og øv hvor jeg hader mig selv for det... efter den lille er kommet til verden har jeg trænet.. men lige meget hjælper det for spiser så snart der står noget foran mig. kan ikke lade vær. jeg er egnlig ikke sulten.. følger bare trængen til at trøste mig selv. bliver fustretet over at der ikke sker en dyt og maven ikke forsvinder helt.. det er lidt, men det genere mig bare sååå meget..
grunden til det er at jeg er så fustreret over at min sag ikke er ovre. de bliver ved med at tække den ud. den skulle ha været overstået august sidste år.. min advokat rykker dem hele tiden.. for 2 måneder siden skrev de at de netop var gået i gang.. men der er stadig ikke noget svar. vi kan ikke flytte før vi ved hva vi får af forsikringen. vi bliver tilbudte den ene fede lejlighed efter den anden.. vi tør ikke sige ja til dem og brænde fingerne igen. og slet ikke hvis vi nu får råd til at købe noget.. men fuck det er hårdt at bo på 2 sal med en baby. hun er efterhånden ved at være tung at bære på. og min ryg holder ikke til det længere..
fuck hvor er det bare furstrene..
vil gerne være anonym da jeg ikke har fortalt min familie hvordan jeg har det.. de ved bare jeg er fustreret. men de bliver konstant ved med at spørge. som om jeg ikke ville sige noget så snart jeg ved noget..
men nogle af jer ved nok godt hvem jeg er 
Anmeld
