Frustreret !!!

Dette hadnler om min far og hans kæreste. Hun er den sødeste dame man kan tænke sig. Er virkelig gået ind og overtaget moderrollen både for mig og min bror (dog mest min bror har haft brug for det), da min egen mor jo ingenting gider at have med David eller jeg at gøre. Planen er så at min fars kæreste skulle med op på onsdag og hjælpe med at rette min brudekjole til, så hun også lige kan se, hvordan man snørrer den. Hun har så imellemtiden fået nyt arbejde, hvor hun skal starte på onsdag. Dejligt for hende men jeg er bare sådan booket op i denne mdr, at jeg ikke kunne overksue at flytte tiden. Derfor spørger jeg min far, om han ikke vil tage med i stedet, som han selvfølgelig gerne vil. Det tyder på at kæresten er blevet noget sur over dette, da "hun jo skulle være med til det". De ender i et kæmpe sammenstød og jeg modtog igår en sms fra min far: Kontakt ikke ****. Nærmere senere. De er på talefod igen, men hvorfor skal hun dog blive så sur over dette? Ja, jeg kunne jo selvfølgelig godt have rykket tidspunktet til torsdag, hvor hun kunne, men jeg skal have Silas med og vi skal skrive kontrakt senere med dagplejeren. Så det vil bliver næsten 3 timer i bil på en dag og det synes jeg er for meget for ham. Så tænkte faktisk kun på min søns ve og vel. Synes bare det er dybt frustreret at hun skal få sådan nogle flip over en så lille bagatel - som jeg synes det er at rette en kjole til.

Noget helt andet er jo min dejlige broder. Han har jo været psykisk ustabil i mange år, gået med selvmordstanker mm. Der er ingen der har ville tage hånd om ham og for en uge siden gik han til sin læge og sagde ordret: Hvis du ikke hjælper mig nu, går jeg ud og tager mit liv. Torsdag kom han så til en psykiator (forfærdeligt at det var det der skulle til for at få lægen op af stolen). Han har fået ikke mindre end fire diagnoser: posttraumatisk stress, OCD, social forbi og angst. Nu skal han så begynde at gå ved psykiatoren jævnligt hvor det først og fremmest skal arbejde på posttraumatisk stress.

Synes bare der er så mange ting for tiden. Kan slet ikke overskue en dagligdag. Har så mange gøremål pt. Træls at tænke sådan, men gud hvor jeg glæder mgi til brylluppet er overstået. Kan være jeg kan slappe lidt af igen.

iln skriver:

Dette hadnler om min far og hans kæreste. Hun er den sødeste dame man kan tænke sig. Er virkelig gået ind og overtaget moderrollen både for mig og min bror (dog mest min bror har haft brug for det), da min egen mor jo ingenting gider at have med David eller jeg at gøre. Planen er så at min fars kæreste skulle med op på onsdag og hjælpe med at rette min brudekjole til, så hun også lige kan se, hvordan man snørrer den. Hun har så imellemtiden fået nyt arbejde, hvor hun skal starte på onsdag. Dejligt for hende men jeg er bare sådan booket op i denne mdr, at jeg ikke kunne overksue at flytte tiden. Derfor spørger jeg min far, om han ikke vil tage med i stedet, som han selvfølgelig gerne vil. Det tyder på at kæresten er blevet noget sur over dette, da "hun jo skulle være med til det". De ender i et kæmpe sammenstød og jeg modtog igår en sms fra min far: Kontakt ikke ****. Nærmere senere. De er på talefod igen, men hvorfor skal hun dog blive så sur over dette? Ja, jeg kunne jo selvfølgelig godt have rykket tidspunktet til torsdag, hvor hun kunne, men jeg skal have Silas med og vi skal skrive kontrakt senere med dagplejeren. Så det vil bliver næsten 3 timer i bil på en dag og det synes jeg er for meget for ham. Så tænkte faktisk kun på min søns ve og vel. Synes bare det er dybt frustreret at hun skal få sådan nogle flip over en så lille bagatel - som jeg synes det er at rette en kjole til.

Noget helt andet er jo min dejlige broder. Han har jo været psykisk ustabil i mange år, gået med selvmordstanker mm. Der er ingen der har ville tage hånd om ham og for en uge siden gik han til sin læge og sagde ordret: Hvis du ikke hjælper mig nu, går jeg ud og tager mit liv. Torsdag kom han så til en psykiator (forfærdeligt at det var det der skulle til for at få lægen op af stolen). Han har fået ikke mindre end fire diagnoser: posttraumatisk stress, OCD, social forbi og angst. Nu skal han så begynde at gå ved psykiatoren jævnligt hvor det først og fremmest skal arbejde på posttraumatisk stress.

Synes bare der er så mange ting for tiden. Kan slet ikke overskue en dagligdag. Har så mange gøremål pt. Træls at tænke sådan, men gud hvor jeg glæder mgi til brylluppet er overstået. Kan være jeg kan slappe lidt af igen.

Øv hvor er det typisk at det hele bare skal komme oveni hinanden...

Altså synes skisme din fars kæreste/kone opfører sig som et lille barn i den situation der.... Hvis det endelig var kunne hun da have sagt til dig at hun rigtig gerne ville med i stedet for den opførsel

Håber i hitter ud af det.

Hvor var det godt din bror gik til lægen! Men ja det er utoligt at der skal så meget til inden nogen vil tage hånd om det.... det er simpelthen ikke ok!!! Der skal sgu meget til før man selv går op og siger sådan! Og nogle kunne man måske have nået at miste inden de nåede dertil

Sikke mange ting om ørerne.

Men tag dig af det som du KAN tage dig af - og tag dig ikke af resten (her menes din fars kæreste - det er HENDES problem, hvis hun bliver mopset over det!)

Godt din bror fik sin læge til at fatte alvoren, og der nu bliver gjort noget.
Det må være forfærdeligt at have det sådan. Og hvor er det forkasteligt, at der ikke er nogen, som har taget hånd om ham noget før.

Jeg håber alle ting falder i hak, og du snart kan ånde ud og NYDE det, fremfor at føle dig presset over alle de mange ting som sker og skal gøres, osv.
Det er bare så typisk at alting lige ramler på én gang, ikke ?!

Ej det lyder da også som en overreaktion når du ligefrem får at vide du ikke lige skal kontakte hende.... Hmm... Håber da hun køler hurtigt af igen.

Og mht din bror så er der desværre alt for mange med sådanne historier som ikke får hjælp fordi der er så lang ventetid at lægerne næsten ikke gider henvise... "Det kan alligevel ikke betale sig" GODT han slog i bordet!!!

iln skriver:

Dette hadnler om min far og hans kæreste. Hun er den sødeste dame man kan tænke sig. Er virkelig gået ind og overtaget moderrollen både for mig og min bror (dog mest min bror har haft brug for det), da min egen mor jo ingenting gider at have med David eller jeg at gøre. Planen er så at min fars kæreste skulle med op på onsdag og hjælpe med at rette min brudekjole til, så hun også lige kan se, hvordan man snørrer den. Hun har så imellemtiden fået nyt arbejde, hvor hun skal starte på onsdag. Dejligt for hende men jeg er bare sådan booket op i denne mdr, at jeg ikke kunne overksue at flytte tiden. Derfor spørger jeg min far, om han ikke vil tage med i stedet, som han selvfølgelig gerne vil. Det tyder på at kæresten er blevet noget sur over dette, da "hun jo skulle være med til det". De ender i et kæmpe sammenstød og jeg modtog igår en sms fra min far: Kontakt ikke ****. Nærmere senere. De er på talefod igen, men hvorfor skal hun dog blive så sur over dette? Ja, jeg kunne jo selvfølgelig godt have rykket tidspunktet til torsdag, hvor hun kunne, men jeg skal have Silas med og vi skal skrive kontrakt senere med dagplejeren. Så det vil bliver næsten 3 timer i bil på en dag og det synes jeg er for meget for ham. Så tænkte faktisk kun på min søns ve og vel. Synes bare det er dybt frustreret at hun skal få sådan nogle flip over en så lille bagatel - som jeg synes det er at rette en kjole til.

Noget helt andet er jo min dejlige broder. Han har jo været psykisk ustabil i mange år, gået med selvmordstanker mm. Der er ingen der har ville tage hånd om ham og for en uge siden gik han til sin læge og sagde ordret: Hvis du ikke hjælper mig nu, går jeg ud og tager mit liv. Torsdag kom han så til en psykiator (forfærdeligt at det var det der skulle til for at få lægen op af stolen). Han har fået ikke mindre end fire diagnoser: posttraumatisk stress, OCD, social forbi og angst. Nu skal han så begynde at gå ved psykiatoren jævnligt hvor det først og fremmest skal arbejde på posttraumatisk stress.

Synes bare der er så mange ting for tiden. Kan slet ikke overskue en dagligdag. Har så mange gøremål pt. Træls at tænke sådan, men gud hvor jeg glæder mgi til brylluppet er overstået. Kan være jeg kan slappe lidt af igen.

Ej bette pus.. øv bøv... hvad belv det så til, skal far med så eller?

Tænker på dig - og håber du får dit drømme bryllup uden alt for meget bøvl 

iln skriver:

Dette hadnler om min far og hans kæreste. Hun er den sødeste dame man kan tænke sig. Er virkelig gået ind og overtaget moderrollen både for mig og min bror (dog mest min bror har haft brug for det), da min egen mor jo ingenting gider at have med David eller jeg at gøre. Planen er så at min fars kæreste skulle med op på onsdag og hjælpe med at rette min brudekjole til, så hun også lige kan se, hvordan man snørrer den. Hun har så imellemtiden fået nyt arbejde, hvor hun skal starte på onsdag. Dejligt for hende men jeg er bare sådan booket op i denne mdr, at jeg ikke kunne overksue at flytte tiden. Derfor spørger jeg min far, om han ikke vil tage med i stedet, som han selvfølgelig gerne vil. Det tyder på at kæresten er blevet noget sur over dette, da "hun jo skulle være med til det". De ender i et kæmpe sammenstød og jeg modtog igår en sms fra min far: Kontakt ikke ****. Nærmere senere. De er på talefod igen, men hvorfor skal hun dog blive så sur over dette? Ja, jeg kunne jo selvfølgelig godt have rykket tidspunktet til torsdag, hvor hun kunne, men jeg skal have Silas med og vi skal skrive kontrakt senere med dagplejeren. Så det vil bliver næsten 3 timer i bil på en dag og det synes jeg er for meget for ham. Så tænkte faktisk kun på min søns ve og vel. Synes bare det er dybt frustreret at hun skal få sådan nogle flip over en så lille bagatel - som jeg synes det er at rette en kjole til.

Noget helt andet er jo min dejlige broder. Han har jo været psykisk ustabil i mange år, gået med selvmordstanker mm. Der er ingen der har ville tage hånd om ham og for en uge siden gik han til sin læge og sagde ordret: Hvis du ikke hjælper mig nu, går jeg ud og tager mit liv. Torsdag kom han så til en psykiator (forfærdeligt at det var det der skulle til for at få lægen op af stolen). Han har fået ikke mindre end fire diagnoser: posttraumatisk stress, OCD, social forbi og angst. Nu skal han så begynde at gå ved psykiatoren jævnligt hvor det først og fremmest skal arbejde på posttraumatisk stress.

Synes bare der er så mange ting for tiden. Kan slet ikke overskue en dagligdag. Har så mange gøremål pt. Træls at tænke sådan, men gud hvor jeg glæder mgi til brylluppet er overstået. Kan være jeg kan slappe lidt af igen.

er hun sådan lidt jaloux anlagt? siden hun reagerer så voldsomt? det er jo faktisk for Silas skyld, at du ikke rykker tiden, og det må hun altså finde sig i!!

Og hvor er det træls med din bror, øv det er så svært! fordi man bare er totalt magtesløs.... Ja og det føler han også selv han er jo! men det er godt han får hjælp nu, det er SÅ vigtigt! og jeg er sikker på at du er den bedste søster og at du støtter ham alt det du kan!

Ida, jeg kan godt se det er mange ting lige oveni bryllup osv... men husk nu at nyde det ikke? den helt store grund til at vi valgte at rykke vores bryllup (som skulle have været d. 15. maj) var at der bare er sket/sker så meget at vi ikke ville kunne nyde det som vi ville.... nyde forberedelserne osv...

så husk nu at nyde det!!! du kan hverken gøre til eller fra overfor din fars kæreste... og du gør alt du kan for din bror:0)

kæmpe knuser

Ja alle ting skal bare altid ske oveni hinanden.

Sikke en reaktion hun kom med, men det må jo være hendes problem, du skal jotænke på dig og din søn først.

Ja det er så utroligt at man næsten skal være død eller tage sit eget liv før lægen gider hjælpe en. Jeg er glad for at din bror fik banket i bordet. Men sikke meget der også er "galt" med ham på en gang. Godt at han endelig får hjælp

Husk nu at nyde dit bryllup det betyder også forberedelserne.

Sender dig verdens største knus og kram Kan godt forstå du syntes det hele er lidt hårdt.....

Tusind tak piger for de dejlige ord

Ja, min fars kæreste er MEGET jaloux anlagt. Og specielt på os børn. Min storesøster er gift, har børn, bygget hus og alt det der. Jeg er på vej i samme dur. J har også tre børn. En datter der er psykisk ustabil og to knægte der begge har problemer med alkohol. Så hun er død jaloux på min far over, at han har børn, der "fungere" i det virkelig liv. Dette er også grunden til hun har taget min bror under sine arme - fordi han "fejler" noget. Det kan hun relatere til sine egne.

Vi har det super godt sammen, men man skal godt nok lige "mærke efter", hvordan hendes humør er, når man går ind af døren. "hvad kan jeg mon tillade mig idag" - følelsen har jeg.

Er så glad for min bror var stærkt nok til at gå ned og banke i bordet. Min bror er jo homoseksuel og bor sammen med verdenens sødeste mand. Han passer virkelig godt på David, hjælper ham med at komme i arbejde, laver mad til ham hver dag, kræser om ham med søde små gaver mm. Leo er bare det bedste der er sket min bror. (og et kæmpe plus er selvfølgelig at han eeeelsker at lege med Silas)

Men jeg nyder at forberede tingene til brylluppet. Vær ikke i tvivl om det. Synes bare nogle dage er bedre end andre.