Jeg har slet, slet ikke ord for, hvad det vækker i mig af væmmelse!
Man kan ikke være rask, når man har sådan et "behov".
Jeg håber - for jeres trygheds skyld - at han flytter meget snart. Men kan alligevel ikke helt lade være med at sidde med en følelse af, at det er umådelig synd for hans kommende naboer - altså at de ikke ved, hvilket svin, der flytter ind.
Og konen og børnene... Stakler! Jeg håber, at han "bare" har holdt det på lure-niveau og ikke rørt nogle børn!



Anmeld