Nu har vi jo flere gange haft tandbørstning oppe at vende herinde, og jeg har fornemmelsen af at der var en del andre end os, der havde problemer - nu har vi så endeligt fundet en metode der virker herhjemme og den vil jeg da gerne dele... nu sidder Freja pænt på puslebordet og åbner munden når hun ser tandbørsten og der er ingen piv overhovedet...
Hun har fået en blå Peter Plys toilet taske af sin bedstemor og den har jeg fyldt lidt forskelligt i (pt. er der noget i retning af en tandbørste der ikke er pakket ud endnu, en tube tandpasta, en MAM-sut stadig i plastik som kom i en gratis pakke vi fik en gang, en pakke compeed fodplaster, en mascara, nogle ampuller med saltvand til næsen, en pincet i et hylster, et hårpænde og en baby-body lotion - basalt set hvad jeg lige kunne finde på badeværelset, som kunne være interessant) Jeg bytter så tingene ud indimellem, så der er noget nyt og spændende at kigge på.
Hun får den så KUN når vi børster tænder og skynder sig at åbne den for at se hvad der er i og sidder og tager tingene ud og studerer dem og lægger dem i igen... og glemmer alt om at hun får børstet tænder. Vi beder hende om at åbne munden og det gør hun og så børster vi (vi tager naturligvis hensyn til at hun liiiige skal se et eller andet) og holder pauser efter hvert 5-10 børst, så hun lige kan synke og så fortsætter vi.. og hun har for travlt med at undersøge indholdet af toilettasken til at huske at hun ikke bryder sig om at få børstet tænder.
Det har nu fungeret i en måned, og i en måned har der ikke været et eneste piv under tandbørstningen - faktisk er hun begyndt at pege og lave tegnet for at børste tænder, når hun kommer på puslebordet.
Det er ikke altid længere at hun er vildt interesseret i toilettasken, men hun er tilsyneladende begyndt at forbinde tandbørsten med noget positivt så jeg brokker mig bestemt ikke.
I forhold til al den hylen og piven og ulykkelig gråd, der var før, er det her REN luksus..
Anmeld