Hvor længe havde i prøvet før i fik hjælp?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

672 visninger
4 svar
0 synes godt om
25. april 2010

Anonym trådstarter

Som overskriften siger..
Hvor længe havde i prøvet og blive gravide før i fik hjælp?
Hvad gjorde i for og få hjælp?Hvad gjorde de for og hjælpe?
Og hvad sker der når man så for hjælp?

og andet man bør vide, hvad som helst....

 

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

25. april 2010

oo

vi havde prøvet siden maj 2007 og gik til lægen i september 2008. Hun lavede en alm. gynækologisk undersøgelse af mig og sendte os til Svendborg Sygehus hvor vi fik taget en masse blodprøver og Søren lavede en sædtest. Da resultaterne for dem var kommet en uge eller sådan noget efter, var vi igen hos lægen. hun kunne ikke læse resultaterne, men sendte en henvisning til fertilitetsklinikken på OUH og der var vi til samtale i november 2008. Vi fik at vide at vi var uforklarligt barnløse og at den behandling de ville starte med at tilbyde os er den der hedder IUI-H. jeg skulle bare ringe og melde mig til behandling (de har en tlf svarer hvor man ringer og indtaler forskellige oplysninger og herefter ringer de tilbage med behandlingsprogrammet) på min næste menstruations 1. dag. Det gjorde jeg 1. december 2008 og på cyklus 3. dag startede jeg med at tage en lille hormontablet der hedder pergotime, en om aftenen og en om morgenen. dem tog jeg i 5 dage. Herefter tog jeg et hormon der hedder Gonal-F i 2 dage. det er en sprøjte man stikker ind i en "delle" i maven (det lyder MEGET værre end det er ). Så skulle jeg scannes på klinikken så de kunne følge min ægudvikling. Ens ægblærer skal nemlig have en vis størrelse før de er klar til ægløsning, dette er ca 18mm. Lægerne ved hvor meget en ægblærer ca vokser pr dag og på den måde kan de regne sig frem til hvornår en ægløsning vil finde sted. Efter scanningen fik jeg en tid til at tage Ovitrelle som er ægløsningssprøjten. To døgn efter ovitrellen blev jeg insemineret. min mand afleverede sæd på klinikken klokken 8 om morgenen og mellem kl 11 og 12 blev jeg insemineret med hans oprensede sæd. og så venter man "bare" i fjorten dage for at se om der er resultat.

hmm...ting du skal vide...

hvis I ikke har børn i forvejen er behandlingen gratis et stykke af vejen, op til 6 IUI forsøg og derefter 3 IVF forsøg kan man få betalt. dog skal man altid selv betale for medicinen (hormonerne), som for os lå omkring 2-3000 kr ved første behandling.

der er flere forskellige måder at behandle for barnløshed på og lægerne forsøger at skræddersy et behandlingsforløb ud fra jeres testresultater

det er normalt at man også får scannet sine æggeledere med kontrastvæske, men denne behandling fik jeg ikke. der er dog mange kvinder herinde der kan fortælle mere om det

hormonerne kan tage hårdt på en både fysisk og psykisk og man kan have en del smerter i underlivet omkring insemination

det er SUPER vigtigt at tale med hinanden igennem behandlingsforløbene, da man nemt kan "miste fornemmelsen" for hinanden fordi alt det man jo lavede derhjemme i sengen pludselig er blevet meget sterilt og noget som ens mand faktisk ikke engang kan få fri til at deltage ved (ifølge loven)

der er sikkert flere af kvinderne der kan komme på flere ting der er gode at vide

men det lyder som om at I først og fremmest skal have talt med hinanden om, om fertilitetsbehandling er noget I er klar til, og hvis ja, så ring og snak med jeres læge om at få taget prøver og få en henvisning.

held og lykke!

Anmeld

25. april 2010

Svei

Et år og der skete bare intet. Jeg var kun 20 år og havde en idé om at noget var galt. Det var der så også. Som 21 årig gik vi i behandling og lige da jeg var blevet 22 år fik jeg min søn.

Anmeld

25. april 2010

Ønskebarnet

Vi sku prøve i 2 år før vi kunne få hjælp.....jeg har en datter fra et andet forhold men vi har ingen sammen.

Jeg tager nogle piller som hedder pergotime (tror nok det staves sådan) og dem skal jeg ta i 3 mdr (mangler kun 1 mdr tilbage).

Min kæreste fik taget en sædprøve og den første var dårlig....jeg fik så lokket ham til at kvitte kaffen og skære ned på smøgerne....han fik så en fin test senere.

Som sagt tager jeg de piller og hvis intet ikke er sket skal jeg ha sprøjtet noget blå væske op i livmoderen for at se om der er gennemgang for ægget.

Anmeld

25. april 2010

Soap

2,5 år og ender muligvis ud i selv at skulle betale for hele gildet da vi har børn i forvejen men det er helt ok 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.