Vores rumpenisse

Tjuhl skriver:

ja huhuuuu! og nu er jeg en dag før dig

Ja så må vi se, om jeg kan "slå" den dato! Når det er gået godt for dig, går det jo også godt for mig  -ik!

Waauv - hvor dejligt at læse. Sikke et fint tal I fik. Kan ikke være bedre.

Mine lå også og lavede sådan nogle "trambolin-hop" med numsen boing boing.

Det er skrækkeligt at se, at nogle går fra scanning med dårlige nyheder. Har jeg også oplevet.

Til gengæld er der også nogle på fertilitetsklinikken som troede, at jeg fik rigtig dårlige nyheder, da jeg så to hjerteblink. jeg vrælede og hylede højt, så lægen måtte bede mig dæmpe mig

En ande patient oplevede det, da hun stod lige uden for undersøgelsesrummet, og døren ind til mig var blevet åbnet. Hun begyndte også at hulke. En sygeplejerkse kom ildende og trøstede hende med, at jeg bare græd af glæde.. piiinligt.

Tror de var glade, da jeg forlod klinikken.

Årh ja, et fedt resultat!! Stort tillykke med den lille rumpenisse og dens tynde nakkefold! 

Assi skriver:

Ja så må vi se, om jeg kan "slå" den dato! Når det er gået godt for dig, går det jo også godt for mig  -ik!

bestemt!!!

Jeg har været på en helt anden planet og helt misset dit indlæk

Sikke en dejlig oplevelse - bortset fra hende i venterummet der havde fået dårlige nyheder. Det er bare så vidunderligt at se babyen bevæge sig inde i maven. Jeg kan huske da jeg var til NF scanning at man bare blev helt rørt til tåre og forelsket i den lille bitte rumpenisse man havde inden i maven.

Og dejligt at I fik så fine tal!

Tjuhl skriver:

så er vi kommet hjem efter NF scanningen....PUHA og NØØØJ og ÅÅÅH og SUK! man var jo hele følelsesregistret igennem!!

jeg brugte hele morgenen på at sige til mig selv, at den selvfølgelig var der og var levende og rask og jeg begyndte også at få lidt sommerfugle i maven som formiddagen skred frem. Da vi så sidder på svangreklinikken og venter er det ligesom om hele min hjerne blir slettet og der er bare fuldkommen hvidt inde i hovedet. Så kommer der en ung japansk kvinde og hendes veninde ud fra scanning og hun ringer til nogen og begynder at græde og fortæller et eller andet om "bebe". hold op hvor var det bare...grumt!! jeg var lige ved at begynde at græde også. det kom bare susende tilbage hele oplevelsen sidste år hvor vi troede vi skulle se vores fantastiske baby og så var den der bare ikke - i hvert fald ikke der hvor den skulle være. og hvorfor fanden sender man sådan en kvinde ud og sidder i venterummet fuld af gravide???? Søren nåede at hidse sig helt op over det, ikke på vores vegne, selvom det selvfølgelig var ubehageligt fordi man blev mindet om, at NOGEN altså får en dårlig oplevelse, men på hendes vegne. så skal hun sidde der og glo på os og få smasket i fjæset hvad hun (måske) har mistet.

men vi kom ind hos en rigtig flink mandlig læge, der startede med at fortælle, at han altså normalt stod for misdannelsesscanningerne, så derfor var han ikke heeeelt vildt god til NF, men nu ville han scanne mig og så ville sygeplejersken komme og hjælpe ham okay! så jeg lagde mig på briksen og fik trukket temmelig godt ned i bukserne og en ordentlig klat "smør" på maven og DER lå vores baby  jeg kom til at trille en tåre, hold op hvor var det fantastisk. og hvor følte jeg mig bare gravid da jeg blev scannet UDENPÅ maven

babyen spjættede og rullede og tørrede sig i øjnene på præcis samme måde som August (vores kat) og slog ud med armene og hoppede med numsen - det ER en rumpenisse, der var godt gang i bagen på den og lige på det første billede kunne vi allesammen med det blotte øje se, at nakkefolden var meget meget tynd. men så blev lægen så ivrig efter at vise os hvor fin den var, at han glemte at tage billede, så han måtte scanne og scanne og scanne og jeg måtte flere gange løfte bækkenet og vrikke med måsen og til sidst kom sygeplejersken og forsøgte og så fik de den endelig målt. da de så havde tastet alt ind i systemet udbrød de begge to "ja, det er meget, meget lavt!" og smilede over hele femøren. "din termin bliver rykket til 13. oktober (på Carlas fødselsdag) og din baby har det rigtig godt, tallet er 1:15000, det er en meget meget meget lille risiko" nåhjo og så har den "en meget fin rygsøjle".

så gik vi derfra og var bare enormt lykkelige og for første gang var vi slet ikke sådan "oh fuck!", det var bare en varm varm følelse af "jeg kan slet ikke vente til jeg skal møde dig"

I får lige et par snapshots, den ligger ligesom på maven med hovedet ude til venstre:

TILLYKKE MED DEN LILLE RUMPENISSE... SKØNT AT HØRE DET GÅR GODT HOS JER!!!

TILLLYKKE TILLYKKE TILLYKKE med det meget flotte resultat  Jeg husker også NF som en helt fantastisk oplevelse..pludselig er det et BARN der ligger inde i maven med krop og hoved og bevægelser...så stort!!

Nyd øjeblikket og ikke mindst resten af din graviditet!

Neiiii har slet ikke set det før nu, men hvor fantastisk...... En rumpenisse !!!! Kan godt huske nervøsiteten men nøj en smuk oplevelse og fine tal

Tjuhl skriver:

så er vi kommet hjem efter NF scanningen....PUHA og NØØØJ og ÅÅÅH og SUK! man var jo hele følelsesregistret igennem!!

jeg brugte hele morgenen på at sige til mig selv, at den selvfølgelig var der og var levende og rask og jeg begyndte også at få lidt sommerfugle i maven som formiddagen skred frem. Da vi så sidder på svangreklinikken og venter er det ligesom om hele min hjerne blir slettet og der er bare fuldkommen hvidt inde i hovedet. Så kommer der en ung japansk kvinde og hendes veninde ud fra scanning og hun ringer til nogen og begynder at græde og fortæller et eller andet om "bebe". hold op hvor var det bare...grumt!! jeg var lige ved at begynde at græde også. det kom bare susende tilbage hele oplevelsen sidste år hvor vi troede vi skulle se vores fantastiske baby og så var den der bare ikke - i hvert fald ikke der hvor den skulle være. og hvorfor fanden sender man sådan en kvinde ud og sidder i venterummet fuld af gravide???? Søren nåede at hidse sig helt op over det, ikke på vores vegne, selvom det selvfølgelig var ubehageligt fordi man blev mindet om, at NOGEN altså får en dårlig oplevelse, men på hendes vegne. så skal hun sidde der og glo på os og få smasket i fjæset hvad hun (måske) har mistet.

men vi kom ind hos en rigtig flink mandlig læge, der startede med at fortælle, at han altså normalt stod for misdannelsesscanningerne, så derfor var han ikke heeeelt vildt god til NF, men nu ville han scanne mig og så ville sygeplejersken komme og hjælpe ham okay! så jeg lagde mig på briksen og fik trukket temmelig godt ned i bukserne og en ordentlig klat "smør" på maven og DER lå vores baby  jeg kom til at trille en tåre, hold op hvor var det fantastisk. og hvor følte jeg mig bare gravid da jeg blev scannet UDENPÅ maven

babyen spjættede og rullede og tørrede sig i øjnene på præcis samme måde som August (vores kat) og slog ud med armene og hoppede med numsen - det ER en rumpenisse, der var godt gang i bagen på den og lige på det første billede kunne vi allesammen med det blotte øje se, at nakkefolden var meget meget tynd. men så blev lægen så ivrig efter at vise os hvor fin den var, at han glemte at tage billede, så han måtte scanne og scanne og scanne og jeg måtte flere gange løfte bækkenet og vrikke med måsen og til sidst kom sygeplejersken og forsøgte og så fik de den endelig målt. da de så havde tastet alt ind i systemet udbrød de begge to "ja, det er meget, meget lavt!" og smilede over hele femøren. "din termin bliver rykket til 13. oktober (på Carlas fødselsdag) og din baby har det rigtig godt, tallet er 1:15000, det er en meget meget meget lille risiko" nåhjo og så har den "en meget fin rygsøjle".

så gik vi derfra og var bare enormt lykkelige og for første gang var vi slet ikke sådan "oh fuck!", det var bare en varm varm følelse af "jeg kan slet ikke vente til jeg skal møde dig"

I får lige et par snapshots, den ligger ligesom på maven med hovedet ude til venstre:

Glæd dig til MD - så kan man bare se SÅ MEGET mere! Jeg glæder mig mere og mere til min ekstra scanninger for her sidst i graviditeten der sker der bare så meget fra gang til gang... NU er det en ægte baby man ser på 

Skønt at alt var som det skulle være..