Den søde vente tid...

Jeg er i dag 31+4 og jeg føler virkelig at vente tiden er slem nu end i forhold til da jeg var måske 20+0 eller 10+0. Jeg synes virkelig at det fylder meget i mine tanker at jeg skal være mor om 2 mdr. ca. og jeg synes bare at det er svært at vente. Jeg er klar til at han kommer til verden, så nu kan jeg bare gå rundt og kigge på de dejlige baby ting jeg har som "snart" bliver i brug. 

Hvad følte i da i ventede eller hvordan har i det til jer der venter? Hvad køre rundt i jeres tanker og hvor meget fylder det? 

 

Hilsen Ditte, 31+4

uhh jeg havde det vidst på nøjagtig samme måde. Og fødslen var jeg slet ikke nervøs for, jeg var helt klar til alle de smerter der måtte blive, for vente kunne jeg bare ikke!

Jeg tænkte konstant på hvordan han så ud, og hvordan det hele ville blive når han kom ud.

Men intet overhovedet kan forberede dig på hvordan det endelig er når han er kommet. Jeg fik det største chok tror jeg, og gik rundt og havde nærmest en "out of the body" oplevelse den første måneds tid.

Det mest fantastiske er når du får ham/hende op på brystet aller første gang. Ord kan slet ikke beskrive hvor fantastisk smukt og rørende det øjeblik med dit barn føles.

Hver dag jeg kigger på ham får jeg næsten tårer i øjnene, og kan stadig ikke fatte at sådan en smuk lille dreng har vi lavet, min mand og jeg

Glæd dig, det er det mest fantastiske!

Uhhhh ja jeg tæller dagene allerede, drømmer om min lille prinsesse, alle samtale emner får jeg drejet ind på hende.... Kigger baby ting på nettet konstant, er ved at lave værelse klar....Fortæller maven 486 gange dagligt hvor højt vi elsker hende og hvor meget vi glæder os.... Kort sagt jeg er nok forfærdelig at være sammen med for de af mine veninder der ikke er gravide MEN JEG ELSKER DET!!!

Jeg kan mærke at fokus er et helt andet sted denne gang... jeg tænker selvfølgelig meget på hvordan hun ser ud og hvad hun mon er for en lille størrelse. men mest af alt tænker jeg på hvordan det kommer til at gå pludselig at have to børn. Jeg tænker meget på hvordan storebroderen mon tager det hele, hvordan det bliver med søvnløse nætter og stadig skulle op om morgenen og gøre ham kalr til børnehave osv osv... Sidste gang tror jeg at jeg fokuserede meget på fødslen, på selve det at være mor, på om jeg nu ville kunne amme osv - alt det spekulerer jeg ikke så meget over - glæder mig til fødslen, er allerede MOR og amning og alt det andet håber jeg da bare går lige så nemt som sidst.

Jeg venter nr tre og tænker nok mere praktisk set i forhold til de to store... Så det fylder ikke så meget denne gang, det at få ham ud, som det gjorde første gang, hvor jeg ovenikøbet fødte for tidligt.

Men når man har andre børn, så har man også en masse man gerne vil nå med dem, inden den nye lille tidsrøver flytter ud af maven og ind i huset...

Men nyd tiden, den kommer aldrig igen

Low skriver:

Jeg er i dag 31+4 og jeg føler virkelig at vente tiden er slem nu end i forhold til da jeg var måske 20+0 eller 10+0. Jeg synes virkelig at det fylder meget i mine tanker at jeg skal være mor om 2 mdr. ca. og jeg synes bare at det er svært at vente. Jeg er klar til at han kommer til verden, så nu kan jeg bare gå rundt og kigge på de dejlige baby ting jeg har som "snart" bliver i brug. 

Hvad følte i da i ventede eller hvordan har i det til jer der venter? Hvad køre rundt i jeres tanker og hvor meget fylder det? 

 

Hilsen Ditte, 31+4

Kan godt følge dig søde.. Men synes faktisk at det var værre da man lige havde rundet uge 20.. Tænkte lidt "okay det var kun halvvejs, hold op hvor er der lang tid igen".. Nu synes jeg tiden går hurtigt og 2 måneder er da bare ingen tid .. Tror som de andre gavede mødre siger, så er det bare med at nyde tiden.. Har faktisk lidt svært ved at forholde mig til at skulle "miste" maven.. Den er så hyggeligt.. hehe

kan SÅ meget godt følge dig... Går bare og tænker på hvordan det bliver, og glæder mig mere og mere for hver dag.

Men hver dag når jeg går i seng, så tænker jeg også på, puha nu er der ikke længe til at jeg skal være mor og min kæreste skal være far . det er virkelig stort! og man har jo ikke begreber i livet om helt hvordan det er, inden man står i det.

min kæreste arbejder virkelig meget lige pt, og jeg går hjemme på barsel så er ret meget alene, det gør også at jeg tænker mere over det hele, fremtiden, den lille pige vi snart skal møde, min evner som mor osv.. Men det er vidst meget normalt

hvad ville jeg egentlig sige?? 

jo... du er ikke alene om at synes ventetiden er laang.. 

Knus Mitzie 33+6