Min søn er flyttet hjemmefra..:)

eller mere eller mindre er han og det er som ok for mig, kan godt forstå han nyder at være væk fra hans brødre og være lillebror hos mine forældre og min søster.

Han er i hvert fald hos dem rigtig meget, nok halvdelen af tiden, i den her weekend tog han afsted torsdag middag og jeg ser ham først i morgen....mærkeligt og skønt så store de bliver og hvor lidt vigtig man er som mor...dejligt..det er jo den vej det skal gå.

Men det jeg tænkte var om jeg skulle give mine forældre penge for at de har ham eller hvordan jeg kan gøre...tror ikke min mor vil tage imod nogen, men hvad kan jeg så gøre...synes jo det er skønt for jeppe, han har også allerede meddelt han flytter derop fast når han skal på gymnasiet... men jeg føler bare de skal have noget eller er det bare mig?

KNus Eva...mor til to...

Det var da en tidlig alder Giv hende en blomst eller anden gave som tak fordi hun vil hjælpe. Et gavekort til noget wellness eller andet hun gerne vil

Jeanne skriver:

Det var da en tidlig alder Giv hende en blomst eller anden gave som tak fordi hun vil hjælpe. Et gavekort til noget wellness eller andet hun gerne vil

Ja, det var en god idé...ja, og jeg som stort set ikke kunne sove ude i den alder...han ringer ikke engang hjem, men det er jo egentlig et sundhedstegn, så jeg smiler bare af det og nyder at han har det godt..

Eva skriver:

Ja, det var en god idé...ja, og jeg som stort set ikke kunne sove ude i den alder...han ringer ikke engang hjem, men det er jo egentlig et sundhedstegn, så jeg smiler bare af det og nyder at han har det godt..

Jeg håber også at Jesse får det sådan med sin farmor når han bliver lidt ældre Hun bor gudskelov lige på den anden side af gaden, så det er dejlig tæt på. Men bare det at han har et åndehul væk hjemmefra - det må være skønt for jer alle

Jeanne skriver:

Jeg håber også at Jesse får det sådan med sin farmor når han bliver lidt ældre Hun bor gudskelov lige på den anden side af gaden, så det er dejlig tæt på. Men bare det at han har et åndehul væk hjemmefra - det må være skønt for jer alle

Lige netop, det er guld værd...mine forældre har været som en far for jeppe, nu han ikke har haft en far at være hos, så har de haft ham fra han var helt lille...og ja, jeg synes jo det er så vigtigt især når jeg er alene med dem og han er den store der let kommer til at tage (for meget) ansvar at han så kommer væk hvor han bare er den lille..

Hvis I dyrker det får Jesse helt sikkert også sådan et forhold til farmor...mine de små er også meget hos mine forældre, men jeppe er helt klart den der er tættest på dem, men han er jo den første.

Men ja, det er super at han har det sådan...for han skal virkelig ikke føle ansvar for sin mor eller være en lille voksen, han skal bare være 12 år og det barn snart unge mand, som han er..