Udda. Mangler støtte hjemmefra :(

Hej piger. Jeg trænger virkelig til at få luftet mine tanker, da jeg er i vildrede så det batter. Jeg som ved hvem jeg er må godt lige se bort fra det her i offentligheden.

Jeg er igang med at tage en studentereksamen - det 2 årige Studenterkursus.Men lige siden jeg startede har jeg følt mig presset og ikke særlig glad. Jeg har ikke megen fritid, hvis jeg skal læse alle lektier, og hvis jeg ikke læser alle lektier bliver jeg utilfreds, og føler ikke jeg kan følge ordentligt med i flere af fagene.

Især projekt baby er med til, at gøre det hele lidt hårdere synes jeg, fordi vi har prøvet længe og det slidder på overskuddet. Derfor har det også været svært at skelne mellem hvornår det er skolen som den er gal med, og hvornår det er PB der slidder siden jeg ikke trives ordentligt.

Jeg har aldrig været sindsygt boglig, men har et ganske godt hoved på skuldrene. Og derfor har jeg flere gange overvejet at rykke over på enkeltfag så jeg har mere fritid og bedre tid til at læse etc. Jeg kan gå fra 35 timer til 24 minus en del lektier. En stor forskel synes jeg. Dog vil det så nok tage mig et år længere at blive færdig.

Jeg gik for nogle år siden på enkeltfag, men droppe det da jeg ikke havde det godt pga. sygdom i nærmeste familie. Men nu kan jeg mærke, at jeg virkelig gerne vil gøre det godt. Samtidig er jeg bange for, om jeg får gennemført med godt snit alligevel, da jeg lider lidt af eksamensskræk.

Jeg har ingen tvivl om, at jeg kan gennemføre en STX på 2 år, men så bliver mit snit ikke voldsomt godt. Jeg vil bare så gerne igennem med et godt snit, nu hvor jeg er igang igen, og så jeg kan vælge mellem flere uddannelser bagefter. Jeg er 28 år, så det er nu det skal være, og så synes jeg også det skal gøres ordentligt.

Jeg har flere gange spurgt min kæreste hvad han synes, og han reagerer ret negativt når jeg nævner hvordan jeg har det med det hele. Jeg ved at  han ikke mener det så negativt, han vil bare gerne se mig gennemføre og bliver derfor frustreret på mine vegne, og så bliver jeg jo bare ked af det, og har ikke lyst at dele mine tanker med ham. 

Havde også overvejet at skifte udd.  Hans reaktion på det var "at så havde jeg da spildt min tid og spildt SU lån på ingenting" (Har taget SU lån da jeg gennem job ikke kunne tjene nok til at klare mig) Det blev jeg lidt gal over... at han ikke kunne sige noget konstruktivt istedet for at hive mig længere ned? Sådan føltes det ihvertfald.

Synes det er vildt svært at finde ud af, om det vil blive bedre på enkeltfag. Især når jeg føler opbakningen mangler. Mange af mine venner siger a jeg skal blive, men de er også allesammen hamrende dygtige til at studere og har alle en flot studentereksamen bag sig.

På nogle punkter skal det bare overståes så jeg kan komme videre i mit liv, og samtidig vil jeg nok ikke være tilfreds, hvis jeg kun kommer igennem med et lavt snit. Og hvad betyder et ekstra år i øvrigt i det lange løb?

What to do... jeg har tænkt og tænkt Jeg er død forvirret pt. SUK

Måske er der nogen derude der har nogle gode råd, evt. erfaringer de vil dele med mig. Tak.

Så mange som har læst med, men ingen som har råd med på vejen?

Anonym skriver:

Hej piger. Jeg trænger virkelig til at få luftet mine tanker, da jeg er i vildrede så det batter. Jeg som ved hvem jeg er må godt lige se bort fra det her i offentligheden.

Jeg er igang med at tage en studentereksamen - det 2 årige Studenterkursus.Men lige siden jeg startede har jeg følt mig presset og ikke særlig glad. Jeg har ikke megen fritid, hvis jeg skal læse alle lektier, og hvis jeg ikke læser alle lektier bliver jeg utilfreds, og føler ikke jeg kan følge ordentligt med i flere af fagene.

Især projekt baby er med til, at gøre det hele lidt hårdere synes jeg, fordi vi har prøvet længe og det slidder på overskuddet. Derfor har det også været svært at skelne mellem hvornår det er skolen som den er gal med, og hvornår det er PB der slidder siden jeg ikke trives ordentligt.

Jeg har aldrig været sindsygt boglig, men har et ganske godt hoved på skuldrene. Og derfor har jeg flere gange overvejet at rykke over på enkeltfag så jeg har mere fritid og bedre tid til at læse etc. Jeg kan gå fra 35 timer til 24 minus en del lektier. En stor forskel synes jeg. Dog vil det så nok tage mig et år længere at blive færdig.

Jeg gik for nogle år siden på enkeltfag, men droppe det da jeg ikke havde det godt pga. sygdom i nærmeste familie. Men nu kan jeg mærke, at jeg virkelig gerne vil gøre det godt. Samtidig er jeg bange for, om jeg får gennemført med godt snit alligevel, da jeg lider lidt af eksamensskræk.

Jeg har ingen tvivl om, at jeg kan gennemføre en STX på 2 år, men så bliver mit snit ikke voldsomt godt. Jeg vil bare så gerne igennem med et godt snit, nu hvor jeg er igang igen, og så jeg kan vælge mellem flere uddannelser bagefter. Jeg er 28 år, så det er nu det skal være, og så synes jeg også det skal gøres ordentligt.

Jeg har flere gange spurgt min kæreste hvad han synes, og han reagerer ret negativt når jeg nævner hvordan jeg har det med det hele. Jeg ved at  han ikke mener det så negativt, han vil bare gerne se mig gennemføre og bliver derfor frustreret på mine vegne, og så bliver jeg jo bare ked af det, og har ikke lyst at dele mine tanker med ham. 

Havde også overvejet at skifte udd.  Hans reaktion på det var "at så havde jeg da spildt min tid og spildt SU lån på ingenting" (Har taget SU lån da jeg gennem job ikke kunne tjene nok til at klare mig) Det blev jeg lidt gal over... at han ikke kunne sige noget konstruktivt istedet for at hive mig længere ned? Sådan føltes det ihvertfald.

Synes det er vildt svært at finde ud af, om det vil blive bedre på enkeltfag. Især når jeg føler opbakningen mangler. Mange af mine venner siger a jeg skal blive, men de er også allesammen hamrende dygtige til at studere og har alle en flot studentereksamen bag sig.

På nogle punkter skal det bare overståes så jeg kan komme videre i mit liv, og samtidig vil jeg nok ikke være tilfreds, hvis jeg kun kommer igennem med et lavt snit. Og hvad betyder et ekstra år i øvrigt i det lange løb?

What to do... jeg har tænkt og tænkt Jeg er død forvirret pt. SUK

Måske er der nogen derude der har nogle gode råd, evt. erfaringer de vil dele med mig. Tak.

 

Kender absolut følelse af ikke at gide det mere, ikke have tid til andet end lektier osv.. Dog vil jeg sige at efter du har fået gennemført din uddanelse vil du stå med et kæmpe smil og et let træk på skulderne hvor du vil sige "Var det bare det? og hvad så nu agtigt?".. Det er svært at se når man står i det , men 2 år er jo ingenting iforhold til så meget andet..  Ville vælge at bruge min tid på lektier og læsning , for det ville virkelig være for surt for dig at stå tilbage med et gennemsnit på 02.. Det kan man ikke bruge til ret meget.. Ønsker dig alt held og lykke og håber det var lidt opmuntrende ord !

Knus

nogle gange hjælper det at have en gulerod ... har du fundet ud af hvad du vil bruge din studentereksamen til?

da jeg gik på gym. var jeg i vildrede og anede ikke hvad jeg ville ... det kunne ses på mit snit ... senere fandt jeg ud af at jeg manglede nogle fag for at komme ind på drømmestudiet .. der var guleroden der virkelig ... fik pludselig kun vildt høje karakterer ...

så mit råd er ... tænk fremad

Jeg synes lidt, at det lyder som om, du selv har svaret...

Hvis det var mig, så var jeg ikke blevet på en uddannelse, hvor det ikke fungerer for mig. Det er så vigtigt for mig, at jeg har det godt hvor jeg er, for jeg kan ikke finde ud af at pløje igennem de svære perioder.

Hvorfor ikke "bare" tage det som enkeltfag, som du selv skriver? Ja, det kommer til at tage et år mere - og hvad så? Du vil få mere overskud og mere tid. Og det er jo dét, du bl.a. efterlyser.
Det lyder ikke helt, som om din kæreste forstår dig.
Har du prøvet at forklare det helt firkantet? Start evt. med at sige, at han skal lytte til alt, hvad du har at sige, og efterfølgende kan han komme med feedback.
Det vigtigste for ham må da også være, at du bliver glad og tilfreds igen? Og det lyder ikke som om, at det er på studenterkurset, at du bliver det...

Kram 

Hej jeg har stået lidt i samme situation. Har osse følt at jeg er blevet "gammel" i den forstand at jeg bare skulle ha min uddannelse nu, og kan da osse fortælle at jeg er færdig her til sommer med HF, men men men hvis jeg ku ha gået tilbage og taget den som enkeltfag så havde jeg nok gjort det, for lige nu har jeg slet ikke et liv. Har dårlig nok tid til at hygge med kæresten og en film om aftenen så ved hvordan du har det.

Mine karaktere er gode fra første år, men her andet år ville jeg har ønsket at jeg havde haft færre fag så jeg kunne gøre mere ud af hvert enkelt, og frygter osse meget at jeg ikke får de karakterer som jeg gerne vil ha. Men jeg er dog osse glad for at være færdig snart...så jeg forstår dit dilemma.

Mit råd er at gøre det du føler for. Hvis du føler du slet ikke kan overskue det så må du jo finde ud af hvad der er rigtigt for dig, og øv en kæreste der ikke er forstående, det kan jeg slet ikke forholde mig til.

Hvis du evt har lyst til at skrive noget mere med en der står med begge ben i det, er du velkommen til at skrive privat til mig  håber ihvertfald at du finder det rigtige for dig.