Min store pige på 4,5 år har smidt natbleen for omkring 3 uger siden. Hun ville gerne selv, og hun vågnede næsten hver morgen op med en tør ble, så vi mente at hun var klar.
 Den første uge var der ingen uheld overhovedet, men derefter er det ikke gået så godt. Jeg vil tro at hun tisser i sengen ca hver anden nat. Hun vågner af det, og kommer ind til os. Som regel er det mellem kl. 24 og 02, det sker.
 En ting er, at hun bliver ret ked af det - og det er selvfølgelig heller ikke sjovt at skulle have tøjet af i stærkt lys på et køligt badeværelse og få bruset tisset af - men vi forældre synes da heller ikke at det er skidesjovt at skulle stå op midt om natten og stå og rode med våde lagner og madras .. og ofte også en lillesøster, der vågner og græder.
 Vi sørger for at hun tisser af inden hun kommer i seng, og hun får heller ikke længere en tår vand inden hun skal sove. Ofte kan hun ikke tisse - nogle gange tror jeg meget at det handler om, at hun er så træt, at hun ikke kan slappe af, når hun sidder på toilettet - så sparker hun med benene og laver andre krumspring, i stedet for at sidde og slappe af og lade det komme. (Sådan har hun altid været - når hun bliver træt, kommer der lige 50% mere gang i hendes bevægelser).
 Jeg ved ikke hvad vi skal stille op. Skal vi lade hende få ble på igen? Jeg tænker, at det nok ikke er det mest afstivende i verden for hende - hun har faktisk været ret stolt over at have smidt den ble, og har også fået en lille gave for det. Skal vi hellere "ride den af" og håbe på, at det snart bliver bedre? 
 Har I nogle gode råd? De modtages med kyshånd 
 Charlotte 
			 
			
			
			
			
				Anmeld