Vi er nu været inde i en periode, hvor Silas går fuldstændig i selvsving, så snart han rammer madrassen i sin seng. Tårene springer ud af ham og han græder og græder bare. De sidste tre uger har vi prøvet at putte ham, men han vil kun falde i sævn på sofaen eller i vores arme.
Hvad skal vi gøre? Det bedste er jo hvis han selv kan lærer at falde i søvn i sin egen seng og ikke i mors og fars arme.
Når det kommer til børns søvn er der altid mindst 2 lejre...
Nogle vil mene at det er fordi han har brug for ekstra tryghed og I bare skal lade ham gøre det, indtil han selv er klar til at blive puttet som normalt.
Andre (og denne kategori hører jeg til 
) mener at det er et skråplan og at I risikerer at introducere nogle dårlige vaner nu, som kan blive meget svære at komme af med.
Mit forslag er at du gør følgende. Hvis I ikke allerede har nogle gode korte soveritualer, så start med at indføre dem - genkendelighed hjælper med at forberede børn på at nu er det sengetid.
Derefter putter du ham og hvis han begynder at skrige tager du ham op, trøster ham (uden at kigge på ham eller tale til ham mere end bare shyy...) og når han stopper, lægger du ham ned igen, fx med et kys og et "godnat skat". Husk den med øjenkontakten - det stimulerer ham og får ham til at tro at han skal op og hygge. Dæmpet lys kan være en hjælp her...
Hvis han begynder at græde på vejen ned, lægger du ham helt ned, prøver at trøste ham i sengen med hænder og shyyy, og virker det ikke, tager ham op og trøster.
Når han er faldet til ro, lægger du ham ned med et kys og et "godnat skat" og begynder han at græde igen, prøver du at trøste - først med hænder og stemme og derefter tager du ham op...
Det fortsætter du med indtil han overgiver sig op lægger sig til at sove.
Når han finder sig i at blive lagt uden gråd, går du uden for døren - starter gråden igen går du ind igen med det samme, prøver at trøste ham med hænder og stemme og hjælper det ikke tager du ham op... osv..
På den her måde signalerer du at det er sengetid og man skal sove - og vigtigst af alt: At du MENER det!!, men at du selvfølgeligt er der når han er ked..
Han er så gammel nu at han godt kan begynde at lægge 2 og 2 sammen så det aller vigtigste her er at holde ud og blive ved, så du ikke sender ham et signal om at hvis man bare bliver ved, giver mor (eller far) op.
Det kan godt blive nogle lange aftener, men hvis I holder ved og er konsekvente, vil jeg gætte på at det er ovre på mindre end en uge.
Held og lykke med det
