Har brug for lidt støtte

Kort fortalt:

Jeg blev igår ringet op af min Fars chef som fortalte at min far havde været på arbejde mandag efter langt tids sygdom, men at han slet ikke var rask. De var alle sammen meget bekymret for ham og derfor ringede de til mig.

Ligesom jeg ligger røret på ringer min far og fortæller at han skal indlægges med øjeblikelig varsel. Han var blevet ringet op af en læge fra sygehuset som sagde han skulle komme med det samme. Så går den vilde jagt efter at få fat i min søster og en bil og så afsted til sygehuset. Der bliver vi mødt af søde læger og sygeplejesker og da vi endelig finder min far ligner han en der er ved at dø. Det viser sig at han har akut nyresvigt. Han kommer igennem div undersøgelser og for taget en masse blodprøver hele dagen og kom i aftes i akut dialyse.

Al sammen sker mens jeg går hjemme og er 10+5 henne og skulle gå og glæde mig til at blive mor. Og nu skal tiden bruges til sygehuset. Nu kan jeg bare slet ikke finde glæden frem til noget som helst og går med frygten for at miste min far.

Puha, havde bare lige brug for at komme af med mine tanker.

Muzs skriver:

Kort fortalt:

Jeg blev igår ringet op af min Fars chef som fortalte at min far havde været på arbejde mandag efter langt tids sygdom, men at han slet ikke var rask. De var alle sammen meget bekymret for ham og derfor ringede de til mig.

Ligesom jeg ligger røret på ringer min far og fortæller at han skal indlægges med øjeblikelig varsel. Han var blevet ringet op af en læge fra sygehuset som sagde han skulle komme med det samme. Så går den vilde jagt efter at få fat i min søster og en bil og så afsted til sygehuset. Der bliver vi mødt af søde læger og sygeplejesker og da vi endelig finder min far ligner han en der er ved at dø. Det viser sig at han har akut nyresvigt. Han kommer igennem div undersøgelser og for taget en masse blodprøver hele dagen og kom i aftes i akut dialyse.

Al sammen sker mens jeg går hjemme og er 10+5 henne og skulle gå og glæde mig til at blive mor. Og nu skal tiden bruges til sygehuset. Nu kan jeg bare slet ikke finde glæden frem til noget som helst og går med frygten for at miste min far.

Puha, havde bare lige brug for at komme af med mine tanker.

ved slet ikke hvad jeg skal sige... for ved jo at ingen ord hjælper i denne hårde tid...

men et kram skal du da have med på vejen... og ved hvordan det er at frygte at ens far skal forlade en...!! min far har haft dårligt hjerte siden jeg blev født.. og han vandrer frem og tilbage mellem hjem og sygehus med det dumme hjerte...!!

Men er sikker på at du nok skal komme igennem det, og det er rigtig sundt for dig at komme ud med det...

mine tanker går til dig, din far og resten af familien..!!

Puha det lyder rigtig hårdt!!! Jeg kan godt forstå hvis du er forvirret, det er mange følelser at rumme på en gang, både glæden (og bekymringerne som følger med) og nu det store skræmmende det er når ens forældre bliver syge.

Jeg håber din far kommer sig hurtigt så din lille spire kan nyde sin morfar mange år frem.

Knus

Rosa

Tusind tak skal i have.

Heldigvis slap vi med skrækken indtil videre. Han har kommet sig rigtig godt, så det er bare dejligt.

Puha ved slet ikke hvad jeg skal sige, godt din far kom afsted. 

Mange tanker og knus sendes til dig