afskyr det, frygter det og ejer en eller anden angst for det, som er SÅ psykisk og dybt dybt irrationel....opkast 
Kl. 4 i nat vågnede jeg ved, at Lina var ked af det - kommer ind og stikker hånden ned til hende for at finde hendes sut...og planter hænderne i opkast (altså bare at skrive det får de små hår til at rejse sig og maven til at vende sig) - jeg får tændt lyset og puttet sutten i munden og tænker først der, at sutten nok er pænt klam (hvilket den selvfølgelig var) og får skiftet den ud med en ren. Hun har hostet en del gennem et stykke tid, og hun havde ikke kastet ret meget op, så vi gik ud fra, at det var pga hoste; sengetøjet og nattøjet blev skiftet, og ligeså snart lyset var slukket sov hun igen....i under 5 minutter, så kastede hun op igen Vi får igen skiftet nattøj og smidt alt det beskidte tøj i en gang rodalon, og får arrangeret det sådan, at Lina kan ligge inde i vores seng (yderst), da jeg har det bedst med at kunne holde øje med hende...jeg når lige at komme ind i soveværelset, så kaster hun op igen (denne gang har jeg hende på armen, og får hende vendt, så al opkast ender på gulvet), går ud af soveværelset, da Annika også ligger i vores seng...og kan høre, at hun skal kaste op igen - jeg reagerer så hurtigt, at jeg når ud og får hende holdt ind over toilettet da det sidste af hendes maveindhold kommer op
Annika kommer trissende for at se, hvad der sker, og jeg får forklaret, at Lina ikke har det så godt, at det stadig er nat, og mor og far har styr på det. Hun sætter sig ved siden af mig på badeværelsesgulvet, mens Pelle henter en ren sut. Derefter tuller de to ind i seng igen, og Lina og jeg lægger os også. Hun sover som en sten indtil 7.30 (klokken nåede at blive 5.40 inden vi kom i seng igen 
), hvor hun slog øjnene op og gav sig til at sludre som et vandfald - det første hun gjorde var at pege på min næse og sige "næse" 
så er dagen ligesom igang. Jeg havde stortset ikke sovet, da jeg bare var hyperhyperopmærksom på hende, så da jeg satte mig op for at stå op med hende, var jeg lige ved at dejse om, så jeg måtte bede Pelle tage hende i stedet. Jeg fik lov at sove helt til kl. 9 (luksus).
Lina har spist en lille portion grød hertil morgen og drukket en hulens masse vand - alt er blevet nede i den lille mavse. Men har ikke spist meget ift hvad hun plejer - afviste både yoghurt og fransk bagatel, inden hun blev lagt ud at sove og det ligner hende ikke. Hun virker som om, hun har lidt kvalme, og jeg kan bare ikke slappe af!!!! Jeg er totalt anspændt hele tiden og ørerne er på størrelse med Dumbos og blafrer lyttende hele tiden...
Jeg ved ikke, hvad det er, men bare jeg læser eller hører ordene bræk og opkast kan jeg blive helt fysisk dårlig selv - kvalme og køren i maven, selvom jeg jo ikke er syg!! Har virkelig en angst for at kaste op, som er meget udtalt...er faktisk så slemt, at jeg synes, det er flovt! Da jeg ventede mig, var en af mine frygter, at børn bliver syge og kaster op, og det kunne jeg slet ikke klare tanken om at skulle håndtere...Annika har kun kastet op to gange i sit liv - og det var den samme nat...og nu har Lina så også haft denne ene omgang, så det er jo ikke noget, der sker ret tit...og når det går, så klarer jeg det jo, selvom jeg selv bliver ret så utilpas jeg forsøger at være rationel og tale mig selv til fornuft (og så desinficerer jeg som en gal!!)
Min teori er, at Lina simpelthen kastede op pga. hoste den første gang (det lugtede stortset heller ikke af opkast) og så var jeg så stupid, at jeg stak en sut i munden på hende med opkast på, og det er de baktusser, som hendes lille mave har reageret på.
Nå det blev et langt indlæg om ingenting...hm...
