er desværre lidt medløber typen, er en de bekymret for hende.
 Jeg skal helt sikkert have en snak med forældrene og de sociale myndigheder og forklare dem hvordan landet ligger i forhold til denne dreng og at en heldagsskole ikke er nok. Tværtimod - en skole hvor man dagligt er sammen med andre "problem" børn og så komme hjem til samme usammenhængende hverdag. Der skal gribes ind NU og så er det stadig for sent. Jeg hader de børn. Det er hårdt at sige, men man bliver virkelig tappet for energi i deres selskab fordi de fylder så meget - til trods for at have arbejdet på en behandingsinstitution, døgntilbud.
 Jeg tænker jeg vil prøve at undersøge mulighederne for legeterapi, da min datter i denne situation virker meget indadlukket uden adgang til sine følelser. Hun er flov over at tale om det, men det er jo netop i sådanne situationer de har brug for at åbne op, koste hvad det vil så er det hvad der skal ske nu - en elles udadvendt pige skal ikke klappe i rent følelsesmæssigt. Handler seriøst på det denne gang, da hun kun er 6 år og for lille til ikke at ville tale om problemerne. -måske har hun endda selv været med på legen indtil den rigtig begyndte og ikke turde sige fra (det er jo almindeligt at man udforsker sit og det modsatte køn i denne alder - på HVER sin måde - dette er en af de lidt mere grænseoverskridende måder)!
			 
			
			
			
			
				Anmeld