Det er korrekt, at der ikke står noget i folkeskoleloven om, hvorvidt
børn skal have lektier for og i hvilket omfang.
Der står til gengæld mege nøje beskrevet for hvert fag,
hvilke mål eleverne skal undervises for at nå, og på hvilket klassetrin
de enkelte mål skal være nået.
Herefter er det læreren der, i samarbejde med barnet og hjemmet,
skal søge at nå disse mål.
Hvis læreren vurderer, at én eller flere elever har brug for at læse
ekstra hjemme, træne en betemt regneart, øve engelske tillægsord
eller blive bedre til at artsbestemme kornblomster, så skulle f.... da
have den lærer, der bare lader stå til og ikke vejleder eleven/eleverne i, hvad de kan gøre for at blive dygtigere.
Det kunne være gavnligt, om man snart kunne få ryddet den misforståelse af vejen, at ungerne skal lave lektier for lærerens skyld.
Når jeg giver lektier for, så er det dels fordi, der er ét eller andet,
"mine" unger har brug for at træne - og dels fordi jeg mener, de kan have gavn af at lære at få en opgave og disponere deres tid ift. afleveringsdatoen.
Jeg bliver ikke sur, hvis nogen ikke har lavet lektier/afleverer en
opgave til rettelse - men fordi jeg løbende skal underrette forældrene om elevernes udbytte af undervisningen, sender jeg en fortrykt seddel med hjem til underskrivning. Det er mange forældre rigtig glade for.
Det er da komplet latterligt at ønske lovgivning for, hvor stor en lektiebyrde børn kan/skal have. Dels er det helt individuelt, hvor meget træning den enkelte elev har behov for, og dels er det ganske frivilligt om man vil tage imod tilbudet om ekstra opgaver med rettelse og vejledning.
Folkeskolen, og alt hvad den indebærer, er et tilbud - ikke en tvang.
- Helle, lærer i folkeskolen
Anmeld
